Hvordan blev Sofaskolen stablet på benene?

Josefine Jack Eiby: »Onsdag aften, da Mette Frederiksen lukkede landet ned, tænkte vi alle tre: 'Hvad gør vi'? Torsdag ringede Aslak til mig og sagde: 'Jeg har en idé om, at vi laver liveskole online ud til hele landets elever'. Aslak er ham, der handler på alting og får det til at ske. Han kontaktede Alinea, som sagde go til ideen«.

Aslak Gottlieb: »Sofaskolen tager udgangspunkt i en grundidé, som vi har afprøvet sammen med SkoleTube og Avisen i Undervisningen gennem flere år. Vi er jo oppe på flere tusinde deltagere ad gangen, og det havde vi prøvet med Avisen i Undervisningen. Så vi vidste, at det virkede nogenlunde, og at vi kunne fastholde elevernes engagement i det her koncept«.

Josefine Jack Eiby: »Det gik virkelig, virkelig hurtigt. Anders sidder i Aarhus, men Aslak og jeg mødtes med redaktionen fredag, og så brugte vi hele fredagen på at aftale alt. Der er ret kort produktionstid, vi ved jo nærmest ikke, hvad vi skal lave før på selve dagen, så det går stærkt«.

Hvad er tanken bag konceptet?

Aslak Gottlieb: »Der er to koncepter, et for mellemtrinnet og udskolingen og et til indskolingen, som er lidt anderledes. I konceptet til indskolingen vurderede vi, at liveelementet måske stresser eleverne, hvis man kommer for sent og går glip af noget eller spilder et glas mælk. Der tror vi ikke, at liveelementet er så hensigtsmæssigt. Derfor udkommer der en video til indskolingen hver dag klokken 8, som man kan se, når det passer i løbet af dagen.

Efter sidste liveudsendelse planlægger holdet næste dags program - godt trætte efter en hektisk dag.

Men vi tror, at det at samle mange på samme tidspunkt har en betydning. Der er en vigtighed i, at timen starter på et bestemt tidspunkt, og så er vi i gang. Lidt ligesom når man synger morgensang på DR. Man kan godt streame det bagefter, men det er ikke det samme som at være med, mens det foregår«.

Hvad var jeres succeskriterier, da Sofaskolen gik i luften?

Aslak Gottlieb: »Sådan har vi slet ikke tænkt. Der har slet ikke været tid til at lægge en projektplan, vi gik bare i gang. Så vi har ikke italesat succeskriterierne, andet end at vi håbede at få nogle børn i skole, og at de ville lære noget af det. Så enkelt var det. Vi har ikke sagt, at vi skulle nå et bestemt mål. Vi håbede bare på, at nogen ville benytte tilbuddet. Og det gjorde de. Vi kan heller ikke nå at evaluere systematisk, som man måske ville gøre under normale forhold, for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Så vi vurderer på et meget kvalitativt grundlag, ud fra hvad vi får af respons gennem elevernes opgaver, de henvendelser, vi får, og hvad vi ser på sociale medier«.

Josefine Jack Eiby: »Men vi har en vision om, at eleverne oplever et fællesskab. Og det kan vi se er opstået undervejs. Visionen er også, at eleverne oplever en bred faglighed og en bred brug af kompetencer. De skal ikke sidde og løse træningsopgaver, de skal løse meningsfulde opgaver, der giver nærvær. Og det skal være sjovt«.

Pauserne mellem liveudsendelserne bruges til at gennemgå elevernes produktioner. Mellem klokken 12 og 13 klippes afleveringerne sammen til en færdig film, der er klar, når holdet går live igen.

Coronanedlukning er en gamechanger for digital undervisning 

Er der plads til at videreudvikle ideer, når I er så meget på?

Aslak Gottlieb: »Det foregår fra dag til dag. I går låste Josefine mig inde i et mælkebur. Så brugte vi det som escaperoom, hvor eleverne skulle løse nogle matematikopgaver, der ledte til koder, så jeg kunne komme ud igen. Den ide opstod om onsdagen, og så gjorde vi det torsdag. Det var jo noget nyt, men selv om vi udvikler indholdet fra dag til dag, holder vi fast i at have en fast struktur, som eleverne kan genkende«.

Anders Schunk: »Det minder virkelig meget om at være lærer. Fra dag til dag skal vi finde ud af, hvad der skal ske i morgen. Det hurtige, kreative arbejde, som jeg er vant til fra lærerarbejdet, kommer på banen igen«.

I leger meget med forskellige genrer i jeres formidling - fra talkshow til Jørgen Clevin. Hvilke tanker har I gjort jer omkring virkemidler i et virtuelt klasseværelse?

Aslak Gottlieb: »Undervisningen kommer ud på en flad skærm. Så vi har prøvet at skabe så meget dybde i indholdet, som vi kan. Både i overført betydning og ved at flytte os rundt og inddrage fysiske objekter. En flad skærm er ikke i sig selv befordrende for ret meget, så vi tænker dybde og lethed. Det skal være let og legende, så vi drysser en positiv og optimistisk tone ud i hjemmene. Det er jo ikke sjovt, at der er coronakrise, men vi vil gerne bidrage til, at stemningen er god omkring det at skulle lære noget derhjemme«.

Josefine Jack Eiby: »Jeg har tænkt meget over, at jeg ikke er tv-vært og aldrig har lavet noget, der minder om tv. Vi snakker hele tiden om, hvad vi ville gøre i klassen. Mange af de ting, vi gør på skærmen, minder om de ting, vi gør i klassen, de er bare blevet forstørret lidt. Det kan for eksempel være, at vi hiver Per Vers ind, fordi vi har 2.000 elever i stedet for 28. Så nogle ting ryger lidt mere over i tv-studiegenren. Men jeg tager altid udgangspunkt i, hvad jeg ville sige til klassen normalt«.

