"Er du sindssyg mand, en masse mennesker". Benovelsen var stor blandt indskolingseleverne, der i dag fik besøg af et buslæs politikere fra både Christiansborg og Kommunernes Landsforening og dertil alle de lokale politikere og forvaltningsfolk, som ikke ville gå glip af ministerbesøget. KL havde inviteret Ellen Trane Nørby og Folketingets børne- og undervisningsudvalg på rundtur til Herstedlund Skole i Albertslund, Trællerupskolen i Lejre Kommune og Nymarkskolen i Slagelse for at opleve en varieret skoledag, målstyret undervisning og åben skole.

På Trællerupskolen stod velkomstkomiteen klar i god tid, så med et kvarters forsinkelse fra første skolebesøg, kunne det lokale hold bestående af skolechef, forvaltningschef, borgmester, formand for børn og ungeudvalget og kommunaldirektør nå at vende skolesituationen før det prominente besøg.

"Vi har lige været rundt og besøge alle skolebestyrelserne for nylig for at tale udvikling i forhold til de pres, der er, fordi vi har bibeholdt de små suveræne skoler. Og det budskab jeg allerhelst vil give til landspolitikerne er, at her i Lejre har vi faktisk ikke noget brok med forældre og elever i forhold til reformen. Der er selvfølgelig noget med lærerne i forhold til alle de andre ting. Men vi synes faktisk, at arbejdet med reformen fungerer her. Måske også fordi skolerne ikke samtidig har skullet kæmpe med en strukturreform og kan tilpasse tingene til deres lokale forhold", fortæller formand for børne- og ungeudvalget i Lejre Carsten Rasmussen (S).

Skolens ledelse Mette Nørskov og Jesper Michelsen er også klar. "Vi har klippet neglene", som vicelederen påpeger. Men han er også i den grad parat til at fortælle om, hvordan skolen arbejder med målstyring - det er nemlig ikke noget nyt fænomen på Trællerupskolen. Målstyring forklaret på flere niveauer

Så kommer ministeren - og De Konservatives Mai Mercado og Socialdemokraternes Annette Lind - i tilsyneladende godt selskab med KL's konsulenter for børn og skole og chefen for dagtilbud og folkeskole Dorthe Møller. Dagens vært, KL's børne- og kulturudvalgsformand Anne Mee Allerslev (R) er desværre lagt ned af influenza.

Borgmester Mette Touborg (SF) er hurtig til at fange ministeren og småjoke om dette og hint, og godt bænket i skolens rummelige lærerværelse med frugt og kaffe får politikerne først borgmesterens, så børne- og ungechefens, så skolechefens, skolelederens og til sidst overbygningslærer og tillidsrepræsentant Hanne Lists billede af, hvordan skolens arbejde med målstyret undervisning går.

"Vi er jo smugstartet på det, der viste sig at komme i reformen, men for her på skolen har de jo arbejdet med at sætte mål i 8-10 år, fortæller Carsten Rasmussen ikke uden stolthed. Han kan også fortælle, at Lejre var en af de første til at vælge læringsplatformen Educa, "som er et stort udfordrende projekt, men set fra vores synspunkt er det jo virkelig godt i gang".

Frustrationerne på bordet

Skolechef Helle Dydensborg supplerer med, hvordan skolerne arbejder meget med feedback og hvordan lærerne har lært at se deres undervisning gennem elevernes øjne.

Med skoleleder Mette Nørskov er det så slut med powerpoints og tilbage til skolens hverdag på en flipover. Hun fortæller, hvordan lærerne på en 'analog slide' - en planche - skriver sig på temaer, de gerne vil vidensdele om, og hun beskriver skolens arbejde med at sætte børnemål. Det har de arbejdet med, siden de for ti år siden blev pålagt at udarbejde elevplaner og valgte i stedet for et afkrydsningsskema at gå dybt ind i en evalueringskultur, hvor lærerne og eleverne har arbejdet med at sætte mål, hvor det giver mening.

"Vi har fx ladet børnene sætte deres egne mål i samarbejde med læreren, som de så skulle fremlægge ved skolehjemsamtalerne - det var en kanon succes, hvor både børn og forældre var meget stolte".

Hun fortæller gode historier fra skolens målsætningsarbejde, men lægger heller ikke skjul på, at det har været udfordrende de seneste år med implementering af reform og mange lærerskift.

