Mobning handler om gruppen
Ny forskning viser, at mobning ikke handler om et svagt offer og en stærk mobber, det handler om klassens sociale eksklusionsangst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mobning er en meget kompleks størrelse, og måske netop derfor går det så dårligt med at komme den til livs. Trods landsomfattende kampagner og love mod mobning - som man har i nogle lande - findes der stadig mobning i skoler og på arbejdspladser verden over.
»Det er ikke én kraft, der skaber mobning. Det handler ikke om, at en elev har det svært hjemme eller i skolen. Det handler heller ikke om klassens historik, og det er ikke én gruppes skyld - elever, lærere, forældre«, siger Dorte Marie Søndergaard, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og leder af eXbus-projektet, Exploring Bullying in Schools, der har været i gang fra 2007 og slutter i 2011. Det er finansieret af TrygFonden. De første resultater er netop offentliggjort og blev fremlagt på en konference i sidste uge i København.
»Man skal se overordnet på mobningen, sætte ind flere steder samtidigt og ikke kun fokusere på ét område. Man skal ikke søge efter årsagen i det enkelte barn«, siger Dorte Marie Søndergaard.
Får prestige ved at mobbe
Noget af det vigtigste for gruppen af forskere på DPU, der studerer de forskellige aspekter af mobning, er at understrege, at mobning ikke blot skal ses som et individorienteret fænomen. Al deres forskning viser, at mobning er komplekst, at det netop ikke »bare« handler om et problem mellem et svagt offer og en stærk mobber. Det handler om social eksklusion, hele gruppen er involveret og har hver deres roller, og derfor skal gruppen også med, når man skal finde ud af, hvad man kan gøre for at fjerne mobningen. Det handler ikke om en ond mobber, der er på vej til at blive kriminel. Mobning er et fænomen, der finder sted i almindelige sociale grupper.
Dorte Marie Søndergaard forklarer, at vi er afhængige af at tilhøre en gruppe. I en klasse med mobning oplever man, at eleverne er præget af angst for social eksklusion. De har travlt med at sikre sig prestige.
»Der kan være masser af smil og latter i sådan en klasse, og det kan betyde, at de voksne tror, at alt er i orden her. Men det er et utrygt klasserum, hvor der bliver produceret foragt og fordømmelse. For det kan lindre lidt på den sociale eksklusionsangst. Man oplever at have en magt, men det lindrer kun midlertidigt«.
Nogle er afhængige af at mobbe
Hun fortæller, at når lærerne i sådan en klasse beder eleverne om at skrive stil om mobning for at gøre noget ved problemet, så virker det ikke.
»De tæv, Anders får efter skoletid, har intet at gøre med de stile, som lærerne synes, eleverne skal skrive om mobning. Børnene ser ikke sammenhængen, for når Anders får tæv, er det jo, fordi han er klam«, siger Dorte Marie Søndergaard.
Hun har interviewet mange elever i sit arbejde og fortæller, at nogle nærmest er blevet afhængige af at mobbe. Ikke fordi de på nogen måde er sadister, men fordi det giver en fryd lige her og nu, og fordi man i det sociale fællesskab kan opleve, at det er noget, man kan være god til. Man kan opnå prestige ved at være god til at mobbe.
Læs mere om forskningsresultaterne på exbus.dk