Netop som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har varslet en afskaffelse af de nationale test til fordel for et helt nyt testsystem, viser endnu en undersøgelse, at nogle skoleledere og især lærere ikke opfatter de nationale test som et brugbart redskab i undervisningen og i arbejdet med at udvikle den enkelte elev. Derfor supplerer lærerne ofte de nationale test med andre typer af test, som de finder mere nyttige.

Det fremgår af en ny rapport fra Vive - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Vive har som et led i Undervisningsministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram har undersøgt kommunernes styring af folkeskolen fire år inde i folkeskolereformen.

Følgeforskning: Mange lærere satser på, at læremidlerne matcher Fælles mål 

Øget resultatstyring - men lærerne er ikke med på den

Siden 2014 er mål- og resultatstyring på kommunalt niveau øget. Kommunerne fastsætter flere resultatmål og følger i stigende grad op på dem i dialog med skolerne ved flere gange årligt at afvikle "systematiserede samtaler mellem forvaltning og skoler med afsæt i data om elevernes faglige resultater og trivsel".

På skolerne anvender skolelederne også styringsredskabet internt på skolerne, fremgår det, men blandt lederne er der også en større variation i holdningen til, "hvor nyttig og anvendelig mål og resultater er for styringen internt på skolerne". Og især hos lærerne er holdningen, at de nationale test og trivselsmålinger ofte er usikre og øjebliksbilleder, hvorfor altså kun ganske få af dem vurderer de nationale test som brugbare i undervisningen.

Skoledirektørerne: Målstyring er nødvendigt

Forskerne bag rapporten har ikke fundet nogen sammenhæng mellem kommunernes brug af mål- og resultatstyring og elevernes læring og trivsel. Det kan ifølge rapporten hænge sammen med, at der heller ikke er nogen sammenhæng mellem kommunernes mål- og resultatstyring og skoleledernes brug af mål- og resultatstyring eller lærernes brug af data i deres samarbejde. For selv om rapporten viser, at kommunerne i højere grad end tidligere fastsætter resultatmål, tyder rapportens kvalitative interviews på, at "skolerne er mindre systematiske i deres opfølgning på elevernes faglige resultater og trivselsmålinger".

Ingen sanktioner eller belønninger

Det fremgår også af undersøgelsen, at mål- og resultatstyringen i kommunerne stadig anvendes som et blødt styringsredskab, hvilket altså indebærer, at det bruges til dialog og ikke som anledning til hverken hårde sanktioner eller belønninger. Hvis en skole klarer sig ekstra godt, er det eksempelvis ikke noget, der vækker opsigt.

"Det er svært at forestille sig konsekvenser for de gode resultater, for det er forventeligt. Det vil ikke blive iagttaget. Men dårlige resultater gang efter gang - med mange projekter i gang - gør, at forvaltningen nok skrider til handling," lyder det fra en skoleleder i rapporten.

Mest fokus på det negative

Det svar hænger sammen med, at skolerne i dialogen med forvaltningen bliver bedt om at tage afsæt i de resultater, der ikke indfrier forventningerne, påpeges det i rapporten. At negative resultater tillægges større vægt end positive resultater er således en generel tendens, der også er påpeget i andre studier. Og dermed risikerer man, at potentialet for yderligere at løfte skoler med gode resultater ikke bliver indfriet, lyder det.

Skoleleder: "Jeg tror, jeg har resigneret lidt".

På trods af folkeskolereformens hensigt om at øge den lokale frihed for skolelederne, påpeger rapporten også, at skolelederne generelt mener, at deres selvbestemmelse er skrumpet ind siden 2013. Der er således en tendens til, at kommunerne med folkeskolereformen i højere grad definerer en fælles retning på tværs af kommunens skoler og udformer fælles retningslinjer og aktiviteter, påpeges det i rapporten. Eller som en anonym skoleleder udtrykker det:

"Jeg tror, jeg har resigneret lidt. Jeg har accepteret det indskrænkede rum, og jeg brug kun tid på kommunens ideer. Jeg sætter jo ikke noget i værk selv, jeg fungerer kun som katalysator. Tidligere kunne jeg sagtens selv finde på mål, men det gør jeg overhovedet ikke mere."

Reform-forskning: Skolelederne har mindre frihed til at lede