Taler I om at have en balance mellem, hvad der er underholdning, og hvad der er undervisning?

Josefine Jack Eiby: »Jeg tænker, at fordi vi ikke kan lære tre-fire klassetrin at dividere på én gang, så er det absolut vigtigste, at vi skaber motivation og engagement til at gå i gang med opgaverne. Selvfølgelig er der forskelle på et studie og et klasseværelse. Men de to ting har det til fælles, at jeg aldrig starter med den svære opgave. Jeg starter altid med at motivere, så eleverne får lyst til at gå i gang«.

Anders Schunk: »Jeg skulle lige finde en balance i starten. Mest balancen mellem faglighed og aktiviteter i indskolingsvideoerne. I aktiviteterne skal eleverne kunne være nogenlunde selvkørende. Så jeg ser det som en balance mellem at tilbyde noget fagligt og noget aktivitetspræget krea-agtigt. Det er der selvfølgelig også en masse faglighed i, men på en anden måde end dansk og matematik. Jeg prøver at lave en god blanding og tænker hele tiden over, at det skal kunne lade sig gøre derhjemme«.

Anders, du laver ikke liveudsendelser og får ikke direkte respons, som de andre gør. Hvor får du feedback fra eleverne?

Anders Schunk: »Jeg opfordrer til, at forældrene tager et billede af opgaverne og lægger dem ud på deres Instagram-konto under hashtagget #sofaskolen. Det er i virkeligheden bare portfoliotanken, der er forstørret op. Siden vi begyndte, er der kommet 8.000 opslag på Instagram, og jeg bruger meget tid på at gå ind og se, hvilke reaktioner der kommer. Der kan være forældre, der skriver, hvordan arbejdsprocessen er derhjemme. Så jeg bruger det meget som feedback og til at justere de ting, jeg laver«.

Hvilke reaktioner har I fået?

Josefine Jack Eiby: »Responsen har været vanvittig god, det er helt vildt. Vi får især meget ros for strukturen. Alle lærere, der er i tvivl om, hvordan man gør det her, skal vide, at struktur er en fordel. Det er en fordel, at børnene hver dag ved, hvornår de skal mødes med klassen. Det er en fordel, at det handler mere om relationen end om, at nu skal de lave 27 lektier. De samme regler er gældende i det fysiske og det digitale rum: Det er relationerne, fællesskabet og den motiverende tilgang til arbejdet«.

Aslak Gottlieb: »Jeg er overrasket over, at vi har fået reaktioner på vores personer og den måde, vi taler på. Måden, vi henvender os til eleverne på, har meget stor betydning. Vores stil og tone er meget vigtigt, det er noget af det, jeg har fået mest positiv respons på«.

På en typisk dag møder Aslak Gottlieb og Josefine Jack Eiby ind klokken 7 og gennemgår dagens program. Kameraholdet kommer kokken 8, der briefes, og holdet går live første gang klokken 9.

Anders Schunk: »Noget af det, jeg har bemærket, er, at den her undervisningsform tænder en særlig gruppe af elever. Jeg har fået beskeder fra forældre, der skriver, at normalt gider deres barn ikke rigtig klippe og klistre, men nu har han været helt opslugt i to timer. Andre har skrevet, at børn med autisme, der normalt har svært ved at engagere sig, er helt bidt af Sofaskolen. Det viser mig noget nyt om, hvad det er, man kan med den her måde at formidle på. Der er virkelig meget at tage med videre fra det her projekt i forhold til at overveje, hvad videoer kan og skal i en undervisningssammenhæng«.

Har I tænkt over, hvordan jeres erfaringer med Sofaskolen kan bruges, når eleverne er tilbage i klasselokalerne?

Josefine Jack Eiby: »Det ville være dumt ikke at tage erfaringerne med videre. Jeg får mange henvendelser fra folk, der spørger, hvad vi vil gøre med det i fremtiden. Vi hører nok lidt mere fra folk, der har børn med diagnoser eller andre udfordringer. Det er jo helt klassisk for den målgruppe, at digital undervisning er et safespace, fordi man ikke er fysisk til stede. Og strukturen kan de genkende, og det betyder også meget for dem. Der er ingen tvivl om, at det kan bruges, spørgsmålet er bare hvordan«.

Anders Schunk: »Det, jeg godt kan lide ved projektet, er måden, vi får stilladseret den mulighed, der er for digital undervisning. For man kunne godt bare sende eleverne ind på en portal eller give dem en krea-video og proppe noget faglighed indover. Men vi tager dem så meget i hånden, som der er brug for. Og det gode ved det er, at vi tilrettelægger undervisningen på en helt anden måde, end man kan gøre ved at sende eleverne ind i et forløb, der egentlig er udviklet til klasserumsundervisning«.

Aslak Gottlieb: »Jeg har arbejdet med denne type format før sammen med Avisen i Undervisningen og SkoleTube. Og udfordringen er at samle mange elever på det samme tidspunkt, fordi skemaerne stritter i alle retninger. Men i de store begivenheder som Nyhedsugen og Skolernes Motionsdag, Uge 6 og Naturvidenskabsfestival, hvor man ved, at mange klasser arbejder med det samme emne, er der måske en mulighed for at lave noget, der minder om Sofaskolen.

Men i den almindelige skole må det her aldrig blive det bærende element. Det her er et supplement, som læreren kan bruge som ét ud af mange virkemidler i sin nødundervisning«.