"Nu er der så nye forventninger med de nye forenklede Fælles Mål, som jo ikke er skrevet, så børn kan forstå dem. Man kunne tro, at vi arbejdet ekstra intenst med målstyring efter reformen, men faktisk er fokus blevet fjernet lidt fra det, fordi der har været så meget andet. Men jeg er sikker på, at vi har kulturen at finde frem. Nu skal vi så omsætte det til arbejdet i Educa, hvilket ikke er noget man bare gør. Vi skal finde ud af, hvad vi kan bruge det til, og hvordan vi for eksempel håndterer vores plancher med elevernes mål, som indskolingseleverne er vant til at kunne kigge på dagligt, og jo ikke kan gå ind og finde elektronisk".

Lærer Hanne List har arbejdet med at sætte overordnede mål sammen med udskolingseleverne, og det har givet dem en masse fokus. "Men det var i høj grad overordnede mål, som kunne danne udgangspunkt for samtalerne mellem elever og lærer som er så vigtige for den kontakt mellem elev og lærer, som hverken Educa eller noget andet kan tage fra os".

"Har det så givet de elever, som måske er lidt læringstrætte, et fokus, at de kan se, hvad deres eget mål er, så I bedre kan fastholde dem?", spørger ministeren.

"På mange måder giver det jo en kobling, men vi mener jo også, at det handler om at give dem valgmuligheder, at få dem til at se, at det de lærer skal gøre dem i stand til at træffe nogle valg senere i livet", svarer Hanne List.

Niveauet daler når vi skal passe det ind i Educa

I 2.a venter eleverne spændt på at se ministeren og alle de andre politikere, men ikke desto mindre sidder de musestille og arbejder med et staveprogram ved hver deres computere, da horden af voksne kommer for at kigge på dem og høre deres lærere Katja Toft og Anne Vestergaard Tofte fortælle. På væggen i klassen hænger en plasticlomme med hver elevs navn, og heri lægger eleverne deres personlige mål og skifter ud, når de har nået det og fundet et nyt sammen med læreren.

"Deres mål kan være alt fra 'jeg vil gerne bliver bedre til minus' til 'jeg vil bliver bedre til at tegne'. Det er eleverne selv, der finder på deres mål og de har kun et ad gange på det her klassetrin", fortæller Katja Toft.

Hun synes det giver rigtigt meget mening at arbejde med mål i undervisningen og har gjort det i årevis. Hun oplever, at eleverne bliver mere motiverede, når de kan sætte undervisningen i forhold til deres personlige mål. Men hvordan det skal fungere i Educa har hun lidt svært ved at se.

"Det kan måske godt give mening i de større klasser. Men her er det utroligt vigtigt, at målet hele tiden er synligt for eleverne. Både de faglige mål og dem, der handler om trivsel - det ville ikke fungere, hvis de skulle ind og så det op på computeren. Jeg har været med helt fra starten, hvor vi så på arbejde med mål i Sverige, Men jeg synes, det er som om niveauet for vores arbejde med mål er dalet, fordi vi nu skal have det til at passe ind i Educa. Der er så meget vi ikke kan, hvis det skal presset ind i systemet".

Plads til de lokale forskelligheder

I 5. klasse kan eleverne selv fortælle, hvordan de arbejder med mål, og undervisningsministeren og Annette Lind (S) får lejlighed til at spørge til, hvordan det er at have tysk fra 5. klasse og at have så mange timer. På Trællerupskolens 5. klasser lød ønsket: "Flere timer! Og mere tysk". En times tysk om ugen er nemlig alt for lidt, synes de.

En time er ikke meget til at opleve en skoles arbejde, men Socialdemokraternes Annette Lind synes alligevel, at det giver meget, at tage på tur.

"Det betyder også meget, at vi i udvalget få nogle fælles oplevelser - også sammen med KL og de lokale politikere. Og både formiddagens besøg i Albertslund, hvor vi hørte om, hvordan de har ekstra fysik som valgfag om eftermidagen og stort fokus på naturfag, og nu her, hvor de helt tydeligt arbejder med målstyring på en måde, der er giver mening for elever og lærere. Det er godt at se", siger hun til folkeskolen.dk Også ministeren glæder sig over, at der er så stor variation og godt lokalt arbejde på skolerne.

"Det er godt at se et sted som her, hvor det går rigtig godt, og hvor man ikke bare tænker, at man skal arbejde med læringsmålstyret undervisning, fordi det står i loven, men fordi det kan løfte eleverne fagligt og at de tør arbejde med noget af det, der er vanskeligt for dem. Man får fokus på progressionen og ikke kun på, hvor man er nu".

For Ellen Trane Nørby er det vigtigt, at det både giver mening for elever og lærere.

"Jeg har jeg været ude og besøge en række skoler, og man arbejder jo meget forskelligt, og det skal der være plads til, at man i det lærerprofessionelle personale finder ud af, hvordan får vi det implementeret her hos os, så det giver mening både for en 2. og en 5. klasse og også for os som lærere".