Danske lærere og pædagoger og socialrådgivere er blandt de bedst uddannede i OECD, fastslog departementschef i Undervisningsministeriet Jesper Fisker på en konference i København for nylig, "Efter New Public Management. Konference om klogere styring, stærkere fællesskaber og mere faglighed".

"Kunne man så ikke bare lade være med alt det her (topstyring, red.) og så give det frit på institutionerne, når vi nu har så veluddannede folk - kunne vi så ikke bare sige: kør selv", tilføjede departementschefen.

Jo, i og for sig, svarede Jesper Fisker selv. Men kun, hvis Danmarks Lærerforening tager sig af de 20 procent af skolerne, der ifølge ministeriets tal underpræsterer, og får dem på ret køl. For det er de underpræsterende skolers skyld, at ministeriet topstyrer. Og den topstyring går så - ganske uhensigtsmæssigt - ud over alle de skoler, der kan styre sig selv, og leverer varen. Jesper Fisker forklarede det sådan her:

"Udfordringen er jo den, at nogle steder kører det i en gal retning. Og vi har (som embedsmænd, red.) et samfundsmæssigt ansvar for, at for de steder - de få steder -, dér er der også en eller anden form for stopklods, en eller anden form for reaktion, en eller anden form for myndighed, som tager affære".

"80 procent af institutionerne kører glimrende - skoler, samfundsinstitutioner alle mulige andre steder- de kører glimrende, og dem har vi, om jeg så må sige, udsat for det styringsregime, som vi har lavet for at sikre, at accountability (ansvarlighed, red) for de sidste 20 procent også er i orden".

Uklog måde at styre på

Det er en uklog måde at styre på, mente Jesper Fisker.

"Dér hvor tingene ikke fungerer særlig godt, dér har vi opstillet nogle styringsregimer, som så gælder alle - og det bliver vi simpelthen nødt til at være dygtigere til at få differentieret, sådan at de, der faktisk godt kan selv og vil selv og er dygtige nok, at de også får lov til at køre selv", sagde han.

Departementschef: "Vi har nærmest været styringsfanatikere"

DLF må tage ansvar for dårlig kvalitet

Skal det gøres bedre, kræver det, at DLF sætter sig ved bordet og giver en hånd med, sagde departementschefen:

"Så vi i fællesskab får aftalt, hvordan håndterer vi så de steder, hvor der er dårlig kvalitet. Dér kommer de faglige organisationer ind. De skal være med til at tage ansvaret for den faglige kvalitet".

"Hvis man (lærerne, red.) skal have friheden til selv at udfylde rammerne, bliver man også nødt til - i min optik - at påtage sig en del af ansvaret for at definere, hvad er så god kvalitet, og herunder, hvad er dårlig kvalitet".

"Fordi, ellers får vi et vakuum, hvor der vil være nogle ting, som ikke fungerer godt nok til, at vi (som embedsmænd, red.) samfundsmæssigt kan stå på mål for det".

"Så der er mange deals i det her, hvis man skal udvikle det. Og det her er ikke nogen nem øvelse, fordi så skal man jo pludselig til at tage ansvaret for nogle af de kolleger, som faktisk ikke leverer tilstrækkelig kvalitet".

Nyt styringsmæssigt paradigme

Dét er det nye, mente Jesper Fisker. Et nyt styringsmæssigt paradigme er på vej.

"Det er noget af det, vi kommer til at diskutere i fremtiden - hvordan kan det lade sig gøre?", sagde han og gav et eksempel fra Sundhedsstyrelsen, hvor den cand.scient.pol. uddannede Jesper Fisker i sin tid var direktør:

"Vi har jo masser af eksempler på, at det fungerer. Hvis man for eksempel tager inden for sundhedsområdet og siger hjerteoperationer - hvem definerer, hvordan man laver en hjerteoperation? Ja, det gør de formelt i Sundhedsstyrelsen, fordi det er dem, der udsender bekendtgørelsen om de faglige retningslinjer".

"Men det er jo de ypperste overlæger og sygeplejersker, som er med til at definere: hvad er så god behandling på området - det tager dé ansvaret for".

"Når der skal udarbejdes kliniske retningslinjer på et nyt område i Sundhedsstyrelsen, så samler man et hold, hvor de dygtigste i Danmark er med, og de laver så et bud til Sundhedsstyrelsen, som så oftest er det nationale bud på, hvordan de kliniske retningslinjer skal være", fortalte han.

"Det vil sige, man (de professionelle, red.) fagligt set er med til at tage ansvaret for, hvad er god faglig kvalitet. Underforstået: 'Hvis I ikke gør det på den her måde, kolleger, så gør I det ikke godt nok, og så vil vi også være med til at komme efter jer'".

