Verdensøkonomien har forandret sig over de seneste 25 år, og det har påvirket dansk økonomi og politik - og helt konkret haft konsekvenser for skolen. Det er Ove Kaj Pedersens tese, som han i sin pragmatiske analyse gør troværdig.

Han beskriver overbevisende, hvordan vores velfærdssamfund langsomt, men sikkert har taget form af et konkurrencesamfund, hvordan synet på det enkelte menneske unikt har ændret sig, så mennesket nu vurderes på, hvad det præsterer. Og pudsigt nok påviser han, at de danske spirer til store forandringer er kommet fra regeringer under socialdemokratisk ledelse.

Der er brede, velargumenterede kapitler om konkurrenceevne, transnational politik, samfundsøkonomi, om det politiske spil og om den effektive stat. Så er det store, neoliberalistiske markeds udvikling på plads. Men af særlig interesse for lærere og skoleledere er der dels et kapitel om skolen, dels et om den fleksible organisation og endelig et om det etiske øjeblik.

Skolen betragtes af forfatteren som særligt interessant, fordi det er her, politikerne kan angive karakteren af den formning af fremtidens borgere, man ønsker at gennemføre. De store politiske strømninger får derfor her deres meget konkrete ansigt.

I hele skolens historie har spørgsmålet om forholdet mellem individ og fællesskab været det basale. I nationalstaten skulle individet skoles til at være dansk, i velfærdssamfundet skulle den unikke person dannes til oplysning om tilværelsen og blive demokrat gennem deltagelse i det demokratiske fællesskab, mens den egennyttige person i den spirende konkurrencestat skal uddannes til tilskyndelser til arbejde og til at deltage i det værdiskabende arbejdsfællesskab. Hvor skolen i velfærdssamfundet skulle sikre eleverne lige muligheder til oplysning, så skal skolen nu sikre lige muligheder til arbejde, en konsekvens af at arbejdsmarkedspolitikken har opdelt befolkningen i et A- og et B-hold: dem i arbejde og dem uden arbejde. Skolen skal give eleverne lige muligheder for at komme på A-holdet gennem faglighed. Samtidig skal skolen effektiviseres, og effektiviteten skal kunne dokumenteres og måles. Men der er håb, og Ove Kaj Pedersen viser, hvor sprækkerne er.

Skoleledere vil kunne genkende mange af de dilemmaer, de oplever i dagligdagen i den fleksible organisation. Især må det gøre indtryk, hvordan en moderne leder i en flydende organisation ofte sættes i situationer, hvor hun er på gyngende grund i forhold til legitimiteten af sine beslutninger. Politisering og egennyttige motiver kan nemt lure lige om hjørnet.

Kaj Ove Pedersen opstiller i kapitlet om det etiske øjeblik nogle moralske læresætninger, som kan bidrage til at fjerne ugennemsigtigheden og vilkårligheden i beslutningerne, i organisationen og i kommunikationen.

Denne bog bør være pligtlæsning for enhver leder, der tager ordet værdier i sin mund. Og kapitel 6 om skolen bør være lystlæsning for enhver lærer, der deltager aktivt i pædagogisk råds møder.