Københavns Professionshøjskole har fået penge af TrygFonden til at afprøve supervision og lektionsstudier i et pilotprojekt. Det har kørt i et halvt år med syv lærere i supervisionsdelen SeSam-Class og ni lærere i lektionsstudie-delen SeSam-LS.

Seks lektorer fra professionshøjskolen er involveret. Efter et år evalueres projekterne for at se, om de eventuelt skal rulles ud i større skala.

Lærer Lasse Hollen Nielsen har vænnet sig til kameraet, og det har hans elever i matematik i 6. c på Klostermarksskolen i Roskilde også.

"Der er ingen, der længere reagerer på kameraet. Første gang prøvede jeg at gå rundt og filme, men det gik slet ikke. Nu står kameraet på en reol, og ingen tænker over det. Nogle gange sætter jeg det bare i gang uden at sige noget. Alle forældre var helt med på ideen, da de hørte om det. Det handler jo om min udvikling som lærer", fortæller Lasse Hollen Nielsen.

Blog: SeSam Pilot projektet er i gang!

"I begyndelsen var det måske lidt uhyggeligt men også sjovt. At nogle holdt øje med en", siger en pige i klassen.

Men det er glemt nu. De ved, at kameraet er rettet mod Lasse og ikke mod dem. Det handler om "at Lasse kan forbedre sig", som en elev forklarer.

"Kameraet gør ingen forskel. Og når man gør noget, så går det jo ikke ud over os, men over Lasse", griner en dreng.

Men eleverne kan godt huske, at de blev overraskede over, at de var blevet filmet, da de dansede vals på bordene, mens de talte en-to-tre, en-to-tre. Det har de grinet over. 

Skema som udgangspunkt for samtale

Supervisionssamtalen mellem Lasse Hollen Nielsen og lektor Signe Gottschau Malm foregår per telefon og efter en slags scoringsskema, som projektleder Klaus Rasmussen har oversat til dansk.

"Det er et amerikansk skema, men jeg har haft helt frie hænder til at oversætte det til en dansk virkelighed. Vi er lidt uvante med den slags scoringer, men vi bruger skemaet som udgangspunkt, sådan at der er nogle retningslinjer i samtalen, og det ikke bare bliver synsninger", siger Klaus Rasmussen, der er lektor og ph.d.

Han er glad for, at læreruddannelsen og skolerne samarbejder om projektet.

I projektets beskrivelse står, at supervision ofte har den svaghed, at der mangler en fælles systematik, og det har man prøvet at råde bod på med scoringsskemaet.

Lektionsstudier: Pizzaer hjælper eleverne til at forstå brøkerne

Skemaet er delt i tre afsnit, der handler om relationer, klasseledelse og undervisningsindhold.

Afsnittet om relationer handler om stemningen i klassen, lærerens opmærksomhed, om han reagerer på både faglige og sociale behov, og om eleverne virker trygge og indgår i et meningsfyldt elevsamarbejde.

Klasseledelse har punkter om adfærdshåndtering, om uønsket adfærd håndteres effektivt og om læreren eventuelt bruger hård stemmeføring eller straf.

Undervisningsindholdet scores blandt andet på former, metoder, variation, aktivering af elever, feedback, stilladsering, dialogen i undervisningen og fordelingen af taletid i klassen.

"Det kan virke mekanisk, men det er blot en række punkter, supervisor ser på som udgangspunkt for samtalen. Vi har også taget de japansk-inspirerede lektionsstudier ind i projektet, og det er umiddelbart en mere holistisk måde at se tingene på. Derfor undersøger vi disse to områder i pilotprojektet", siger Klaus Rasmussen.

Et trygt og fagligt rum

Lasse Hollen Nielsen fortæller, at han og supervisoren har et godt fortroligt, fagligt rum, når de taler sammen.

"Signe sætter scoringstal på punkterne i skemaet, når hun ser videoen, og så reflekterer vi i telefonen bagefter sammen over punkterne et ad gangen. Jeg får at vide, hvad jeg gør godt og mindre godt. Signe ser meget. Hun er rigtig god til at se de små ting, som jeg ikke selv opdager i en time", siger Lasse Hollen Nielsen.

