Taskbaseret undervisning:
Det engelsk ord taskbetegner kommunikative læringsaktiviteter, der er designet somproblemløsningsopgaver. Aktiviteten er dermed omdrejningspunktet ien task-baseret undervisningstilrettelæggelse. Undervisningenforegår i tre faser: 1) Før-fasen, hvor læreren skaber kontekst,elevernes sproglige og kulturelle forkundskaber aktiveres, og derer fokus på læringsmål, 2) Task-fasen, hvor selve aktivitetenforegår og 3) Efter-fasen, hvor læreren sammen med eleverne harfokus på form og elevernes læring.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Efteruddannelsesmilliarden fra A. P. Møller er nu kommet i spil med kurser for idræts- og sproglærere. I mandags var idrætslærerne af sted, torsdag og fredag i denne uge er det så engelsk- og tysklærerne, og i næste uge kommer fransklærerne. Kurserne er tilrettelagt af Danmarks Lærerforening og læreruddannelserne på UCC.
Lærerne kommer fra hele landet, og forventninger, niveau og ønsker er tydeligt forskellige. Alene forskellen på tysk- og engelsklærere er tydelig at spore. Dertil kommer, at der både er indskolings- og udskolingslærere i samme gruppe. Fokus er på tidlig sprogstart, fordi både tysk- og engelskundervisningen er flyttet længere ned i skoleforløbet, og på taskbaseret undervisning, som nævnes i de nye Fælles Mål.
Første fælles oplæg handler om taskbaseret undervisning. Derefter kommer et oplæg om tidlig sprogstart i fremmesprogsfagene, og efter frokost fortsætter lærerne opdelt i tysk med Petra Daryai-Hansen, engelsk indskoling og engelsk mellemtrin.
Men det første oplæg om taskbaseret undervisning deler hurtigt vandene.
"Jeg fatter ikke, hvad der foregår. Hvad betyder overhovedet taskbaseret" udbryder en mandlig lærer allerede under oplægget.
Allan Løvkvist fra Tistrup Skole i Varde kunne også godt have tænkt sig en tydeligere forklaring.
"Det var ikke så godt. Underviseren burde have startet med at fortælle, hvad taskbaseret overhovedet betød. Man kunne høre på mange, at de fattede ikke en meter. Men så blev vi delt så vi tysklærere kom for os selv og blev undervist af Petra, og der fik vi arbejdet meget mere med, hvad det var. Jeg har nok ikke helt forstået det endnu, men vi skal jo også arbejde videre med det i morgen" siger han torsdag aften.
Allan Løvkvist har undervist i seks år, og han er taget afsted for at få nye ideer og indfaldsvinkler til faget.
"Jeg tænker, at jeg skal blive endnu bedre til at ikke at have fokus på grammatikken, men på lysten til at kommunikere. Vi skal have dem til at turde at tale tysk, for tyskerne går ikke ret meget op i om det er korrekt. Og så skal jeg ind og kigge på nogle af de sider, vi har fået anbefalet. Fx har Goethe-instituttet en side, der hedder Das Bild der Anderen, hvor man kan skrive med skoler i Europa, hvor eleverne har begyndertysk. Det tror jeg vi kan få meget godt ud af".
Læs indlæg fra Allan Løvkvist og fire andre lærere om kurset her:
Charme, selvtillid og lækkert sprog
Dejligt at være på metaniveau
Der er også lærere, som synes godt om, at en del af undervisningen foregår på metaniveauet. Pernille Vinther Søby Holm, som er helt nyuddannet, og hendes kollega Dorthe Mølgaard Mathiasen, som har undervist i tre et halvt år, er en del af et meget stærkt fagteam på Torstrupskolen i Horsens. De kom specifik for at høre mere om taskbaseret undervisning.
"Jeg ved godt, at der var flere, der var utilfredse, og meget gerne ville have det hele praksisnært. Men jeg synes altså, at det var vildt dejligt at være metaniveau fra starten. Det er jeg jo også vant til fra uddannelsen. Men når man komme ud, så skal bøtten hele tiden vendes", siger Pernille Vinther Søby Holm.
Dorthe Mølgaard Mathiasen er enig.
"Det var rigtig fint. De taler til en bred målgruppe, og jeg mangler lidt en rød tråd. Men det var interessant at få mere at vide om taskbaseret læring. Det passer rigtig godt med vores læringssyn. Vi gør det jo begge to i andre fag, men ikke i tysk. Så det var rigtig fint hos Petra bagefter at få mere forståelse for, hvordan man forholder det til det kommunikative i tysk".
Pernille nikker.
"Jeg gør det i naturfag, først er vi ude og gøre ting, og så tager vi udgangspunkt i det autentiske og dykker ned i detaljerne. Det er noget andet at gøre det i tysk, der har jeg manglet koblingen mellem sproglig form og indhold".
De har begge taget mange noter og glæder sig til at få mere på dag to.
"Det er ikke sådan, at vi er klar til at gå hjem og lave taskbaseret undervisning, men det er blevet langt mere konkret, og jeg tænker, at vi er klar efter i morgen", siger Dorthe Mølgaard Mathiasen.
Læs Pernille Vinther Søby Holm og Dorthe Mølgaard Mathiasens indlæg fra kurset her:
Redidaktiseret forløb med filmtrailere
Gode fif fra andre tysklærere
Efter frokost er der besøg af en af Undervisningsministeriets læringskonsulenter, som gennemgår, hvad kravene er til undervisningen - hvad betyder de nye mål, og hvad er fx forskellen på kompetence- og læringsmål.
Det falder i god jord hos mange lærere - ikke mindst fordi læringskonsulenten selv er lærer og har fuld forståelse og viden om deres virkelighed og hverdag. Men også fordi hendes fortolkning af ordene er væsentlig mildere end den en del af lærerne havde i forvejen.
Rie Klepke er ikke linjefagsuddannet i tysk, men underviser alligevel i faget på Kløverskolen i Sønderborg. Det er en specialskole, så det er ikke alt, hvad der kommer af eksempler og gode råd på kurset, som kan overføres direkte til hendes undervisning.
"Det var rigtig godt at få klarlagt fra Undervisningsministeriet præcis, hvordan vi skal forstå det der står i de nye mål. Mange af tingene er sådan som jeg gør i dag, men det er godt at få at vide, at man er på rette vej".
Og måske er det hun har fået allermest ud af at møde så mange andre tysklærere og have tid til at tale sammen.
"Vi er kun to tysklærere på min skole, og vi har sjældent tid til at sidde ned og tale, så det har været virkelig fedt at kunne nørdesnakke. Pludselig at kunne sidde fem tysklærere og diskutere intenst fagligt. Det har været virkelig spændende, og jeg har fået en masse gode fif med hjem".
Indlæg til netværkene på folkeskolen.dk
Efter aftensmaden får lærerne til opgave at skrive lærer-til-lærer-indlæg om det, det har fået ud af dagen.
Der er en del trætte ansigter efter en lang dag, men da de først kommer i gang med at diskutere i grupperne, kommer der i løbet af den næste time otte indlæg fra tysklærerne og seks fra engelsklærerne.
Læs tysk-indlæggene her:
Puzzlecomic til 5. og 6. klasse Er taskebogen i virkeligheden død? Musik i tyskundervisningen Tidlig sprogstart i tysk - hvorfor nu det? Panik auf Deutsch Succes i begyndertysk 2 dage - vel anvendt Sport - 5. klasse