"Vi må give vores bud på, hvordan skole og undervisning skal udvikles. Det går ikke, at det alene er andre parter, der formulerer, hvad der skal ske i skolen i en tid, hvor skolen er under stor forandring".

Sådan lød det fra formand for undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg, da hun i dag tog hul på en diskussion af Lærerforeningens kommende folkeskoleideal på foreningens kongres i København.

Arbejdet med at udarbejde et såkaldt folkeskoleideal har stået på siden kongressen i 2016 og skulle egentlig afsluttes ved denne kongres. Men det blev sat på stand by på grund af de komplicerede overenskomstforhandlinger i foråret. Nu tager foreningen idealet op igen med fuld styrke for at kunne præsentere et færdigt ideal på næste års kongres. I år kunne de cirka 300 delegerede på kongressen forholde sig til ni temaer, som er formuleret af en ad hoc-gruppe under Lærerforeningen på baggrund af medlemsmøder og i samarbejde med prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen.

Folkeskoleidealet skal kobles sammen med Ny start

Mindre Grundtvig, mere Marx

Generelt udtrykte de delegerede, som gik på talerstolen, stor opbakning til arbejdet med folkeskoleidealet. Der var bred enighed om, at det er et vigtigt arbejde, og at lærerne og skolen kan få stor gavn af, at diskussionerne om folkeskolen i fremtiden kan foregå på baggrund af idealet. Flere fortalte også om, hvor glade lærerne er for at diskutere idealer, når de får chancen på medlemsmøder.

Men der var også lærere, som mente, at processen bør gribes anderledes an. Niels Munkholm fra Odense Lærerforening undrede sig over, at hovedstyrelsen vil udføre en så stor del af arbejdet selv.

"Jeg synes, at der er behov for mere direkte medlemsengagering end de meget topstyrede aktiviteter. Man kan diskutere, om det er den bedste måde at nå ud til medlemmerne. Jeg vil i stedet foreslå, at kredsene etablerer fokusgrupper med åbne og konkrete spørgsmål til folkeskoleidealet. Så kan vi få en åben dialog og ende med noget, som medlemmerne kan genkende".

"Det er et helt afgørende princip i et moderne demokratisk samfund, at elevernes fremtidige muligheder ikke fastlægges gennem køn, etnicitet og social bagrund, men skabes gennem undervisningsprocesser", citerede han og mente, at visse af formuleringerne i de ni temaer lugter for meget af Grundtvig.

Han beskrev Grundtvig som en økonomisk liberalist i 1800-tallet, der modarbejdede statslige bestemmelser i Grundloven og afviste enhver statslig forsørgelsespligt.        

"Er det virkelig det bedste grundlag for folkeskolens udvikling? I stedet for liberalismen ville det pynte med lidt mere af Karl Marx' tænkning. Jeg vil foreslå, at de bedste sider af både Grundtvig og Marx indgår".

Sydkoreansk prisvinder: Grundtvig skal lære os at blive lykkelige

Hertil svarede udvalgsformand Jeanette Sjøberg, at hun gik ud fra, at det var formuleringerne og ikke indholdet, han var uenig i, og det ville hun gerne være med til at se på. I forhold til medlemsinddragelsen mente hun, at kredsene bedst selv kan afgøre, hvordan og hvornår de har overskud og mulighed for at udføre aktiviteter. Og DLF's formand Anders Bondo Christensen supplerede:

"Dit indlæg rammer godt ind i noget, vi har drøftet meget, nemlig hvor store forventninger, vi kan stille til kredsene. Det er fantastisk, hvad de kan, og det er inspirerende at høre de eksempler, vi har fået i dag på, hvor engagerede lærerne er i at diskutere idealet og hvordan det skaber ny energi. Når vi ikke pålægger kredsene aktiviteter, så er det i respekt for, at I har forskellige vilkår. Vi vil meget gerne opfordre til, at kredsene gør noget, og Niels, jeg vil gerne være med til at skrive dit forslag ind som et eksempel".

Inklusion, handicappede og PPR skal også nævnes

En anden bekymring, som flere delegerede rejste, var emner, som de mente mangler i de ni temaer.

Lise Vadsager fra Ringsted-Sorø Lærerforening efterlyste en pind i idealet om de udfordringer der er i skolen i dag - fx sygefravær og elevernes opførsel.

Niels Munkholm ville gerne have nævnt elever med handicap og mere om fagene.

Susanne Weisbjerg Vilstrup fra Ballerup Lærerforening inviterede Jeanette Sjøberg til kaffemøde med Samrådet af Special Pædagogiske foreninger, fordi hun mener, at man i teksten reducerer PPR til psykologer, mens det i virkeligheden dækker en meget bredere kreds. Og Rikke Jørgensen fra Brøndby Lærerforening efterlyste, at man forholder sig til udfordringerne med inklusion.

"Har vi nogensinde taget stilling til, at vi faktisk er blevet en behandlingsskole? Samarbejde har altid været godt, men det bliver et problem, hvor vi har med børn at gøre, som ikke rummer os. Jeg er mor til en autist, og jeg har kæmpet med et skolesystem, som ikke er gearet til det her. Vi står lige her og nu over for nogle udfordringer, fordi vi har børn gående i en almenskole, som er til skade for dem selv, for os og for de andre børn. Lad os også tale om, hvad det vil koste, hvis vi ikke hjælper de børn".

Kronik: Når inklusion ender i eksklusion 

Endelig opfordrede Marianne Toftgaard fra Rudersdalkredsen til, at man husker at diskutere idealet med dem, man er uenig med, fordi de nogle gange hører noget helt andet, end det man selv tror, man siger.

Alle lærere skal helst have hørt om idealet om et år

Jeanette Sjøberg og Anders Bondo takkede for inspirationen og de konkrete ideer og lovede, at det bliver taget med i ad hoc-gruppens videre arbejde. De understregede, at det bestemt er meningen, at man vil spørge andre parter, at de er opmærksomme på, at det er vigtigt at nævne samarbejdsparterne. Jeanette Sjøberg noterede sig også, at der mangler noget om specialundervisning, som hun mener kan finde vej ind i et af temaerne.

"Til sidst vil jeg sige, at vi har brug for at lave en mere konkret procesplan. Der er en masse forslag i de bilag, som kongressen har fået i dag. Dem vil vi prøve at konkretisere i den kommende tid. Og så er det vigtigt, at vi holder liv i debatten det næste års tid. Vi har ikke sat måltal på, at alle medlemmer skal have engageret sig dybt om et år. Men det ville være fantastisk, hvis alle lærere har hørt om idealet og forholdt sig til det", sagde hun.