Har I haft en god ferie? Sådan er tusindvis af elever ganske givet blevet spurgt i løbet af skoleårets første dage. Og ferie har der været brug for rundtom i landet, hvis man skal tro en undersøgelse i Folkeskolen kort før ferien. For andet år i træk blev reformen dumpet af lærerne.

Nu er alle tilbage. Klar til reformens tredje år. Og spørger man på Holbergskolen i Sorø på Sjælland, virker det faktisk ikke som en uoverskuelig opgave. Det er seks uger siden, at lærere og ledelse traditionen tro tog afsked med eleverne med fællessang på en feststemt fredag, hvor eleverne skrålede om kap på omkvædet, der indledes med ordene »Ferie, ferie, ferie«.

Humøret er også højt hos dansk- og engelsklærer Bettina Halskov, da hun samme dag bliver bedt om at se forbi ferien og frem mod reformens tredje år. »Vi skærer nogle af de elementer fra, der ikke har været optimale, og så bygger vi videre på de gode erfaringer. Så der er grobund for, at det kan gå hen og blive et rigtig godt år«, siger hun tilfreds, da hun har sagt et sidste farvel til eleverne.

År tre begynder med en ganske forandret skoledag. Som mange andre steder i landet har Holbergskolen valgt at justere på skoledagens længde. Nu får alle elever en time mindre om ugen. Og frikvartererne bliver gjort en smule længere.

71 kommuner har sagt ok til kortere skoledage

Den største forandring bliver dog inddelingen af elever. Da reformen blev indført, valgte Holbergskolen, at eleverne skulle niveauinddeles i hold i matematik og dansk på tværs af årgangene. Men fra i år har skolen valgt at gå tilbage til almindelig klasseinddeling.

På denne ferieprægede fredag har Bettina Halskov skoleleder Jakob Storm og tillidsrepræsentant og lærer i indskolingen Søren Johansen ved sin side. Ligesom Bettina Halskov er Jakob Storm, der kun har været skoleleder på skolen i to måneder, positiv forud for det nye år. Fælles er de enige om, at deres optimisme ikke umiddelbart kan tildeles reform­elementer.

»Vi kan ikke tage reformen og sige, at det er sådan en osteklokke. Der er jo alt muligt, som spiller ind. At vi går væk fra niveaudeling, har jo intet med reformen at gøre. Men der er en rigtig god energi og drive på skolen, som jeg tror bliver endnu bedre. Men det skyldes alle mulige ting«, vurderer han.

Blæst omkuld af reform

Når Bettina Halskov og Søren Johansen husker tilbage på mødet med reformen og lov 409, husker de det som en storm, der tog mange lærere med sig i forbifarten.

»Da reformen kom, blev der lavet om på det hele på én gang. Ledelsen ville ikke høre noget 'sådan plejer vi at gøre'. Der blev i stedet sagt 'det løser vi'. Der blev ikke givet nogen rabatter«, fortæller Bettina Halskov. »Det havde været smartere at tage det gradvist. For det gjorde, at der var områder, hvor vi kom til at halte, fordi vi ikke kunne nå det hele. Det knækkede halsen på nogle«, genkalder hun.

Stormen var så voldsom, at den førte »en voldsom personalegennemstrømning« med sig, fortæller Søren Johansen. Nogle bukkede under for måden, reformen blev implementeret på, andre på grund af måden, lov 409 fik sin gang på skolen på.

»Lov 409 blev indført meget rigidt her. Vi havde en lærer, som forlod os for at blive ansat i Jyderup Statsfængsel. For der var friheden større, sagde han«, fortæller Søren Johansen.

Alle blev pålagt fuld tilstedeværelse. Skulle man til tandlægen i arbejdstiden, måtte man først en tur forbi ledelsen, og så snart uret viste 15.30, »var der en karavane af lærere at se på vej væk fra skolen, som havde fabriksfløjten lydt«, fortæller han.

Nu kan de igen komme og gå, når de vil, så længe de står klar i klasselokalet, når de har undervisning, og ellers er der til møderne. Og det kan ses på personaleomsætningen.

»Der er kommet ro på«, som Bettina Halskov kalder det.

Reformen er ikke entydigt dårlig

Den øgede frihed har gjort det sjovere at være lærer igen. Og skal de pege på den største udfordring de seneste to år, er det også helt klart arbejdstidsreglerne, der må tage skytsene.

