Ministeren ønsker mere tid til at finde ud af, hvordan mobning i folkeskolen skal bekæmpes fremover.

Minister vil vinde tid: Klageinstans mod mobning forlænges et år

Med et nyt lovforslag vil undervisningsministeren forlænge levetiden for klageinstans mod mobning med foreløbig et år. Det skal sikre tid til at drøfte, hvad der skal ske. Men DLF mener ikke, at klageinstansen er den rigtige løsning mod mobning.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forsøger at redde sig mere betænkningstid, inden det afgøres, hvordan mobbesager fremover skal håndteres i folkeskolen.

Det sker med et nyt lovforslag, som skal udskyde den såkaldte solnedgangsklausul, der ellers ville indebære, at ordningen med Den Nationale Klageinstans mod Mobning automatisk skulle udløbe sommeren 2022 - hvis ikke andet bliver besluttet inden. Nu lægger ministeren i stedet op til, at solnedgangsklausulen udskydes med et år til sommeren 2023.

Hensigten er at sikre tid til en drøftelse af reglerne om mobning og klageinstansen med folkeskolens aktører i det nye samtale- og udviklingsprogram, Sammen om skolen, som undervisningsministeren har etableret sammen med folkeskolens parter. Med revideringen af undervisningsmiljøloven - der altså førte til etableringen af klageinstansen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø - blev skolerne gjort ansvarlige for at gribe aktivt ind over for mobning, så snart man får kendskab til det. Det var også her, der blev indført krav om en antimobbestrategi og udarbejdelse af handleplaner ved mobning.

Mobbeklageinstans til vurdering i år: Kan blive lukket i 2022

Fra 2018 har elever og forældre kunnet klage til klageinstansen, hvis en skole fx ikke udarbejder eller gennemfører en handlingsplan i tilfælde af mobning.

Sidste år havde klageinstansen behandlet 120 sager, hvoraf mere end halvdelen af klagerne fik medhold. I bemærkningerne til lovforslaget pointeres det fra Undervisningsministeriet, at de nye regler og klageinstansen rent faktisk har gavnet indsatsen mod mobning - "og at der således fortsat er behov for en klageordning og en klageinstans". Det bygger ministeriet på en evaluering og efterfølgende såkaldt lovovervågningsredegørelse fra ministeriet sidste år. Lovovervågningsredegørelsen indeholdt således en anbefaling om, at solnedgangsklausulen ophæves, og at bestemmelserne om klage og klageinstans dermed gøres permanente.

Skolelederforeningen: Mobbeklageinstansen er ikke den rigtige løsning

Men i første omgang lægger Pernille Rosenkrantz-Theil altså blot op til at forlænge den nuværende ordning et år, mens parterne i Sammen om skolen får tid til at diskutere sig frem til, hvordan mobning fremover skal bekæmpes i folkeskolen. Det hænger efter alt at dømme sammen med, at hun er fuldt bevidst om, at centrale parter på folkeskoleområdet som KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen er uhyre kritiske over for den nuværende ordning.

For her mener man ikke, at klageordningen har haft den tilsigtede virkning, ligesom man hellere vil fokusere på bl.a. forebyggelse af mobning i stedet for kun at have fokus på mobber og offer. "Det her er ikke måden" Det bekræftes af formanden for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, Regitze Flannov. "Det her er ikke måden, vi ønsker at tackle de her problemer på. Det har ikke den ønskede virkning i virkeligheden. Vi vil meget hellere bruge resurserne og indsatserne på at arbejde mere helhedsorienteret og forebyggende," siger hun. Regitze Flannov henviser desuden til, at DLF allerede ved lovens vedtagelse i 2017 udtrykte stor betænkelighed, fordi man frygtede at skabe et nyt bureaukrati. "Vi vil meget hellere have, at man på alle skoler forpligter sig til hele tiden at have undervisningskulturen for øje og have smidige, ubureaukratiske måder at samarbejde med forældrene på. Måden, man ser på mobning, har jo ændret sig væsentligt gennem de senere år. Man arbejder i højere grad med undervisningsmiljøet og kulturen, og det er også det, vi gerne vil understøtte", siger hun. Direktøren i Dansk Center for Undervisningsmiljø, Jannie Moon Lindskov, har tidligere udtalt frygt for, at man lukker ned for klageinstansen, før den har fået fodfæste.

"Vi ved fra Norge, at der er gået mange år, før deres klageinstans har fået fodfæste. Når man taler om sådan nogle myndigheder, tager det altså tid at få implementeret lovgivning og spredt kendskabet til den", har hun tidligere sagt til folkeskolen.dk. 

Nu kan forældre og elever klage over skoler med mobning