Når skolen åbner igen, vil der være enormt store forskelle på, hvad eleverne har oplevet under coronakrisen i hjemmet. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan børnene har det. Få dem til at fortælle, tegne og skrive om deres oplevelser - og selv om der ligger et pres i forhold til pensum, skal det ikke gå for hurtigt. Sådan lyder anbefalingerne fra flere pædagogiske eksperter.

Nogle elever har måske oplevet at have god tid med mor og far, mens andre har været i belastede situationer og med bekymrede forældre. Derfor bliver lærerne nødt til at tage sig tid til at 'tune' ind på eleverne igen.

»Jeg er bekymret for børnene i udsatte positioner. De kan komme tilbage uden nogen former for ro på. Der er det vigtigt at huske, at alle børn gør det godt, når de kan. Så hvis der er børn, der kryber endnu mere i et musehul, eller som råber mere og er udadreagerende, så er det neuropsykologisk afgørende, at læreren hjælper en indre ro i barnet på vej, for at alle kan komme i gang med at arbejde, lære, lege, sidde stille og slå op på side 37«, siger Louise Klinge, der er ph.d. og skoleforsker i relationskompetence.

Skoleforskere: 15 hjælpsomme ideer til skolegenåbningen 

Hendes anbefalinger er, at kontaktlærerne sætter en tegne- eller skriveøvelse i gang, for eksempel om hvad der har været det bedste og det værste ved at være hjemme under coronakrisen. Og også meget gerne et helt åbent spørgsmål om, hvorvidt der er noget, eleverne synes er vigtigt lige nu. Når man spørger åbent, kan man godt blive overrasket over, at de måske er bekymrede over noget helt andet, end læreren lige tror. Eller at de slet ikke er bekymrede.

»Det kan godt være, at mange gerne vil i gang med noget fagligt, og det er også fint, men det behøver ikke at tage lang tid lige at vise børnene, at man gerne vil dem. Det er vigtigt for at få skabt ro i børnenes system. Der kan være nogle, der har det dårligt. Nogle, der har haft rigtig god digital kontakt hjemmefra, men der kan også have været digital mobning. Så vis børnene, at du er der for dem, lyt - og helst på en gåtur frem for i en rundkreds i klassen. For nogle er det svært med øjenkontakten og med at skulle fortælle for hele klassen«, siger Louise Klinge.

Skoleforskeren lægger vægt på, at det vil være godt at gå nogle ture med hele klassen, hvis det er muligt.

»Gerne en lang tur, hvor læreren kan observere, hvilke børn der søger hinanden, og hvor læreren selv har mulighed for at tage kontakt til forskellige elever. Samtaler skal ikke altid foregå i plenum, for det er for sårbart for nogle«, siger Louise Klinge.

Skrive- eller tegneøvelsen anbefaler hun til alle klassetrin - også 9.-klasseeleverne, der måske frygter at være kommet for langt bagud fagligt og med gru ser afgangsprøverne nærme sig.

»Det er ikke tidskrævende at fortælle eleverne, at man gerne vil dem og er glad for, at alle er tilbage i skolen. Og det har en langt større betydning for dem, end man lige skulle tro. Så kan læreren fint sætte gang i meningsfuld undervisning bagefter og sige: 'Nu smøger vi ærmerne op'. Bare læreren signalerer ro, og at, 'vi er sammen om det her, og at det nok skal gå alt sammen. Vi når det hele'. Sådan at den voksne tager ansvar for en god og rolig stemning«, forklarer Louise Klinge.

Faktisk mener hun, at skriveøvelsen skal deles med klassens øvrige lærere, så alle har et billede af, hvor de enkelte elever befinder sig lige nu og her.

Tal i neutralt sprog - vær den voksne

Det er det samme, formanden for skolepsykologerne - Pædagogisk Psykologisk Forening - Jette Lentz understreger. Lærerne skal gøre alt for at støtte eleverne, når de begynder i skolen igen efter den ufrivillige pause. Og der skal også være plads til at tale om det, der er svært.

