Frans Ørsted Andersens 'Motiverende undervisning' og Louise Klinges 'Relationskompetence' er blevet oversat til norsk og indgår i Skoleserien, som skal fungere som ”små vitaminindsprøjtninger i en hverdag med et stort arbejdspres”.

Bogserie til lærere - nu som eksportvare

Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Aarhus Universitetsforlag har gennem flere år samarbejdet om bogserien Pædagogisk Rækkevidde med pædagogisk forskning i små bøger, der er gratis for lærerforeningsmedlemmer som e- og lydbøger. Undervejs har redaktør Cecilie Harrits været i dialog med det norske forlag Cappelen Damm Akademisk om udviklingen af en lignende serie i Norge, og to af de danske bøger er nu blevet en del af den serie.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Unipress.dk: Pædagogisk rækkevidde på norsk