En individuel plan for efteruddannelse, hvor læreren og lederen taler sammen om, hvilke uddannelsesbehov man har i forhold til sine undervisningsopgaver. Hvorefter lærer og leder i fællesskab udarbejder en plan for efteruddannelsen.

Det er en del af det resultat, Lærernes Centralorganisation og KL nåede til enighed om med den overenskomst, der blev indgået i sidste uge.

»Der er bred anerkendelse af, at efteruddannelse af lærerne er afgørende for at sikre kvalitet i undervisningen. Alle lærere og børnehaveklasseledere bør løbende efteruddannes. Det er et skridt på vejen, at vi med denne aftale får sikret alle lærere ret til en personlig uddannelsesplan«, siger DLF's formand Anders Bondo Christensen.

Lønstigninger er det vigtigste

Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der aftalt 12,8 procent i lønstigninger over tre år. Denne gang får lærerne ingen lønstigninger i 2011 og kan maksimalt komme op på 2,95 procent til næste år.

»Det skyldes, at vi i kommunerne har en økonomi, der er præget af den økonomiske krise i samfundet. Men det hænger også sammen med, at de kommunale medarbejdere de sidste tre år har fået større lønstigninger, end der er givet i den private sektor. Og det bliver afregnet i 2011«, siger KL's topforhandler og borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler.

På trods af det smalle resultat er Anders Bondo tilfreds.

»Det er et resultat, hvor jeg mener, at vi alene gennem de generelle forhandlinger kan sikre købekraften. Vi vidste, at vi fik et nul-år det første år. Men man kan sige, at det er, fordi vi fik ekstraordinært gode lønstigninger i 2008-overenskomsten. I år to skulle vi gøre, hvad vi kunne for at bevare købekraften, og det er lykkedes«.

Vælg mellem løn og pension

Kommunerne og de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab KTO har aftalt, at alle kommunalt ansatte får en lønstigning på 2,65 procent. Derudover kunne de enkelte organisationer forhandle om 0,3 procent.

Lærernes forhandlere nåede frem til, at lærerne kan vælge enten at få de 0,3 procent ud som en månedligt tillæg til lønnen eller få forhøjet pensionsindbetalingen med 0,3 procent. Tjenestemandsansatte kan dog ikke konvertere tillægget til et løntrin.

Skolelederne på løntrin 46 får i stedet en forhøjelse af grundlønnen på 2.000 kroner.

Ingen penge til lokale lønforhandlinger

Indtil nu har kommunerne krævet, at der ved de særlige forhandlinger blev sat penge af til lokale lønforhandlinger. Men ved disse forhandlinger har kommunerne ændret strategi, og derfor krævede kommunerne ikke at få afsat penge.

Det er alligevel lykkedes for lærernes forhandlere at sikre, at de garantier, som hidtil har sikret, at de lokale lønkroner blev udbetalt, stadig eksisterer, hvis man senere ønsker at vende tilbage til at afsætte penge til lokale lønforhandlinger.

»Jeg er meget tilfreds med, at der ikke afsættes en krone til den lokale løndannelse, som vi aldrig har kunnet se ideen med«, siger Anders Bondo.

To gange kritisk sygdom

Hidtil har lærere kun fået udbetalt gruppelivsforsikring første gang, man blev ramt af en kritisk sygdom som eksempelvis kræft. Med det nye overenskomstforlig kan medlemmer, der bliver ramt af kritisk sygdom, flere gange i livet få udbetalt gruppelivsforsikringen, også anden gang sygdommen rammer.

Statsforlig forringer tjenestemænds vilkår

Tjenestemænd, som er født i 1959 eller senere, og som vælger at gå på førtidspension som 60- eller 61-årig, kan fra 2019 se frem til forringelser af pensionen. Vælger man derimod at vente med at gå på pension, til man fylder 62, er forringelserne minimale.

Et flertal af Folketinget besluttede i 2006, at førtidspensionsfradraget for tjenestemænd skulle hæves. Førtidspensionsfradraget for tjenestemænd betyder, at der bliver trukket en procentdel af pensionen, hvis man vælger at gå på pension før folkepensionsalderen. Hvis man vælger at gå som 60-årig, er der indtil nu blevet trukket ti procent. Det stiger i 2019 til 17 procent.

