For Tobias Zimling blev drømmen om et lærerjob i Nordgrønland et mareridt
Foto: Per Jensen
Færre lærere tager til Grønland
Kun halvt så mange danske lærere prøver lykken i Grønland i dag i forhold til for 15 år siden.
Danskerne har sværere ved at finde sig til rette og bliver ikke så længe.
Blokade i Grønland
Ingen medlemmer af Danmarks Lærerforening må i øjeblikket søgejob i Grønland. De grønlandske lærere skulle have haft nyoverenskomst for to år siden. Men lærerforeningen Imak oglandsstyret Naalakkersuisut har ikke kunnet blive enige.Landsstyret har senest meldt ud, at man vil have lærerne til atundervise op til 120 timer mere om året, og det har fået Imak tilat varsle blokade.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 1997 kom mere end hver fjerde lærer i Grønland fra Danmark. Det gjorde det nemmere for nye danske lærere at falde til, fordi der var andre danskere, man kunne tale med om alt det nye. I 2010 var der 136, og dermed er antallet af danske lærere i Grønland halveret.
»De seneste år er der ikke kommet ret mange. Sidste år kom der kun cirka 25 nye danske lærere. Tidligere var vi oppe på mindst 50. Før i tiden blev de også meget længe, de blev en del af Grønlands befolkning. Nu er der flere, der tager hurtigt hjem, fordi de ikke får dannet et godt netværk«, fortæller formanden for den grønlandske lærerforening Imak, Sivso Dorph.
En anden årsag kan være, at grundlønnen i Grønland er blevet mindre. Det er ikke længere så økonomisk attraktivt, medmindre man er klar til at tage flere overarbejdstimer.
I Imak er man meget bevidst om, at det kan være en stor omvæltning for danske lærere at komme til Grønland.
Udfordring og forandring
»Man skal være omstillingsparat og villig til at møde en helt ny kultur. Kommer man til Nuuk, vil meget være ligesom i Danmark, men tager man helt op til Qaanaaq i nord eller ud i en lille bygd, så kan man hurtigt komme til at føle sig meget isoleret«, fortæller Sivso Dorph.
Den enes drøm...
Kommer man ud i yderområderne, taler mange af børnene ikke dansk, og der kan være en modvilje mod at lære det. Man skal have gode faglige kompetencer for at kunne undervise på en anderledes måde, men i høj grad også gode sociale evner.
»Og så skal man kende til de sociale problemer. En stor del af børnene er blevet misbrugt. I nogle områder er befolkningen meget afhængig af fangst, og det påvirker livet meget. Det er vigtigt, at man kommer til en ansættelsessamtale, så man får set hinanden an - allerhelst i Grønland, så man kan se forholdene«.
... den andens mareridt
Imak arrangerer i samarbejde med selvstyret og KL sommerkurser i Danmark for lærere, der skal til Grønland.
»Det er vigtigt, at de ikke kommer helt uforberedte herop, og kurset giver også et godt netværk«.
»De, der har været på kursus, får ikke det samme chok. De får en bedre start og kan få alle de positive oplevelser, der også er. De kommer jo op til en spændende kultur, en storslået natur og nogle steder også en helt anden form for nærhed. Det er også lettere at tage af sted som familie. Det er meget positivt at opleve, hvordan grønlænderne byder en velkommen og glæder sig og leger med børnene. Vi har heldigvis stadig masser af danske lærere, som er utroligt glade for at være her og skaber venskaber for livet«.