»Jeg kan ikke entydigt sige, at reformen er dårlig. Hos os har den været overskygget af lov 409. Det er altid svært med nye ting. Det tager tid at vende en skude som folkeskolen. Og det hjælper ikke at haste det igennem, sådan som vi har gjort«, lyder det fra Søren Johansen.

Faktisk er de enige om, at der er mange gode elementer i reformen, »men at det ville være lettere med ti procent flere lærere«, indskyder skoleleder Jakob Storm. Men selvom de er glade for reformens fokus på bevægelse og motion, er det ikke noget, der får dem op af stolen af begejstring.

»En folkeskolereform er altid et kludetæppe. Der er en masse politiske partier, som skal pleases. Så fokus på bevægelse - ja, fint. Men der er også nogle, der mener, at vi bliver klogere af at sidde og lave fingermaling eller mere musik. Så de kunne også have valgt andre fokuspunkter«, siger Søren Johansen.

Ingen busser mellem 10 og 13

Egentlig er de også ret glade for tankerne bag den åbne skole. Men det er udfordrende, når det er svært bare at komme ind til centrum af Sorø. For der er ingen bus mellem 10 og 13. Og København ligger en dagsrejse væk.

»Vi er lidt afskåret fra omverdenen. Men vi har altid brugt lokalområdet. Vi har lavet en smule mere, end vi plejer, men det er ikke voldsomt meget mere«, fortæller Bettina Halskov.

Skolen har fået kontakt til en jæger, en slagter, en roklub og butikkerne på det lokale centertorv, der ligger fem minutters gang derfra. Og så har de lokale præster vist interesse. Kommunen har forsøgt at lave et fælles 
katalog med lokale sparringspartnere, men kataloget indeholder, så vidt de tre ved, endnu kun to kontakter.

»I går fandt jeg ud af, at kagerullefabrikken gerne vil lave noget med os, og så tænkte jeg: 'Dejligt, det gør vi'. Men det var kun, fordi jeg kendte nogle bestemte mennesker. For hvor møder man dem ellers? Det er noget med at prøve at være opsøgende i vores by. Men det er svært«, fortæller Jakob Storm.

I indskolingen har Søren Johansen flere gange oplevet, at forældre og bedsteforældre har tilbudt hjælp. Men når de bliver spurgt, om håndsrækningen gælder for andre end barnets eller barnebarnets klasse, ryger tommelfingeren ofte den forkerte vej.

»Så bliver de sådan 'det er godt nok mange børn'. Det bliver for abstrakt for dem«, fortæller han.

Mere indhold i undervisningen

Fra i år vil de første 20 minutter ikke længere bestå af det, skolen har kaldt for morgensamling. Her har tre lærere typisk stået i spidsen for op mod 60 elever, hvor dagen blandt andet er startet med en omgang bevægelse. Nu går fagundervisningen fluks i gang, når klokken ringer ind, for i stedet at have et aktivitetsbånd op til frokosten.

»I udskolingen var der elever, der godt kunne tage samlingerne om morgenen som: 'Nårh, så møder vi klokken 8.30', og det var jo ikke helt meningen. Så det laver vi om på nu«, fortæller Jakob Storm.

Netop de ældste elevers syn på den understøttende undervisning har generelt vist sig udfordrende. »Derfor vil vi have et endnu større fokus på at få et mere tydeligt indhold i timerne. For de ældre elever har haft rigtig svært ved at forstå, at det faktisk er en slags undervisning«, siger Bettina Halskov.

Forhåbningerne går på, at timerne i højere grad skal bruges til praktiske øvelser, der understøtter fagene. Derfor vil teamene til hver klasse en gang om ugen planlægge, hvad ugens timer skal gå til.

Alle tre er enige om, at det bedste i år ikke handler om hverken reform eller arbejdstid. For med den skrottede holddeling står de igen i spidsen for en klasse, og det glæder de sig til.

»Vi får relationen til eleverne tilbage, hvor vi får mulighed for at lære dem at trives som en gruppe. Det er meget lettere at forholde sig til 20 børn end til 60, som vi har gjort, når vi har været inde over hele årgange eller flere klassetrin på samme tid. Det bliver det allerbedste i år«, siger Bettina Halskov.