"Jeg smilte og fortalte straks mine forældre og min veninde historien. Begge kiggede på mig og gav mig samme respons; jamen det er jo dét, du kan! Du er lærer! Det satte sig dybt i mig."

I sommeren sad jeg inden for i, hvad føltes som 50 graders varme og biksede med en uopfordret jobansøgning. Jeg havde lige bestået min afsluttende danskeksamen og i forbindelse hermed havde jeg en voksende trang til at afprøve mine tilegnede kompetencer. Ansøgningen var til Dansk Integrationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp. De søgte en medarbejder, som kunne tilgå deres team og være en del af at undervise nydanskere fra hele verden i kultur, dannelse, danske værdier og normer - ja kombineret i ét ord; integration. I midten af august var jeg til samtale og i skrivende stund har jeg afsluttet min tredje uge som ansat hos, hvad jeg mener, er et af de mest berigende jobs.

Jeg har altid vidst, at jeg ville noget andet med læreruddannelsen, men som ved så mange andre uddannelser, er det langt fra tydeligt, hvad særligt proffesionsbachelor-uddannelserne egentlig åbner op for af muligheder. Læreruddannelsen åbner op for en bred vifte af arbejdsmuligheder, og det er langt fra alle, som kræver et skrivebord og en tavle. Kompetencer i didaktik, pædagogik såvel som fagspecifik teori er brugbar i ualmindeligt mange situationer - det har jeg i hvert fald fundet ud af.

De sidste tre uger har jeg stået i et lokale med alt i mellem 20-40 elever, som jeg i virkeligheden skal kalde kursister. Nydanskere, som kommer fra fx Somalien, Vietnam og Syrien i en svingende alder mellem 18 og 55 år. Alle sammen har de hver deres historie, som har ført dem til det lokale - en historie, jeg både skal respektere og samtidigt ikke lade mig påvirke af. Nogle af dem kan formulere sig på dansk, hvor andre af dem knapt kan sige, hvad de hedder. Efter min første dag fandt jeg hurtigt ud af, hvad min kollega også fortalte mig; dette job kræver, at jeg underviser i, på og med dansk. Men samtidig erfarede jeg allerede efter første dag, at de kompetencer, som læreruddannelsen har givet mig, er lige så brugbare i denne undervisningssituation, som i grundskolen. Undervisningsdifferentiering, relationer, feedback, anerkendelse og motivation er grundelementerne - om det er en mand fra Syrien på 50 år eller en elev i grundskolen i 6. klasse, så har de begge brug for det hele!

Efter min første dag kom flere af mine elever (stadigvæk kursister) op og forsøgte på gebrokken dansk at fortælle mig, at de virkelig havde haft en god dag, at de forstod mig og havde lært meget. Jeg smilte og fortalte straks mine forældre og min veninde historien. Begge kiggede på mig og gav mig samme respons; jamen det er jo dét, du kan! Du er lærer! Det satte sig dybt i mig, og jeg gik stolt i seng den aften - og det har jeg gjort lige siden. Jeg er kun halvvejs på læreruddannelsen, men det er med et smil, at jeg cykler derud i september igen! På trods af reformer, politiske diskussioner og kritik af læreruddannelsen, så er det blot et enkelt smil i klasseværelset, som er nok til at minde mig om, hvorfor lige netop erhvervet som lærer, kan gøre hele forskellen!

At være lærer er ikke bare en titel eller et erhverv, det er en tilgang til tingene. En tilgang, som jeg har på mig, som er en del af mig i alt, hvad jeg foretager mig. Læreruddannelsen har denne gang givet mig kompetencer til et anderledes arbejde - jeg er spændt på, hvad det ellers kan bringe mig.