Antallet af folkeskoler og privat- og friskoler, der skal gennemføre ghettopakkens obligatoriske sprogprøver for børnehaveklasser og sprogligt udfordrede skoleelever, daler markant næste år.

Det viser en ny vejledende liste fra Børne- og Undervisningsministeriet over, hvilke skoler der i skoleåret 2021/22 skal gennemføre de obligatoriske sprogprøver, der blev indført som et element i et folketingsflertals kamp mod parallelsamfund - også kaldet ghettopakken.

I indeværende skoleår skal i alt 35 skoler - 25 folkeskoler og 10 fri- eller privatskoler - gennemføre sprogprøverne. Næste år daler tallet til 26 skoler - nemlig 18 folkeskoler og otte fri- og privatskoler.

Faldet skal ses i sammenhæng med, at antallet af boligområder, der defineres som udsatte boligområder, er dalet gennem de seneste par år - hvilket ifølge regeringen især skyldes, at langt flere beboere er kommet i arbejde eller uddannelse.

Fra 40 til 25 udsatte boligområder

I 2019 stod i alt 40 boligområder defineret som "udsatte". Dette tal er i december 2020 dalet til 25 udsatte boligområder. Derudover har sammenlægningen af Ellekærskolen og Tovshøjskolen til Ellehøjskolen i Aarhus også medført, at der er en skole mindre på listen næste år.

Sprogprøverne, der både omfatter alle elever i børnehaveklasserne og elever i 1.-9. klasse med behov for sprogstøtte, skal gennemføres på grundskoler med over 30 procent elever bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder.

Skoleleder håber, at minister vil lempe på sprogprøvernes konsekvenser 

For børnehaveklassernes vedkommende skal det første obligatoriske sprogprøveforsøg gennemføres i forbindelse med undervisningsstart. Andet sprogprøveforsøg skal finde sted i februar, og det tredje obligatoriske forsøg skal gennemføres lige inden skoleårets afslutning. Et fjerde - og frivilligt - forsøg kan gennemføres inden undervisningen starter i 1. klasse efter tilbud om undervisning i sommerferien.

Derimod er der ikke fastsat en prøveperiode de sprogprøver, der gælder elever i 1.-9. klasse. Her er det op til den enkelte skole at planlægge, hvor det er meningsfuldt at gennemføre sprogprøveforsøgene.

"Synd for nogen - men ikke for alle"

Listen bygger på data fra Transport- og Boligministeriet over udsatte boligområder - sammenholdt med data fra Danmarks Statistiks elevregister. 

Børnehaveklasseforeningen: Dump ikke elever - især ikke under corona 

Både Skolelederforeningen og Børnehaveklasseforeningen har tidligere opfordret undervisningsministeren til i det mindste at ændre reglerne, så ingen børn på de 35 omfattede skoler i år kan dumpe ved sprogprøverne - i lighed med det coronaramte forår sidste år. Begrundelsen er det faglige efterslæb efter nedlukninger og hjemsendelser, og her er vurderingen fra de to foreninger, at de sprogligt udfordrede elever har endnu mere at indhente en resten af eleverne.

Næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, siger, at hun tolker meldingerne fra ministeriet som, at man fastholder muligheden for at dumpe ved sprogprøverne.

"Sat lidt på spidsen kan man sige, at for nogle elever reducerer man i kravene til afgangsprøverne, men for andre elever gælder det stadig hele pakken. Så det er altså synd for nogen - men ikke for alle. Det undrer mig virkelig. Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke også kigger på, hvad det er for nogle vilkår, skolerne og eleverne har haft til at kunne forberede sig til de sprogprøver", siger Dorte Andreas.

DF stod bag de nye stopprøver i 1.-9. klasse