»Med aftalen får vi modereret de massive forringelser for tjenestemændene, som velfærdsforliget ellers havde lagt op til. Vælger man at gå som 62-årig eller senere, er der en meget lille stigning. Jeg er overbevist om, at vi havde fået et langt dårligere resultat, hvis vi havde overladt til Folketinget at lovgive om det«, siger Anders Bondo.

Ved Christian Grunert og Maria Becher Trier

Statsansatte lærere skal stemme om egen overenskomst

Ved den kommende elektroniske overenskomstafstemning får de statsansatte DLF'ere som noget helt nyt mulighed for at stemme om deres egen overenskomst. Men afstemningen vil kun være vejledende, siger DLF.

»Det er da en smule skørt, at statsansatte lærere kun kan stemme om en kommunal overenskomst, som ikke vedrører dem selv. Derfor skal de selvfølgelig have mulighed for at deltage i en afstemning om deres egen overenskomst, når det er muligt«, siger Per Sand Pedersen, formand for DLF's organisations- og arbejdsmiljøudvalg.

Ifølge Per Sand Pedersen har der længe været en del utilfredshed med, at de statsansatte lærere ikke har kunnet stemme om deres egen overenskomst. Tidligere har de pågældende lærere kun kunnet stemme om den kommunale overenskomst. Men det kan den vejledende afstemning nu råde en smule bod på, lover han.

Ved Christian Grunert og Maria Becher Trier

Bondo: Tynd statsoverenskomst

DLF-formand Anders Bondo kalder det netop indgåede statsforlig for »det tyndeste forlig i mands minde«, men anbefaler alligevel klart de statsansatte at stemme ja. Der er ingen lønstigninger i år. Næste år stiger lønnen med 1,7 procent.

Man kan ikke sammenligne lønstigningerne på 1,7 procent på statens område med lønstigningerne på 2,95 procent på det kommunale område. De statsansatte skyldte flere penge end de kommunalt ansatte, og desuden bliver der på statens område brugt flere penge på den såkaldte reststigning, forklarer Anders Bondo. I denne omgang ser det ud til, at reststigningen bliver på 0,9 procent. Anders Bondo vil anbefale medlemmer på statens område at stemme ja.

Forhandlingerne på statens område er endnu ikke afsluttet. DLF afholder 14. marts et informationsmøde om det endelige resultat for tillidsrepræsentanter på de statslige institutioner.

Ved Christian Grunert og Maria Becher Trier

Det får lærerne ud af overenskomsten:

- Lønnen stiger med 2,95 procent i 2012. Det betyder en stigning for lærere på begyndelsesløn på 740 kroner per måned

- Man kan vælge, om 0,3 procent af lønstigningen skal udbetales eller bruges til pension

- Retten til seniordage er gjort permanent

- Der er ikke afsat penge til lokale lønforhandlinger

- Alle lærere skal have en plan for efteruddannelse

- Man kan få gruppelivsforsikring to gange, hvis man oplever kritisk sygdom flere gange

- Forhøjelse af ATP

»Det er en lille overenskomst. Omvendt kan jeg se, at vi får det samme, som de andre også får. Hele optakten har været præget af, at der ikke var noget at forhandle om. Måske har vores forhandlere lagt sig lidt fladt ned. Jeg er sikker på, at det er det bedst opnåelige resultat. Jeg har endnu ikke taget stilling til, hvad jeg skal anbefale medlemmerne at stemme«. Heine Kristensen, kredsformand, Vends Herreds Lærerkreds»Uden at være alt for begejstret er jeg godt tilfreds. I Aarhus var vi rundt på skolerne sidste forår for at dæmpe forventningerne lidt. Jeg er rigtig glad for, at seniordagene fortsætter. Det var tilbagemeldingen fra alle skolerne. I år bliver det et nul-år, så må vi se, om vi kan få reallønnen hjem i år to. Jeg vil anbefale medlemmerne at stemme ja«. Søren Aakjær, kredsformand, Århus Lærerforening»Det er det bedst opnåelige resultat. Der er ikke noget at råbe hurra for, men jeg vil anbefale lærerne at stemme ja«. Benedicte Hesselager, kredsformand, Næstved Lærerkreds