I foråret deltog en række skoler og kommuner i et reformforsøg, hvor de i en kort periode prøvede et eller flere elementer af den skolereform af. Mandag udkom Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) med en rapport, der samler erfaringer fra de 96 skoler og 35 kommuner.

74 skoler skal afprøve reformen før sommerferien

Eva har samlet erfaringerne i en lang liste med gode råd til lærere, skoler og kommuner.

DLF afviser præmis

Men i Danmarks Lærerforening mener man, at erfaringerne og de gode råd er skrevet på en ugyldig præmis og derfor forholder DLF sig skeptisk over for eva-rapportens resultater.

"Der er to ting, jeg umiddelbart bider mærke i", siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Bjørn Hansen.

74 skoler har testet den længere skoledag

Underfinansieret reform

"For det første er rapporten lavet med et økonomisk tilskud som så meget andet udviklingsarbejde er. Pengene er øremærket til forskellige reformtiltag, hvilket ikke gør sig gældende for de penge, kommunerne får til at gennemføre reformen. Nogle kommuner vil lykkes med at få afsat penge til reformen, mens andre kommuner får nok at gøre med bare at holde skolerne i gang", siger han.

"Så jeg tror ikke, man kan overføre Eva-rappportens resultater direkte til den virkelige verden, som lærerne står i her og nu. Vi mener fortsat i DLF, at reformen er underfinansieret".

Reportage fra forsøgsskole: I hælene på reformen

Ny arbejdstidslov

Lærere sidder i disse dage over hele landet og forbereder det kommende skoleår, og det gør de under en arbejdstidslov, som ikke gjorde sig gældende i foråret. Lov 409 kan også få en stor betydning for, om reformen bliver en succes, mener Bjørn Hansen.

"For det andet blev reformforsøgene gennemført under den tidligere lov om lærernes arbejdstid. Derfor er det svært at vurdere overførselsværdien af forsøgsresultater til virkelighed. Dermed ikke være sagt, at der ikke er gode ting at hente i den her rapport. Men man skal være opmærksom på, at forsøgene er lavet under andre rammebetingelser, end der gælder i dag", siger Bjørn Hansen.

Ministeriet: Der er penge nok 

Kontorchef på folkeskoleområdet i Undervisningsministeriet Lotte Groth Andersen oplyser, at der er afsat penge til at gennemføre reformen.

"Det er rigtigt, at den nye reform blandt andet skal realiseres ved, at lærerne skal undervise en større del af deres arbejdstid", siger hun.

"Men reformen finansieres af forskellige elementer. For eksempel betyder den længere skoledag, at der frigøres nogle lønkroner  i pasnings- og fritidstilbuddene, som føres over i skolen".

Derudover indebærer reformen frem mod 2017 et løft på 4,5 milliarder kroner til folkeskolen, som skal bruges til at gennemføre den nye reform. Alene i år indebærer reformen et løft på 870 millioner kroner.

Fleksibel arbejdskraft 

"De penge kan kommunerne bruge til at gennemføre den nye reform", siger Lotte Groth Andersen.

Hun medgiver, at reformforsøgene er lavet under en anden arbejdstidslov for lærerne, men peger på, at de nye arbejdstidsregler giver nogle muligheder for at finde de timer, det kræver at implementere reformen.

"Man kan gøre nogle nye ting, som man ikke kunne gøre før", siger Lotte Groth Andersen og tilføjer:

"Fremadrettet gælder nye arbejdstidsregler, som giver skolerne en anden mulighed for at arbejde med opgaverne, så en undervisningstime ikke nødvendigvis udløser den samme tid til forberedelse. Men den tid, der kan hentes ved for eksempel anvendelse af fælles undervisningsforløb og -materialer, øget brug af digitale læremidler, differentiering af forberedelsestid ud fra lærernes erfaring og undervisningsopgavens karakter osv. kan med de nye regler komme eleverne til gavn i form af mere tid til undervisning".

"Fleksibiliteten i den nye lov gør, at man kan finde de ekstra timer på skolerne", slutter Lotte Groth Andersen. 

Rapport: DLF skyder reformforsøg ned

Find link til Eva-rapporten til højre for artiklen.