Vi vil insistere på, at der tages en reel debat, som kan skære igennem hurra-ordene og bringe virkeligheden på banen, sagde Dorte Lange
Foto: Thomas Arnbo
Kongressen: Vi kæmper for skolens fremtid
Regeringen er ved at gøre skolen til en kompetencefabrik, der skal producere effektiv arbejdskraft, mener DLF's kongres. Uden at spørge befolkningen, om den deler det skolesyn. DLF vil derfor rejse en debat om skolens opgave i velfærdssamfundet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En enig kongres vedtog i dag en resolution med overskriften "Vi kæmper for skolens fremtid". Med resolutionen vil lærerne prøve at rejse en debat om, hvad skolens opgave egentlig skal være.
Der er nemlig ved at ske det, forklarede DLF-næstformand Dorte Lange i sin fremlæggelse, at regeringen er ved at dreje skolens opgave i retning at uddannelse af effektiv arbejdskraft, uden nogen egentlig offentlig debat, men med en implicit begrundelse i konkurrencestatens nødvendighed.
Anmeldelse: Konkurrencestaten
Men professionen selv vil kæmpe for en skole med et bredere formål end snæver faglighed, nemlig også demokratisk og menneskelig dannelse.
"Vi vil insistere på, at der tages en reel debat, som kan skære igennem hurra-ordene og bringe virkeligheden på banen", sagde Dorte Lange.
"Vi ved, at en del politikere og embedsmænd på Christiansborg synes, at Danmarks Lærerforening er ret irriterende, fordi vi ikke vil makke ret. Så de er lidt sure. Måske er Bjarne Corydon især sur. Han svarede i hvert fald et af medlemmerne i hovedstyrelsen på en ret besk måde, da hun stillede et spørgsmål i en debat på Folkemødet på Bornholm i juni. Han sagde: 'Nu må Danmarks Lærerforening til at forstå, at skolen ikke er lærernes, den er samfundets'", fortalte Dorte Lange.
"Og ja, Folketinget bestemmer over skolen, sådan er det i et demokrati. Men hvordan kan Bjarne Corydon egentlig vide, hvad samfundet vil med skolen, når han ikke har taget debatten? Der har ingen reel debat været. Ikke om klasselæreren, ikke om skolens pædagogiske center, ikke om beskyttelsen af klassens fællesskab, og ikke om, hvorvidt det egentlig er det bedste for fagligheden, at vi indsnævrer den til få testbare mål i læsning og matematik", tilføjede hun.
Det er dén debat, lærerne vil rejse, så befolkningens stemme også bliver hørt. Mener befolkningen, som tilsyneladende regeringen, at uddannelsespolitikken blot skal være en del af beskæftigelsespolitikken?
DLF: Vi er parat til samarbejde
Eller mener befolkningen som Danmarks Lærerforening, at folkeskolen også "skal medvirke til at danne eleverne, så de kan forvalte deres liv, begå sig i fællesskabet og tænke selvstændigt og kritisk som borgere i et demokratisk velfærdssamfund", som der står i resolutionen.
Kun en enkelt delegeret gik på talerstolen under dette punkt, nemlig formanden for de lærerstuderende Bob Bohlbro.
Han var enig i indholdet i hovedstyrelsens forslag til resolution, men mente, at den skulle skrives skarpere. Hovedstyrelsen indarbejdede herefter nogle af Bob Bohlbros pointer, og resolutionen blev derpå vedtaget med alle stemmer for.