"Det er helt centralt, at der udarbejdes en realistisk plan for implementeringen, som sikrer, at de udførende led har viden og kompetencer til at løfte den opgave, de er ansvarlige for", sagde Skolerådets formand Jørgen Søndergaard før dagens møde i Skolerådet.

"En vigtig del af arbejdet med at udvikle undervisningen er at forholde sig til de tilgange, metoder og strategier, som forskningen viser, med en vis sandsynlighed vil virke bedre end andre i en given situation. Det handler ikke om at opstille en opskrift eller manual for god undervisning, men om at forholde sig systematisk til, hvordan elevernes udbytte af undervisningen bliver så stort som muligt", siger han med meget klar henvisning til den internationalt kendte skoleforsker John Hattie, som var i Danmark i forrige uge.

Uddannelsesguru: Flere timer og flere voksne rykker ikke

Skolerådet anbefaler, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini inviterer forskere og praktikere til at arbejde videre med, udbygge og konsolidere de forskningsresultater, formandskabet har fundet frem. Og de anbefaler også, at man forsøger at sikre, at lærerstuderende i praktik netop møder undervisning, som forskningen viser, virker.

DLF: Lige nu handler det det om tid

Danmarks Lærerforenings to medlemmer af rådet, Bjørn Hansen og Dorte Lange, deltager ikke i dagens møde. De havde meldt afbud på grund af lockouten og kan nu trods lovindgrebet ikke deltage, fordi der er planlagt hovedstyrelsesmøde i Lærerforeningen i dag. Dorte Lange er helt enig med Jørgen Søndergaard og formandskabet i ønsket om en langsom reform, men siger:

"Der er mange rigtige ting i det, som John Hattie og Skolerådsformandskabet nu påpeger. Men det er ikke nok, at vi har fokus på klasseledelse og forskning inde i klassen - det er altafgørende, at lærerne får mulighed for at reflektere over undervisningen uden for klasselokalet. Og det vigtigste lige nu er at sikre, at der bliver tid til, at lærerne kan reflektere sammen, og det bliver der ikke mulighed for, hvis man ser folkeskolereformen som lovindgrebet og regeringens reformudspil sammen, for så er der lagt op til, at lærerne skal have flere undervisningstime", påpeger hun og foreslår, at man netop følger Hatties og andre internationale anbefalinger, hvor for eksempel Japan har lagt et loft ind, så hver lærer maksimalt må undervise 500 timer om året, så de får tid til at arbejde sammen med kollegerne om at opkvlificere deres undervisningspraksis.

Antorini: Få klare mål og måling af trivsel

"Jeg synes, det vigtigste lige nu er, at vi får lavet nogle lokalaftaler, som giver sikkerhed for, at lærerne får tid til det, der skal til, for at give kvalificeret undervisning".

Ny undervisningsdifferentiering

Skolerådets formandskab gennemgår i sin beretning bunkevis af dansk og international forskning med hovedvægt på John Hatties Visible Learning-projekt. Danske undersøgelser har vist, at lærerne synes, det er svært at leve op til den lovpligtige undervisningsdifferentiering, men at der på den anden side heller ikke er evidens for, at det er bedre at opdele eleverne i klasser eller på hold efter fagligt niveau.

Lærere står alene med undervisningsdifferentiering

I stedet anbefaler formandskabet, at folkeskolens parter i fællesskab udvikler den lærerstyrede undervisning og arbejdet med mål, evaluering og feedbacken samt udvikler en helt ny tilgang til undervisningsdifferentiering. De skriver:

• Lærerne skal blive dygtigere til at styre og lede undervisningen og til undervisningsdifferentiering. Det kan de ved at styrke arbejdet med mål, evaluering og feedback og ved at blive endnu bedre til at lave reflekterede valg af metoder og organiseringer af undervisningen ud fra den stadigt stigende mængde af forskningsresultater. Lærerne skal især være opmærksomme på betydningen af klasseledelse, struktur og variation for elevernes faglige resultater.

• Skolelederne skal tage ansvar for kvaliteten i undervisningen og sætte sig i spidsen for skolens organisatoriske, pædagogiske og faglige udvikling. Der er behov for en målstyrings- og evalu-eringskultur, hvor lærerne har professionel autonomi, men også bliver dygtigere til at begrunde, analysere og reflektere over valget af metoder mv. som del af et fagprofessionelt fællesskab.

• Kommunerne skal i deres politikker og indsatser have fokus på at udvikle og understøtte den gode undervisning. Det kan være gennem kommunale fagkonsulenter og ved at fastholde og støtte skolelederne i at varetage det pædagogiske lederskab og ansvar for kvaliteten af skolens undervisning.

• Ministeriet for Børn og Undervisning skal sørge for, at nye initiativer har fokus på at udvikle kvaliteten af undervisningen, herunder de initiativer som igangsættes som led i en folkeskole-reform.