Illustration: Grant Cochrane
Mobning sker i klasser med dårlig trivsel
En klasse, der fungerer dårligt, kan udvikle eksklusionsmønstre. Det er en af pointerne i en ny bog ”Mobning gentænkt”, som i dag udgives af en række Exbus-forskere. Exbus er det hidtil mest omfattende projekt om mobning i skoler. Bogen har mange eksempler fra skolehverdagen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Klassens kultur har stor betydning for hvor meget mobning, der er i klassen. Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens kultur, jo mere mobning rapporteres der fra klassen. Det viser en undersøgelse af mobning blandt 1.052 elever i 7. og 8. klasse på Københavns Vestegn. Her har 13 procent erfaring med at blive mobbet indenfor et skoleår.
Mobning er en trussel mod skolens kerneområde
Forskerne finder også, at der er sammenhænge mellem at være bange for "alt muligt" og at blive mobbet. Undersøgelsen viser, at de elever, der fortæller, at de mobber andre, har et mere negativt forhold til at gå i skole end andre elever, men de har gode relationer til kammeraterne. De elever, der fortæller, at de bliver mobbet, kan bedre lide at gå i skole, men har problematiske relationer til kammeraterne. De mobbede har gode relationer til lærere og forældre, mens mobbeudøverne har et mere negativt forhold til både forældre og lærere.
Mobning handler om gruppen
Mobning skyldes onde mønstre Bogen "Mobning gentænkt" er skrevet til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner og pædagogiske institutioner og andre involveret i livet i skolen. Tidligere har Exbus-forskerne udgivet "Mobning: Sociale processer på afveje". Den nye bog er blevet til, fordi mobning som fænomen trænger til at blive set efter i sømmene, skriver forfatterne. Bogen handler om, hvad der sker, når social udstødelse og foragt bliver en del af børns og unges hverdagsliv og om de voksnes måder at forstå vanskelighederne på og forholde sig til mobning.
Straf hører ikke hjemme i antimobbeplaner
Forfatterne er blandt andre jurist og ph.d fra Exbus Helle Rabøl Hansen, statistisker Inge Henningen, professor i socialpsykologi Dorte Marie Søndergaard, lektor i socialpsykologi Jette Kofoed og lektor i pædagogisk psykologi Eva Silberschmidt Viala.
Forsker: Mobning skyldes social angst i klassen
Bogen er bygget på forskningsresultater. Forfatterne deler synspunktet om et opgør imod forståelsen af mobning set som en eller flere personers skyld. Enten de mobbendes eller de mobbedes skyld. Nej, mener bogens forfattere - mobning skyldes ikke onde mennesker men onde mønstre. Mange kræfters samspil vævet ind i hinanden. Dårlige mønstre og dårlig trivsel i en klasse giver mulighed for mobning. Derfor skal man arbejde med hele klassens trivsel og ikke blot med enkeltelever. I forbindelse med udgivelsen af antologien holder Exbus en konference 4. februar på Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet i Emdrup.