»Det er vigtigt at få bygget relationerne op igen. Nogle elever har været særligt udfordret ved at være hjemme, nogle har måske diagnoser og har haft svært ved at få struktur nok derhjemme, andre har kun set den ene forælder, fordi de er skilt. Der kan være mange, der har særlige udfordringer«, siger Jette Lentz.

»Som fagpersoner skal vi gøre alt for at støtte eleverne. De må aldrig opleve, at de lades alene. Så når skolen åbner igen, er det vigtigt at være nysgerrig på, hvad eleverne er optaget af. Hvor er de henne - måske har nogle hørt alt for mange nyheder, og så er det vigtigt at nuancere tingene lidt«.

Jette Lentz mener, at lærerne skal afsætte tid i klassen til at tale om, hvordan det har været. Hvad har været positivt? Hvad har været svært? Og hvad har de tænkt?

Her er det vigtigt at bruge et neutralt sprog, når man taler med eleverne. Et sprog uden for mange følelsesudtryk.

»Lærerne skal ikke udstille deres egen angst. Vi skal være de voksne. Og så kan man også tale om, hvad der får os til at mestre sådan en krise. Hvad vi har lært, og måske kan man spørge, om alle har set nogle af de sjove videoer, for eksempel om hvordan man vasker hænder rigtigt. Det må godt være sjovt også«, opfordrer Jette Lentz.

»Ved at lytte til, hvad eleverne har lært af krisen, kan vi voksne bedre inddrage dem. Vi kan tale om, at vores samfundssind betyder meget. Alle børn vil gerne hjælpe, og de vil gerne værdsættes for at hjælpe«, siger hun.

Så selv om eleverne er kommet bagud fagligt, må lærerne ikke glemme trivslen og klassefællesskabet. Både eleverne imellem og lærer og elev imellem.

Vi skal være tolerante over for hinanden

Da fraværet af skolehverdagen har været svær for alle, må lærerne huske på, at de også selv har været i en ukendt situation, lyder rådet fra Danmarks Lærerforening (DLF).

»Vi har alle været igennem en krise - både sammen og hver for sig. Det skal vi klart bruge noget tid på. Så er der selvfølgelig også en faglig opsummering, og alle skal godt i gang igen, men det her har været helt anderledes end noget, vi ellers kender«, siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF. Derfor vil det tage tid at genetablere klassens fællesskab:

»Trivslen skal genoprettes, og vi skal tale sammen om det, vi har oplevet. Eleverne har jo ufrivilligt haft en helt anderledes hverdag. Nogle har været syge, eller de har haft syge familiemedlemmer. Nogle forældre har haft travlt, fordi de skulle arbejde hjemme, så alt har været anderledes«.

Undervisningsminister: Jeg bøjer mig i støvet for lærerne

Samme opfordring om at passe på hinanden kommer fra skoleforsker Louise Klinge. Hun mener, at de voksne skal huske at udvise forståelse for hinanden, da coronakrisen har gjort det presset for alle at arbejde og leve på andre måder. Alle har brug for et roligt nervesystem, når de skal agere. Derfor er der i særlig grad brug for en venlig og omsorgsfuld kultur.

»Mennesker gør det godt, når de kan. Så vi skal alle være tolerante«. Og så skal vi i øvrigt passe på med at problematisere alting, råder Louise Klinge:

»Børn er så meget i nuet, så noget spændende fagligt arbejde kan være et helle for mange. Det handler også om at kunne glemme sig selv, og det kan ske, når man sætter gang i noget meningsfuldt arbejde. Et af de grundlæggende psykologiske behov, mennesker har, er vores samhørighedsbehov, og det har været hæmmet under coronakrisen. Så det er godt med en masse undervisning, hvor eleverne skal interagere med hinanden, tale med makkeren, arbejde i grupper, hjælpe hinanden«.