"Og det er jo en helt ny, altså ikke ny på sundhedsområdet og heller ikke på alle andre områder - men for udviklingen af velfærdssamfundet generelt er det en ny måde at spille ind på som medarbejdere og som faglig organisation i forhold til det med at tage ansvaret for, at der er god faglig kvalitet, men også det med at være med til at sanktionere dér, hvor der ikke er tilstrækkelig god kvalitet".

DLF skal være parat til at sanktionere

Det var en vigtig pointe for Jesper Fisker: Lærerforeningen skal ikke kun være med til at definere, hvad god kvalitet er, foreningen skal også være parat til at gribe ind over for de skoler og kolleger, der ikke lever op til kvalitetskravene.

"Som sagt, det her er et two way trip - hvis man (lærerne, red.) vil have muligheden for en højere grad af autonomi - og det, synes vi (embedsmændene i Undervisningsministeriet, red.), er godt, så skal de faglige organisationer også samtidig turde tage ansvaret for, hvad er så god og dårlig kvalitet. De to ting hænger i min optik sammen", sagde departementschefen.

Mindre detailstyring

Så vil det heller ikke være nødvendigt med den megen detailstyring, sagde Jesper Fisker:

"Så kan vi også undgå det der med, at vi laver ekstremt mange løsninger, hvor dem vi i virkeligheden prøver at rette os imod, det er nogle relativt få, som ikke performer - og vi laver så one size fits all løsninger, hvor vi så til gengæld er efter alle. Det er der ikke nogen af os, der kan have nogen særlig interesse i".

Departementschef: Djøf'ere modvirker afbureaukratisering af skolen

Lockouten spøger i baggrund

Undervisningsministeriet havde gjort meget for at få et godt forhold til lærerne i forbindelse med reformarbejdet, fortalte Jesper Fisker. Men så kom KL's lockout og stak en kæp i hjulet.

"Vi gjorde det omkring folkeskolereformen, at vi faktisk havde et forsøgsprogram med det, der hed heldagsskoler dengang, som var forsøget på at tegne billedet af: hvad kunne det her reform, hvad kunne det handle om, nu prøver vi så at køre det i et pilotprojekt over et antal år for at få nogle erfaringer med det", sagde Jesper Fisker og fortsatte:

"Derudover var der et enormt intenst møderække-forløb med alle interessenter - faglige organisationer, skoleejerne … Det strakte sig samlet set over et års tid, hvor vi arbejdede med: hvordan skal det her egentlig se ud, hvis den her reform skal have en chance for ar blive til noget i praksis".

"Der var et Sorø-møde involveret undervejs, hvor hele Sorø-mødet gik ud på at prøve at tegne et billede af, hvad skal en folkeskolereform kunne håndtere, hvis den skal lykkes - ud fra en fælles observation af, at det ikke er godt nok, det vi gør i dag".

Tre nationale mål

Processerne endte med de tre såkaldte nationale mål i reformen, om at eleverne skal trives i skolen og blive så dygtige, som de kan. Og alle var glade, sagde Fisker. Men så kom lockouten.

"Vi nåede frem til de her tre mål; dem var man faktisk enige om. Jeg tror ikke på det tidspunkt - og det her er inden lockouten, vel at mærke, og det er en vigtig milepæl i den her fortælling… Men indtil lockouten, tror jeg faktisk, at de fleste interessenter på området var enige om, at den her folkeskolereform adresserede nogle mål, som var rimelige, og også gjorde det på en nogenlunde rimelig måde. Det var blandt andet på grundlag af det her meget lange forarbejde", funderede Jesper Fisker og fortsatte sin beretning:

Så kommer lockouten

"Så kommer lockouten, som simpelthen sætter hele den her konstruktive proces ud af kraft. Og det viser også noget om, hvor skrøbelige sådan nogle reformprocesser, som dem her er - fordi der bliver lige pludselig sat en helt ny dagsorden, som så også stiller spørgsmålstegn ved den enighed, som havde været på en lang række områder", sagde Jesper Fisker.

Klar tænkning i Undervisningsministeriet og gode vibrationer på Sorø-mødet blev afløst af krudtrøg og sværdslag på slagmarken.

"Tænkningen i vores reform har jo været: tag tre enkle mål, mål dem på relativt få ting, hvor vi går i dybden; vi skal kunne holde det, som vi måler efter, på et regneark på én A 4 ark side - og det er ligesom den måde, som vi fra central side følger med i folkeskolereformen. Så gør vi det selvfølgelig også på andre områder, hvor der løbende bliver samlet data ind. Men det er sådan den nationale opfølgning på reformen: de her tre enkle mål - hvor langt kommer man?"

Uformel kontrakt

Den styringsmæssige tænkning var så, at hvis eleverne bare har fremskridt i de nationale test og trivselsmålingerne, så får lærerne og skolelederne lov til at arbejde i fred. Fisker kaldte det en 'uformel kontrakt'.

