Tendensen er vendt; danske elever er blevet bedre til matematik, viste den seneste Pisa-undersøgelse. Men undersøgelsen viste også, at der ikke er mange "top performere", og ved Folkeskolens Afgangsprøve i 2016 fik næsten hver sjette elev karakteren -3, 02 eller 00, skriver Thomas Secher Graversen i sit pædagogiske diplomprojekt fra UC Lillebælt i Odense.

"Det påvirker mig. For jeg er stolt af min profession, og fordi, det er en problemstilling, jeg selv oplever i mine klasser", siger han. Udfordringen er på én gang at gøre de dygtigste bedre, samtidig med at elever i matematikvanskeligheder skal hjælpes.

Undervisningsdifferentiering skal sikre, at alle elever får mulighed for at udleve deres potentiale, men mange lærere er usikre på, hvad det vil sige at undervisningsdifferentiere. De forstår det primært som "individualiseret undervisning og som en organisationsform, de kan gribe til, når det er muligt", skriver Thomas Graversen med reference til en Eva-rapport fra 2011.

Denne forståelse deles af hans kolleger på skolen, der siger, at differentiering af undervisningen ofte er en kilde til frustration. De mangler metoder og ideer til, hvordan de skal gøre det, fortæller han.

Det er ofte tilfældigt, hvordan differentieringen udføres fra lektion til lektion. De savner en model, der kan hjælpe dem i forberedelsen, så de kan få overblik over, hvordan de skal differentiere, og de efterlyser en opgavebank med gode, åbne opgaver med differentieringsmuligheder.

Matematikvejledere arbejder ikke løbende sammen med kolleger

En undersøgelse fra 2014 viser, at mange matematikvejledere primært bruger deres tid på indkøb af bøger og på introduktion af it-programmer, og der er ingen af undersøgelsens matematiklærere, der løbende samarbejder med kolleger om udvikling eller afprøvning af fælles undervisning.

"Som kommende matematikvejleder er det en kultur, jeg gerne vil være med til at ændre", siger Thomas Graversen. I projektets problemformuleringen lyder hans spørgsmål derfor: "Hvordan kan jeg som matematikvejleder gennem individuel, kollegial vejledning bidrage til at udvikle en undervisningskultur, som hjælper den enkelte elev til at udvikle sine matematiske færdigheder, viden og kompetencer og udnytte sit potentiale bedst muligt?"

 "Med afsæt i teori om læring, undervisningsdifferentiering og vejledning har jeg udviklet en skolemodel for undervisningsdifferentiering og en vejledningsmodel til udvikling af undervisning", fortæller han.

De to modeller står centralt i diplomprojektet, da de er udgangspunkt for projektet empiri, som består af udvalgte dele af en vejledningsproces med en kollega og en klasserumsobservation.

Projektets vigtigste pointer er:

- at differentieret undervisning må tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, da de danner grundlag for opstilling af differentierede mål og aktiviteter,

og

- at individuel, kollegial vejledning er et vigtigt redskab til udvikling af undervisningskulturen, da udvikling af undervisning primært sker i samarbejdsrelationer.

Samarbejde udvikler kulturen

"Det er blevet tydelig for mig, at elevens forudsætninger, målsætning, udvælgelse af aktiviteter og en formativ evaluering er centrale elementer i en differentieret undervisning", siger Thomas Graversen i projektkonklusionen.

"Åbne og undersøgende opgaver giver mulighed for, at eleverne kan arbejde med den samme aktivitet på flere niveauer; arbejdsplanen gør, at eleverne kan arbejde med ét fælles mål på forskellige niveauer."

I projektsamarbejdet med kollegerne blev der skabt gode betingelser for en faglig dialog, der styrkede elevernes begrebsdannelse og hjalp dem til at støtte hinanden.

It i form af små skærmoptagelser viste sig at være et nyttigt formativt evalueringsredskab til at vurdere elevens udvikling, når det forgik i samarbejde med læreren, da det var svært for mange elever at vurdere deres eget niveau, fortæller han.

Den individuelle kollegiale vejledning kan være med til at udvikle undervisningskulturen, og vejledningsprocessen viste, at det er vigtigt, at rammesætning er tydelig, ellers komme vejlederen nemt til at indtage en ekspertvejlederrolle. "Co-teaching styrker den samskabende proces, da den ligestiller vejleder og vejledte, og derved skabes der tryghed og tillid i vejledningssituationen", skriver Thomas Graversen.

Og så fandt de ud af, at man ved at fokusere på en enkelt lektion kan komme med realistiske bud på, hvordan man både kan planlægge, observere og evaluere undervisning indenfor en overskuelig tidsramme.

Derfor bliver lektionsstudier i fremtiden et vigtigt værktøj til at udvikle en undervisningskultur på skolen, konkluderer han. Næste år bliver Thomas Secher Graversen skemafri i nogle af de lektioner, hvor hans kolleger underviser i matematik, så de sammen kan gennemføre studielektioner.

Sammen med danskvejlederen og AKT-vejlederen planlægger han desuden et tværfagligt samarbejde med fokus på, hvordan undervisningen kan differentieres, så den inkluderer elever, der ikke kun har faglige, men også personlige eller sociale udfordringer, fortæller han.