"Vi har en god klasse med plads til forskellige meninger. Vi taler om, hvordan vi har det i klassen, og hvordan vi håndterer problemer. Vi har skolens grundlov, hvor der står at man ikke må mobbe, skal møde forberedt og til tiden, og at der skal være rent og pænt i klassen. Det er der også nogle gange", fortæller Hugo, Isabel og Rebecca.

"Alle kan tale sammen. Vi har en rigtig god klasse, hvor vi hjælper hinanden. Der er ingen, der hader hinanden".

Alle tre er flyttet til skolen fra andre skoler. Hugo i 3. klasse, og Rebecca og Isabel i 6. klasse.

Hugo fortæller, at hans øgenavn er Svamp, og det er helt ok. Det er jo sjovt, og han kan godt håndtere det.

"Da jeg kom, spurgte drengene i klassen mig, om det var ok, de kaldte mig "Ginger", fordi jeg er rødhåret. Vi har mange øgenavne i klassen - Duen, Frøen, Svamp - og det er helt fint", siger Isabel.

De tre elever forklarer, at det er humor, og at de griner sammen - ikke ad hinanden. De mener i det hele taget, at voksne ofte skal blande sig udenom. Fordi forældre og lærere ikke altid forstår, hvad der foregår eleverne imellem. Det er kun, hvis en elev selv kommer til læreren med et problem, at læreren skal gå ind i det.

"Hvis man fortæller sine forældre, hvad der er sket i skolen, kan man risikere, at de skriver til læreren, fordi de synes, det er for voldsomt, og det kan altså godt forplumre tingene", mener Hugo og Rebecca.

Klassens humor er helt særlig, mener de, og det er kun dem selv og deres klasselærer, der egentlig forstår den.

Manglede svarmuligheder

7.v's elever svarede på spørgeskemaet i den nationale måling af elevers trivsel for omkring en måned siden.

"Der var nogle spørgsmål, man ikke kunne svare på, fordi der var for få svarmuligheder", siger Hugo.

Trivselsmåling på alle skoler begynder fra på mandag

De tre elever valgte flere gange at svare, at de hverken var enige eller uenige i spørgsmålet, fordi de ikke syntes, at de kunne svare ordentligt ud fra de kategorier, der var mulige. De savnede meget en rubrik, hvor de selv måtte skrive noget og ikke bare skulle krydse et svar af.

"De spørger, om lærerne kommer for sent. Det kan vi jo ikke svare på. Det er jo ikke alle, der kommer for sent. Nogle kommer rigtig tidligt, en kommer ind imellem for sent, så det kan man jo ikke svare på", siger Isabel.

"Jeg manglede svarmuligheder mange gange. Det ville være meget bedre, hvis vi selv kunne skrive noget".

Betyder fem minutter for eksempel noget, spørger eleverne. En lærer har sagt, at de selv skal gå i gang med arbejdet, indtil hun kommer, hvad skal man så svare?

"Et spørgsmål er om undervisningen er kedelig. Det er jo svært at svare på, så jeg skrev midt i mellem. Nogle gange er det da kedeligt, og andre gange sjovt", siger Rebecca.

"Jeg ville gerne have skrevet sjovt og så kedeligt ind imellem. For eksempel har vi dansk grammatik lige nu, og det er svært at variere. Vi skal bare lære det. Og i 7. klasse skal vi altså ikke løbe rundt ude i gården og lære samtidig. Det er ikke lige sagen", siger Hugo.

Men de tre elever kan egentlig bedst lide selv at skrive. De har lige prøvet at læse nogle gamle skrifter, og det var svært og uforståeligt med omvendt ordstilling.

Ændrer næppe noget

De fortæller, at de tager sådan et trivselsspørgeskema alvorligt, når de svarer, men at de ikke tror, at det egentlig ændrer noget.

"Helt ærligt, det tror jeg ikke. De løber det vel hurtigt igennem og tager en slags gennemsnit", mener Hugo.

"Alle mulige voksne kigger sikkert på det, og de tænker garanteret anderledes end os. De bestemmer nogle ting, men det burde være os, der havde mere indflydelse, for det er os, der skal gå i skolen", siger Isabel.

De har ikke den store tiltro til politikere for eksempel. De mener, at de egentlig er ligeglade med børnene. Eleverne fortæller, at de har været på besøg i Undervisningsministeriet, der ligger lige overfor skolen. Deres lærer sagde, at her kunne folk svare på alle deres spørgsmål, men eleverne følte sig ikke taget alvorligt.

"Vi mødte op med 35 spørgsmål, men de lyttede ikke. De talte bare med nogle ord, som de vidste, vi ikke forstod. Så sagde de ind imellem, at de nok havde fået besøg af nogle kritikere. De talte ned til os, og det var så provokerende", understreger Rebecca og Isabel.

De tre elever føler sig på ingen måde taget alvorligt af politikerne, når det gælder skolereformen, som de har en del meninger om. De fortæller, at de er trætte sidst på dagen, fordi skoledagene er lange, at de har alt for lidt tid til fritidsaktiviteter og til at være sammen med vennerne. Nogle gange kommer de for sent i seng, fordi de vil have tid til at spille computer og være sammen med vennerne også.

Bevægelse har de slet ikke i de 45 minutter i gennemsnit i skolen om dagen, som de har hørt om, og de troede, at de slap for at have lektier for hjemme, men det har de stadig. Det kommer i bølger og de synes, at de ind i mellem har mange lektier for. De efterlyser også ind imellem hjælp i lektiecafeen.

"Politikerne fortæller, at de har nogle testskoler, de har besøgt, og at de i det hele taget har været ude for at se, hvordan reformen går på skolerne. Men de spørger altså kun nogle specialister og ikke børn. De skulle lave en undersøgelse, hvor de spurgte børnene om reformen - og så skulle de tage os alvorligt", siger Hugo, Isabel og Rebecca.