"Den uformelle kontrakt er så at sige, at vi måler i dybden på målopfyldelsen på den her tre målsætninger: 'Hvis I leverer på dem, så blander vi os ikke i, hvordan i gør det'. Til gengæld - 'hvis I ikke opnår målopfyldelse på de her ting, så følger vi med, og så kommer vi efter jer', om jeg så må", sagde han og opsummerede:

"Altså, tankegangen om en høj grad af decentral frihed til at opnå målene, anerkendelse af, at de, der er de dygtigske til at vide, hvordan man kan drive god undervisning, det er lærerne og også pædagogerne. Det er ikke dét, vi (djøf'erne, red.) skal koncentrere os om. Vi (djøf'erne, red.) skal opstille de der målsætninger for, hvor er det vi skal bevæge os hen".

Forenklede Fælles Mål

På tegnebrættet så det meget nemt ud, men så gik der alligevel kludder i det, ikke kun på grund af lockouten, men også fordi et andet forsøg på forenkling, nemlig forenklingen af Fælles Mål, gik i kage.

"De forenklede Fælles Mål, som også var et forsøg på at forenkle noget, endte i virkeligheden med ikke rigtig at blive så forenklede, som vi havde haft som ambition - men tankegangen var sådan set, at de målsætninger og de målbeskrivelser, der ligger for undervisning i folkeskolen, de skulle gøres enklere", fortalte Jesper Fisker.

"Det er den tanke, der har været; det er vores forsøg på i virkeligheden at tænke en centralisering sammen med autonomi - også: hvordan får vi håndteret det der med, at vi har en offentlig sektor, som både er præget af en høj grad af decentralisering - måske oveni købet med autonomi -, og som også er præget af en betydelig grad af centralisering. Kan de to ting overhovedet mødes? Og det her er vores forsøg på at få de to ting til at mødes", sagde han.

Lockouten kom buldrende

Den kabale sad politologerne altså og lagde inde i Undervisningsministeriet, men så kom lockouten buldrende.

"Man må bare erkende, at det der med at skulle implementere en stor reform i forbindelse med en afgørende konflikt på arbejdsmarkedet, det er meget, meget vanskeligt", sagde departementschefen og fortsatte:

"Altså, hvis man ikke har folk med i den spidse ende af en reform, altså praktikerne, så skal man være meget, meget optimistisk og meget dygtig for at få noget som helst til at fungere tilstrækkelig godt".

 "Altså, anbefalingen må være, at hvis det kan lade sig gøre at holde de to ting adskilt, så skal man forsøge at gøre det fordi, ellers er det bare meget, meget svært - det er ikke kun med hensyn til folkeskoleområdet, det er en generel erkendelse af store reformprocesser".

"Ikke for at sige, at der ikke kan være nogle af de initiativer, der kan være nødvendige, men man skal bare prøve på en eller anden led at håndtere det sådan, at man ikke får blandet det unødigt sammen. Det er bare utrolig vanskeligt at implementerer reformer succesfuldt, hvis man ikke har praktikerne med".

Lærerne skal have bolden nu

Lærerne skal nu have bolden tilbage, mente Jesper Fisker.

"Vi må tage konsekvensen af, at medarbejderne, der er ansat i den offentlige sektor, måske er de mest uddannede - måske også bedst uddannede, det kan jeg ikke lige gennemskue - men i hvert fald mest uddannede på verdensplan, nærmest, i hvert fald på OECD-plan. Og, jeg tror, også bedst uddannede på OECD-plan", sagde han og fortsatte:

"Og hvis vi nu antager, at det bare er delvist rigtigt, hvordan er så den styringsrelation, der tilsiger, at vi går ind meget detaljemæssigt og styrer, hvad der foregår på alle vores institutioner - det giver jo grundlæggende ikke nogen mening".

"Det er igen et argument for den deal, jeg foreslog før - altså det der med, at når vi nu har verdens bedst uddannede offentlige sektor - hvorfor giver vi så ikke mere rum til den indholdsmæssige udfyldelse af de målmæssige rammer, som legitimt nok bliver stillet fra Folketingets side. Det er noget, som vi (djøf'erne, red.) løbende ikke har været dygtige nok til".

"Og det, tror jeg, kommer til at være en del af det, der bliver fokus, når vi ser fremadrettet - det er: kan vi tage konsekvensen af, at vi har den her meget veluddannede offentlige sektor?"

For Jesper Fisker er svaret: Ja. Men det kræver altså i hans optik, at Danmarks Lærerforening vil være med til at definere og beskrive, hvad god kvalitet i skolen er. Og er parat til at sanktionere over for kolleger og skoler, som ikke lever op til kvalitetskravene.

'En dag i selvransagelsens tegn'

Konsulentfirmaet Rambøll og Professionsskolen Metropol havde arrangeret konferencen, "Efter New Public Management. Konference om klogere styring, stærkere fællesskaber og mere faglighed", og havde annonceret, at det skulle være "en dag i selvransagelsens tegn".

Bondo: DLF har altid taget ansvar