"Jeg oplever på ingen måde noget overgreb, det er et meget fagligt rum. Nogle gange ser vi en lille del af videoen sammen og taler om den".

Lasse scorer som regel højt på det relationsmæssige. Han fortæller, at det er en klasse, hvor mange gerne vil byde ind i en samtale eller fagligt. Han oplever at have et venskabeligt forhold til eleverne, men de vil også godt høre på ham som lærer.

Blog: Jo mere vi er sammen

"Undervisningsmæssigt prøver jeg at variere formen meget, så der er noget til alle elever. Her har Signe også foreslået, at jeg prøver nogle andre typer af opgaver".

Signe Malm har fokus på Lasse Hollen Nielsen, når hun ser filmene. Hun kan ikke se alle elever i klassen, men hun kan høre dem. I dag får hun mulighed for at møde klassen, og hun spørger eleverne, hvad der er en god matematiktime for dem.

At være udenfor og lave noget aktivt, svarer en del af eleverne straks. For eksempel har de haft en god matematiktime i dag, hvor de har været ude i Roskilde for at spørge folk på gaden om noget til deres statistikprojekt.

Nogle har spurgt folk om holdning til kæledyr, andre til hvornår de synes, at elever i 7. klasse skal have fri fra skole.

En gruppe har også spurgt om vigtigheden af test eller ej, og en anden gruppe har spurgt om de interviewedes brug af mobiltelefon.

Eleverne vil gerne have, at Lasse sender to af undersøgelserne videre til skolelederen. Den om test i skolen og hvornår elever bør have fri fra skole i 7. klasse. To ting, der optager klassen.

PD: En enkelt lektion kan vise vej

De taler i klassen om, at de skal have mindst 25 svar og gerne flere, så hvis de ikke har nok, må de spørge nogle bedsteforældre, lærere, forældre eller andre på gaden. Bagefter skal de så regne på tallene.

Eleverne fortæller, at de tidligere har undersøgt, hvor meget tandpasta en familie bruger i gennemsnit og hvor meget tandpasta, der er i en tube.

De fandt ud af, at grupperne havde regnet på mange forskellige måder for at finde ud af, hvor meget tandpasta der er i en tube.

Mange i klassen kan godt lide den slags større opgaver, andre kan godt lide matematikbogens mindre opgaver.

Elev rakte hånden op i 16 minutter

Lasse Hollen Nielsen fortæller, at han har vist et videoklip til eleverne og talt med dem om at vente på hjælp fra læreren.

"Jeg spillede et klip og sagde, at de skulle holde øje med Mikkel. Han sad med hånden oppe, fordi han gerne ville have min hjælp. Men vi tog tid. Han sad 16 minutter med hånden oppe. Derfor talte vi om, at det er godt at spørge sin sidemakker eller gruppe om hjælp. Eller man kan spørge Matematikfessor, for det dur jo ikke, at han sidder og venter i så lang tid. Vi talte også om, at man kan arbejde videre med noget andet, mens man venter", forklarer Lasse Hollen Nielsen.

Han får 40 timer til at deltage i supervisionsprojektet. Det begyndte med en workshop, og der har også været en midtvejs-workshop, hvor deltagerne fra de forskellige skoler mødes.

"Det er fint med de 40 timer. Det er passende tid. Det, der tager mest tid, er teknikken på videodelen, når den skal uploades. Det kan godt tage en time. Det var rigtig godt, at vi mødtes med hinanden og med supervisor, før vi gik i gang. Det handlede om at få forventningsafstemt og lige få sat ansigt på hinanden. Signe og jeg talte om, at det skulle handle om, hvad jeg kan arbejde videre med. Det er den personlige udvikling, der er min motivation for at deltage".

Signe Malm er blevet certificeret til at bruge det amerikanske scoringsskema, for det kræver folkene bag skemaet.

"På Københavns Professionshøjskole bliver skemaet brugt på socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen, men det er egentlig udformet til skoler. Da TrygFonden var interesseret i at få undersøgt redskabet, så gik vi i gang og oversatte hele systemet til en dansk kontekst og koblede det sammen med lektionsstudierne for at have noget at holde det op imod", fortæller projektleder Klaus Rasmussen.

Efter sommerferien skal projektet evalueres, og hvis det viser sig at fungere godt, skal det gentages med flere lærere.