I går aftes mødtes politikere fra SF, Socialdemokratiet, De Radikale, Konservative, Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti for at se, om de kan blive enige om at justere folkeskolereformen, sådan som regeringen har lagt op til med et skoleudspil, som blev præsenteret i sidste måned. Umiddelbart ser det ud som om, at der skal meget til, før udspillet kan blive en realitet med et bredt flertal bag. Flere ordførere fra partierne som er med i folkeskoleforliget, har meldt ud, at de ikke er enige i de ændringer, som regeringen foreslår.

Til mødet i går havde forligspartierne valgt at invitere lærernes formand Anders Bondo Christensen. Han havde et klart budskab med til politikerne:

"De ændringer, man laver, må være funderet i den viden, man har for at lave god undervisning", siger Anders Bondo forud for mødet til folkeskolen.dk.

Regeringens skoleudspil får lunken modtagelse

Flere timer skaber ikke nødvendigvis bedre undervisning

Mindre understøttende undervisning, flere fagtimer, en præcisering af muligheden for at få to voksne i undervisningen er nogle af elementerne i regeringens udspil.

I udspillet står, at tre timers understøttende undervisning kan erstattes af 1,2 fagtimer. Det betyder, at skoledagen bliver 1,8 timer kortere. Flere fagtimer skal bruges til at styrke sprog, naturfag, praksisfaglighed og valgfag. Socialdemokratiet og De Radikale har tidligere afvist at pille den understøttende undervisning af skemaerne.

Anders Bondo synes, det kan være fornuftigt at se på understøttende undervisning, men han understreger, at flere fagtimer ikke nødvendigvis er den rigtige vej at gå.

"Det er blevet en politisk standard, at hvis man vil styrke fagligheden i et fag, så skal det have flere timer, men det er altså bare ikke sådan, det nødvendigvis er. Vores eget læseprojekt er et godt eksempel på, at man godt kunne styrke læseundervisningen uden at skrue op for elevernes timetal, men ved i stedet at gå ind og give lærerne bedre forudsætninger for at være en god læseunderviser", siger Anders Bondo.

Han mener, det giver god mening, at politikerne inddrager lærere og skoleledere og skoleforskning, når de forhandler om justeringer af folkeskoleforliget.

"Pirls har entydigt konkluderet, at elevernes læsekompetencer ikke kan aflæses af timetallet", siger Anders Bondo og forklarer, at han forud for mødet i går havde sendt en gennemgang af regeringens udspil med henvisninger til, hvad relevant forskning siger, om de enkelte punkter.

Pisa: Mange danske elever kan lide naturfag 

"Vi skal først og fremmest have fokus på, hvordan vi styrker kvaliteten af undervisningen. En af de ting, som vi har med i vores materiale, er en OECD-graf som viser det faglige niveau i naturfag i de forskellige lande. Finland ligger helt i top, og så kobler grafen det faglige niveau til landenes timetal, og de er næsten modsatrettede. Finland er et af de lande, der har færrest timer", forklarer Anders Bondo.

Antorini fejlfortolkede: Flere timer giver ikke bedre læsere 

Juster skolereformen på den rigtige måde

Egentlig havde Anders Bondo inviteret politikerne til et møde. I invitationen var der en række faglige kommentarer til skoleudspillet. Men politikere har travlt:

"De vendte tilbage og sagde, at de var samlet, så de ville gerne have, at vi mødte op og uddybede det, vi havde lavet", siger han og fortæller, hvordan det materiale som DLF har sendt til politikerne er bygget op:

"Vi prøver at give politikerne et solidt vidensgrundlag at træffe deres beslutninger på. Vi vil meget gerne bidrage med den store viden, der er blandt lærerne. Det er afgørende, at vi denne her gang får fokus på, hvordan vi styrker kvaliteten af undervisningen".

Han understreger, at DLF tilslutter sig regeringens intentioner om, at der er behov for at justere på folkeskoleloven, og han ser det som en mulighed for, at Danmark begynder at lave skolepolitik på en mere seriøs måde.

"Men for os er det afgørende, at man gør det på den rigtige måde. Jeg har i årevis talt for, at den måde, man bør udvikle skolen på er ved at bruge treklangen mellem forskningen, de fagprofessionelle lærerne og skolelederne og så politikerne, og kan vi denne gang få det etableret i forhold til de ændringer, der skal ske, så kunne det være supergodt".

Læs DLF's faglige kommentarer til regeringens skoleudpil herunder: