Hvis pressede folkeskolelærere går og tror, at landets undervisningsminister her i den nationale corona-krise sidder i et fjernt ministerkontor uden føling med deres daglige udfordringer med nødundervisning og hjemsendte børn, tager de fejl.

Når tingene er normale, bor undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sammen med sine forældre og to børn. Men nu er forældrene på grund af smittefaren rykket i sommerhus, og Pernille Rosenkrantz-Theil har - ud over at bestride sin ministergerning hjemmefra - også via sine børn stiftet bekendtskab med de digitale udfordringer, som fjernundervisningen medfører. Og heller ikke hjemme hos en minister er der garanti for, at digitale møder og skype-samtaler kører som smurt.

Politiske forhandlinger på iPhone

"Jeg er glad for, at mine børn er så store, som de er, men vi har jo været vant til at være tre voksne. De digitale udfordringer har vi haft en del sjov med herhjemme. Jeg har jo skullet sidde og forhandle med Folketingets partier hjemmefra, og halvdelen af tiden har jeg kun kunnet gøre det på en iPhone. Og det er jo det samme lærerne oplever. Nogle gange virker det, nogle gange gør det ikke", fortæller ministeren i dette interview til folkeskolen.dk

Til gengæld er hendes respekt for landets folkeskolelærere ikke blevet mindre gennem de seneste tre uger. Tværtimod. For dybest set løser lærerne i denne krisetid en opgave hver dag, som egentlig er fuldstændig umulig, mener hun.

Opgaven er egentlig umulig

"Jeg får mange forskellige indtryk af, hvordan det går derude, og helt overordnet bøjer jeg mig simpelthen i støvet. Vi beder lærerne om at løse en opgave, der ikke bare er umulig. Der er en hel del, der på samme tid er umuligt. Mange lærere har børn derhjemme, de også skal tage sig af, og de er ikke decideret uddannet i fjernundervisning, det har jo ikke lige været på skemaet i deres uddannelse. Og al den didaktik, som lærerne anvender, har nogle helt andre vilkår. Man kan faktisk overhovedet ikke tage for givet, at lærerne kan det her - hverken didaktisk eller digitalt. Men alligevel lykkes det", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Faktisk er der så mange "umuligheder" forbundet med lærernes opgave, at det nærmest blinker i neon, at det ikke kan lade sig gøre, påpeger hun.

"På den forudsætning kunne lærerstanden have sagt: 'Glem det. I må være blevet vanvittige. Vi er ikke uddannet til det, forholdene er ikke til, at vi kan løfte det'. Men de har valgt at gøre det omvendte, at tage opgaven på sig og gøre det så godt, de overhovedet kan. Det er virkelig godt gået".

Og til de forældre, der brokker sig over kvaliteten af nødundervisningen, lyder ministerens klokkeklare budskab:

"Der synes jeg virkelig, at man skal trække vejret dybt ned i maven som forældre. Lærernes opgave er egentlig umulig, men de går på med krum hals og gør det så godt, de overhovedet kan".

Dilemma-fyldt udfordring med eksamener

Hun har til gengæld ikke - endnu - svar på rede hånd til de titusinder af elever, lærere og forældre, der nærmest dagligt efterlyser en afklaring af, hvordan sommerens eksamen for 9.-klasserne skal håndteres.

"Jeg ved godt, at det virkelig presser sig på, men det er simpelthen så dilemma-fyldt. Under normale omstændigheder tager processer lang tid, fordi vi gerne vil høre alle og tænke os godt om. Det skal vi speede op på utroligt kort tid. Men det her har meget stor betydning for de unge mennesker - uanset om vi tager den ene eller den anden beslutning. Derfor tillader vi os at bruge liiidt ekstra tid på det, så vi ikke får taget for hurtige beslutninger", siger ministeren.

Lærer-opråb til politikerne: Drop de mundtlige prøver  

Hun oplyser, at hun har søgt input fra 'alle og enhver' - men understreger også, at perspektiverne hele tiden ændrer sig med længden af nedlukningen.

"Det er et mål, der også flytter på sig, mens vi tænker os om - og dermed flytter det på holdningerne hos dem, der byder ind på de her problemstillinger. Vi har valgt at være så grundige, som vi overhovedet kan under de her betingelser. Men jeg ved godt, at det ville være rarest med en klar melding, hellere i går end i dag. Jeg forstår godt, at det er det, der presser sig mest på, og vi kommer med en samlet melding, når vi er klar til det i regeringen. Det vil ske inden for en overskuelig fremtid", siger hun.

Trods forsigtige meldinger fra skolelederne og KL om, hvordan det kan tænkes, at skolerne på et tidspunkt kan åbne op igen efter påske ønsker hun heller ikke at gå ind i de overvejelser.

"Det kan og vil jeg ikke. Den snak starter med, at sundhedsmyndighederne skal komme med nogle anbefalinger i forhold til smittespredning. Det er det væsentligste", lyder det fra ministeren. 

Stor bekymring for de udsatte børn

Trods sin overstrømmende ros til lærernes krise-indsats lægger Pernille Rosenkrantz-Theil dog ikke skjul på, at nødundervisningen giver hende én meget stor bekymring. For som hun siger: En krise vender altid den tunge ende nedad. Både hun, KL og Danmarks Lærerforening har påpeget det store behov for et særligt fokus på udsatte børn og unge, der måske har indlæringsproblemer eller sociale problemer derhjemme.

Fælles udmelding fra KL og ministeren: Særlig opmærksomhed på de udsatte børn 

 "Det, der egentlig bekymrer mig mest, at jeg ved for lidt om, hvordan det går med at holde hånden under dem - for den viden kan jo ikke indhentes. Den gruppe, der i forvejen er kendt i systemet, har kommunerne været gode til at få socialpolitisk hånd om, men vi undgår ikke, at nogle kommer mere i klemme end normalt".

Hun er særligt bekymret for den gruppe af børn og unge, der ikke i forvejen er en del af systemet, men som fx har en forælder, der drikker for meget, og hvor den nu får en tand til - eller en far, der er lidt for hårdhændet ved mor, hvor den nu får en tand til, "fordi man er presset".

"Den gruppe er jeg meget bekymret for", lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et samfund med veludviklede biceps

Til gengæld har det danske samfunds håndtering af krisen åbnet hendes øjne for, hvor stærkt det danske samfund er.

"Niveauet for styrken i vort stærke samfund er først for alvor gået op for mig nu. Vi har skullet omstille et helt samfund på meget kort tid, det har været meget voldsomt, der er sket en masse ting, og vi har skullet tage en masse beslutninger lige efter hinanden. Og her har det været overvældende at opleve, hvad det er for nogle kræfter, vi har som samfund. Vi har nogle utroligt veludviklede biceps, der for alvor kommer til udtryk, når alle interessenter, foreninger, arbejdsmarkedets parter, kommunerne og staten rykker ind til bordet", siger undervisningsministeren.

Hun mener også, at vi har "uendeligt mange flere kræfter i fællesskab", end der hidtil har været brug for.

"Som samfund har vi sindssygt mange muskler, og vi har efter min mening slet ikke været i nærheden af, at de slap op i forhold til at løse den her opgave".

Nu er hun begyndt at skrive ned, hvilke initiativer, man yderligere kunne have taget i håndteringen af krisen, hvis det var blevet nødvendigt. Men hun ønsker ikke at løfte sløret for sine overvejelser på nuværende tidspunkt.

"Det er for tidligt at gå ned ad den vej, også fordi det ikke kan afvises, at nogle af tingene kan komme i brug på et tidspunkt. Men bare for at sige: Vi har uendeligt mange flere kræfter, hvis der skulle være behov for det. Det skriver jeg en bog om på et tidspunkt". 

Undervisningsminister: Lærerne skal ringe til de udsatte elever hver dag