Det var et af tidens mest omdiskuterede emner, der mandag var på dagsordenen, da 130 lærere og ledere fra 45 skoler landet over var samlet i Nyborg.

På temadagen om flersprogede elever i folkeskolen, som Danmarks Lærerforening arrangerede i samarbejde med Skolelederforeningen og Professionshøjskolen UCC, kunne skolerne lære af hinanden og samtidig få et solidt forskningsbaseret input til deres arbejde. Men det hele handlede ikke kun om sprog. Langt fra faktisk.

"Vi ved at sprog, viden og læring hænger sammen. Vi ved at bevidst og aktiv inddragelse af elevernes samlede kompetencer i den pædagogiske praksis gør en stor forskel for elevernes læring. Med andre ord vil det sige, at inddragelse af flere sprog giver en bedre læring", sagde Helene Thise, der er lektor på professionshøjskolen UCC, og som stod for temadagens input fra forskningsverdenen. Hun understregede flere gange i løbet af sit oplæg, at en af de helt afgørende veje til at udvikle elevens faglige kompetence, går gennem hjemmet. Det gjorde hun blandt andet med en klar opfordring til deltagerne:

Kendt problem i mange år

"Hent sprog og viden fra hjemmet ind i skolen. Bed eleverne om at undersøge noget, spørge om noget og diskutere noget med dem derhjemme. Men tag også elevens faglige forståelse med fra skolen til hjemmet. Bed eleven om at vise noget frem eller forklare noget til deres forældre", lyder opfordringen fra UCC-lektoren.

Lidt ensom i det daglige

Blandt deltagerne på temadagen var det en meget positiv oplevelse at bruge denne mandag langt væk fra klasselokalet. Flere fortæller, at de glæder sig til at komme hjem på skolen og bruge nogle af de mange idéer de har fået:

"Mange af de ting, de andre snakker om, kan jeg genkende fra det daglige og meget af det kan jeg gå ud og bruge, fx hvordan man skaber struktur og tryghed og inddrager elevernes flersproglige forudsætninger. Man skal se på alt det de kan, for de kan rigtig mange ting, selvom det er på et andet sprog. Det kan jeg da også selv lære at gøre meget mere. Det er rart at få noget håndgribeligt, man kan give videre til sine kollegaer. Så det ikke bare er noget flyvsk noget, men at vi får ting vi kan bruge, både i almenklasserne og i modtageklassen", fortæller Mia Stejlgaard, der underviser i modtageklassen på Vigerslev Allés Skole i Valby.

Flersprogethed - en fordel eller en ulempe, når man skal lære sprog? 

Hun er til temadagen sammen med sin skoleleder, og netop det at både lærer og leder er til temadagen er en af de positive ting, hun fremhæver ved arrangementet:

"Det er virkelig dejligt at have sin leder med. Det har jeg ikke prøvet før. Tit når jeg har været på konferencer om dansk som andetsprog, så har jeg manglet at ledelsen også kunne høre om de her vigtige ting, så det er rigtig rart", siger hun.

Som underviser i modtageklasser og i dansk som andetsprog kan man godt føle sig lidt alene, fortæller flere af deltagerne, blandt andre Nadia Bruun Thurø fra Vibeengskolen i Haslev:

"Netværket er rigtig vigtigt. Man kan godt føle sig lidt alene i det daglige. Så det er dejligt at man kan blive inspireret lidt af andre. Det er helt klart netværket der er det vigtigste, så man ved hvem man kan ringe til", siger hun.

Hendes kollega Signe Jakobsen fra Midtskolen afdeling Sofiendal i Haslev følger op:

"Det er fantastisk at kunne snakke med andre om det man laver, dele erfaringer med hinanden og høre om hvordan man gør i andre kommuner. Vi er jo lidt privilegeret i vores kommune, fordi de i nogle kommuner slet ikke har modtageklasser", siger hun.

"Konklusionen og løsningen tror jeg ikke vi finder i dag"

Netop det forhold at flere og flere kommuner afskaffer modtageklasserne, bliver diskuteret heftigt under dagens workshop. Camilla Andersen og Rahsan Kizilkaya fra Ishøj er begge ærgerlige over, at andre kommuner afskaffer modtageklasserne:

Dansk undervisning kan være svær at forstå 

"Nu har jeg snakket med flere her, der begynder at droppe modtageklasserne og bare udsluser eleverne direkte i almenklasser. Vi har heldigvis stadigvæk modtageklasser i vores kommune, så vi har mulighed for at give de nyankomne elever en tryg og god start i den danske folkeskole. Det er svært at lære noget, hvis du ikke føler dig tryg. For mange elever er det en kæmpe omvæltning at komme til et dansk skolesystem, men i modtageklasserne kan de få de basale sproglige og sociale forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen i almenklassen", siger Camilla Andersen.

Hun underviser i dansk som andetsprog på Gildbroskolen i Ishøj, hvor cirka 70 procent af eleverne er tosprogede.

"Det er skønt at møde andre, der arbejder med det her område. Vi har arbejdet med det i mange år, så det er rigtig fedt at få input fra andre", fortæller Camilla Andersen.

"Alt i alt er det en rigtig god temadag, der er blevet arrangeret. Men jeg tror ikkem at man finder konklusionen på, hvordan man kan samarbejde med forældrene Vi har hørt mange gode forslag og idéer til, hvordan man kan gribe det an. Men konklusionen og løsningen tror jeg ikke vi finder i dag", fortæller Rahsan Kizilkaya, der ligeledes underviser i dansk som andetsprog på Gildbroskolen.

Alle børn er unikke - også de tosprogede 

Det betyder dog ikke at de to vestegnslærere tager hjem fra Nyborg uden nye idéer:

"Vi er fyldt op med idéer, og der er så meget, man gerne vil hjem og lave bedre. Så nu sidder vi og aftaler hvornår vi skal arbejde videre med det her", fortæller Camilla Andersen

Vil sætte mål for forældresamarbejdet

Efter den netop overståede workshop om forældreinddragelse har de to lærere nu fået en idé. De vil sætte konkrete mål for forældresamarbejdet i modtageklassen:

"Det fylder rigtig meget i vores arbejde, at forældrene ikke har resurser til at komme til møderne og sætte sig ind i det. Vi skal have forældrene med ind i skolen og gjort dem aktive og til en del af skolen. Vi har tænkt os at lave en plan for, hvilke mål vi har med forældregruppen, så det ikke kun er eleverne vi sætter mål for. Så vi har en plan for, hvad vi skal opnå med forældrene, inden deres børn bliver udsluset", siger Camilla Andersen og fortæller, at de har gode muligheder for at nå den enkelte forælder i modtageklassen, fordi der maksimalt er 12 elever.

Ishøj er en af de kommuner, hvor det i mange år har været helt naturligt, at endog meget store dele af skoleklasserne er flersprogede. Derfor lægger de to lærere også vægt på, at der ikke er noget quickfix der kan løse udfordringerne:

"Vi skal have tålmodighed. Man må ikke forvente at det her er noget man lige har klaret lynhurtigt. Det er en lang proces, og man skal blive ved med at arbejde for det", siger Camilla Andersen.

"Forældrene skal også have viden om skolen. Hvad er det skolen forventer af forældrene? Hvad er vores mål? Hvad vil vi med forældremøderne? Når man ikke har den forståelse og viden omkring den danske folkeskole, så kommer man heller ikke til møderne. De skal have viden om og føle et ejerskab over skolen. Det er blandt andet kernen til hvordan vi i forløbet kan samarbejde med forældrene. Det er den base, vi gerne vil starte op i modtageklassen, og bygge videre på samarbejdet når eleverne kommer i normalklassen", supplerer Rahsan Kizilkaya.

Et af formålene med temadagen var, at deltagerne kunne udveksle kontaktoplysninger og gode idéer, så de i de kommende uger og måneder kan fortsætte erfaringsudvekslingen hjemme på skolerne.