Ifølge 58 procent af lærerne er ’manglende konsekvens for udadreagerende adfærd’ en af årsagerne til, at elever har udadreagerende adfærd på deres skole.
Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening med svar fra næsten 10.000 medlemmer.
Der er kun to
årsager, der scorer højere i undersøgelsen, nemlig ’manglende støtte til børn
med særlige behov’ og ’mistrivsel hos den enkelte’.
Hver fjerde lærer tror på stramningen af reglerne
Tilbage i foråret sidste år svarede 78 procent af lærerne i en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening havde lavet for TV2, at de oplevede, at deres skole manglede sanktionsmuligheder overfor elever med voldsom udadreagerende adfærd.
Siden har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) foretaget en opstramning af ordensreglerne. Som noget nyt kan kommunalbestyrelsen i særligt grove tilfælde overflytte en elev til en anden af kommunens folkeskoler.
Tidligere skulle den modtagende skoles leder ”tilslutte sig” overflytningen. Den accept er ikke længere nødvendig. Ministeren har også fjernet begrænsningen, der har betydet, at en elev maksimalt har kunnet hjemsendes to gang på et år. Det maksimale antal hjemsendte dage i løbet af et skoleår er der dog ikke pillet ved.
I den nye undersøgelse fra Danmarks Lærerforening svarer 25 procent af lærerne, at de tror, at stramningen af ordensbekendtgørelsen vil få antallet af trusler og voldsepisoder til at falde.
40 procent tror ikke, at det vil virke, mens 35 procent svarer ’ved ikke’.
DLF: Lærere oplever afmagt
Formand for Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljøudvalg Thomas Andreasen mener, at tallene er udtryk for en følelse af afmagt blandt
foreningens medlemmer.
Han tror ikke, at hårdere sanktioner er løsningen på
problemet med elever, der er voldsomt udadreagerende overfor lærere og
kammerater.
”Vores holdning er, at vi ikke løser problemerne med vold i
skolen gennem sanktioner alene. Vores fokus er på at give lærere mulighed for at
forebygge vold”, siger han til Folkeskolen.
”Når det er sagt, så skal skoler
og lærere selvfølgelig have muligheder for at sanktionere elever med
udadreagerende adfærd. Man skal bare ikke tro, at det er det, der løser
problemet. Sanktioner skal være redskaber, der kan bruges, når pædagogik ikke
rækker”, lyder det fra Thomas Andreasen.
Sådan må skolerne straffe krænkende elever
Skolerne må give elever eftersidning i op til en time, hvor eleven skal være under opsyn. Forældrene skal orienteres, og eftersidningen må ikke hindre elevens hjemtransport.
Skolelederen må overføre eleven til anden undervisning på skolen. Forældrene skal orienteres samme dag.
Undervisningspersonalet kan omgående udelukke en elev fra klassen, hvis det er nødvendigt at bruge magt for at forhindre eleven i at gøre skade på sig selv eller andre, samt i at ødelægge ting.
Skolelederen kan omgående udelukke en elev resten af skoledagen, hvis eleven udøver hærværk eller vold mod sig selv eller andre. Forældrene skal informeres, og eleven skal være under tilsyn. Omgående udelukkelse kan kun ske to gange per skoleår, medmindre der er tale om særligt grove tilfælde.
Skolens leder kan udelukke en elev fra undervisningen i flere hele skoledage, hvis forældrene har fået besked i forvejen. Udelukkelse kan finde sted i sammenlagt syv dage indenfor samme skoleår. I særligt grove tilfælde, herunder vold mod personale eller andre elever, kan eleven udelukkes i sammenlagt 10 skoledage.
Eleven kan overflyttes til en parallelklasse på samme skole. Forældrene skal have besked i forvejen.
Skolelederen kan overflytte eleven til en anden afdeling på skolen med forældrenes samtykke. I særligt grove tilfælde eller i gentagelsestilfælde kan overflytningen ske uden forældrenes samtykke.
I særligt grove tilfælde kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skoleleder overflytte en elev til en anden skole i kommunen. Dette skal ske i samråd med elev og forældre, men kommunen kan vælge at fratage forældrene deres ret til frit skolevalg i op til et år.
Elever i 10. klasse kan udskrives, hvis de gentagende gange bryder skolens regler. Skoleleder skal (i udgangspunktet) indstille udskrivningen til kommunen, og det skal ske i samråd med elevens forældre.
Skolelederne: Bortvisninger er til for at ’standse ulykken’
En af de hårdeste sanktioner, skolerne har i dag, er at sende en elev hjem i op til 10 dage. En sanktionsmulighed, der tilsyneladende er meget brugt.
Berlingske kunne i hvert fald i sidste uge fortælle, at omkring en tredjedel af landets folkeskoler tilsammen havde foretaget 1.778 hjemsendelser i løbet af de seneste to år. Det svarer til, at hver af skolerne bortviser to til tre elever om
året.
”Berlingskes undersøgelse viser, at bortvisning, som er den
hårdeste sanktion, vi har i dag, bliver brugt, men det har langtfra løst problemet med
udadreagerende børn”, siger Thomas Andreasen.
Det er ikke den enkelte
lærer eller børnehaveklasseleder, der kan beslutte at sende en elev hjem. Beslutningen ligger hos skolelederen. Formand
i Skolelederforeningen Dorte Andreas mener heller ikke, at bortvisninger er vejen til
mindre vold i skolen:
”Jeg tror ikke på, at strengere straffe er et effektivt
middel til at mindske volden. Vi har haft mange snakke om det med de
andre parter omkring skolen, ikke mindst ministeriet, i forbindelse med
justeringen af ordensbekendtgørelsen. Bortvisning er der ikke meget pædagogik i", siger hun.
Ifølge skolelederformanden er hjemsendelse nærmere et redskab til at standse en ulykke, der allerede er sket.
"Den giver mulighed for at skabe
lidt ro omkring en klasse og om en elev, der har gjort noget, som vedkommende ikke
burde gøre. Jeg ser det som en mulighed for at ’standse ulykken’, men sanktionen kan ikke stå alene, for den løser ikke det bagvedliggende
problem”, siger Dorte Andreas.
Skal være bedre til at forebygge
Både Thomas Andreasen og Dorte Andreas efterlyser bedre
muligheder for at forebygge vold frem for flere sanktionsmuligheder.
”Vi vil langt hellere tale om, hvordan vi kan forebygge
den udadreagerende adfærd, som er et symptom på noget andet. Børn med
udadreagerende adfærd handler i affektion. Det er børn, der har brug for hjælp – ikke for
straf”, siger Dorte
Andreas.
Thomas Andreasen fremhæver, at der er brug for flere lærere i undervisningen, og at lærerne har brug for et nyt redskab til at håndtere situationen, når en elev er udadreagerende.
”Flere to-lærertimer vil være en stor hjælp”, siger han og fortsætter: ”Vi har i forbindelse med
opdateringen af ordensbekendtgørelsen også foreslået, at det blev muligt for
lærerne at lave en fysisk guidning af elever, som kunne være på vej til at
blive udadreagerende. Det kunne for eksempel være at give læreren lov til at lægge
armen om en elev og føre vedkommende væk fra en situation, der kunne eskalere".
Forslaget kom ikke med i opstramningen af ordensbekendtgørelsen.
"Men vi kan forstå, at der lagt op
til, at de regler i stedet skal fremgå af et kommende lovforslag, hvilket vi
synes er fornuftigt, og vi kommer til at følge den lovgivningsproces tæt”, siger han.
