Pengene er smut meget tyndt ud, og de rækker på ingen måde til behovet. Sådan lød det fra begge blokke om de penge, der i går fulgte med de ekstra frihedsgrader til skolen til næste skoleår.

Den kritik er de Radikales ordfører Lotte Rod helt enig i. Ifølge hende blev partierne mødt af en regering, der ikke var til at rokke, når det kom til partiernes ønske om flere penge til skolen, siger hun.

"Det skriger til himlen, at man vil bruge flere penge på billige færgebilletter end på at sikre, at vi har de muskler, der skal til for at kunne gribe de børn, der har det svært. Vi var mange partier, der ønskede at prioritere unge og børn langt højere. Men vi løb panden mod muren", siger Lotte Rod og fortsætter:

"Jeg oplever, at regeringen tænker, at alle udfordringer med børn og unge løser sig alene ved, at de er kommet tilbage i skole".

Aftale: Flere penge og fortsatte frihedsgrader til folkeskolen efter sommerferien 

Under én million pr. kommune

I går blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om fordelingen af 295 millioner kroner. Læser man aftalen grundigt, fremgår det af aftalens sidste side, at 83 millioner af puljen går til folkeskolen.

"Det vil sige, at der kun er tale om mindre end én million per kommune", siger Lotte Rod.

Hun frygter, at antallet af unge, der mistrives efter mere end et år med nedlukninger og omfattende generelle restriktioner, kan vise sig at stige markant efter sommerferien.

"I det Radikale Venstre har vi en helt anden analyse af situationen end regeringen, og jeg er bekymret for, at vi ikke er forberedt på det efterår, der kommer. Jeg er bekymret for, at der rundt omkring i klasserne er elever, der har haft det svært under nedlukningen, men lige nu gør alt, hvad de kan for at holde sammen på sig selv. Jeg tror, at der er stor risiko for, at de får en reaktion, når vi kommer ind i efteråret, og det er blevet hverdag igen".

DLF: Ny aftale giver mulighed for god genstart af skolen 

"Jeg synes, at vi politikere har en forpligtigelse til at tage alvorligt, når vi for eksempel hører børne- og ungepsykiaterne fortælle om stigningen i akutmodtagelser på de psykiatriske skadestuer, og jeg har hørt psykologerne fortælle, at man kan forvente, at der kommer en efterreaktion af angst og depression. Derfor frygter jeg, at vi kun har set toppen af isbjerget, og den udvikling risikerer vi at komme på bagkant med", siger de Radikales ordfører.

Vi skylder lærerne, at de kan lykkes

Hvordan undgår I at komme på bagkant?

"Vi havde gerne set, at man havde sat penge af, så der var muskler at gøre godt med, så man på den enkelte skole, SFO og klub havde flere muskler til at sætte en lærer eller pædagog på, så der er tid til at være der for de børn, der har brug for det. Vi ville gerne have givet 700 millioner til skoler og SFO'er, og pengene skulle også give mulighed for at komme på lejrskole for at styrke fællesskabet".

"Eleverne har brug for, at læreren er der og har tid til at snakke og se dem - og vi skylder også lærerne, at de kan lykkes".

Hjortdal: Nu kan vi planlægge næste skoleår