Når klokken nærmer sig 14 på landets folkeskoler, har de fleste af indskolingseleverne allerede pakket deres taske og er på vej hjem eller i sfo. Og når klokken slår 15.30, er stort set alle klasselokaler tomme. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er især eleverne i indskolingen, der har fået kortere skoledage. Her er antallet af klasser, der har undervisning efter klokken 14 faldet med ti procentpoint siden 2018. I dag er det kun omkring en ud af otte folkeskoler, som har undervisning for de yngste klasser efter klokken 14 en eller flere gange om ugen.

På mellemtrinnet og i udskolingen har eleverne flere lange dage, men også her er skoledagens længde blevet en lille smule kortere.  På mellemtrinnet svarer omkring to tredjedele af skolerne, at de har klasser, der har undervisning efter 14.30 mindst en gang om ugen. Det er et lille fald siden sidste skoleår.

I udskolingen har 42-44 procent af skolerne en eller flere klasser, der har undervisning efter klokken 15.00. Det er også et fald siden 2018.

Flere skoler bruger §16d på to lærere i timerne

I januar blev det nemmere for skolerne at bruge paragraf 16b til at afkorte skoledagen. Det har betydet, at hele 64 procent af skolerne har benyttet sig af muligheden, hvilket er 16 procentpoint flere end i 2018.

Derudover fik skolerne med den nye paragraf 16d mulighed for at afkorte den understøttende undervisning på mellemtrinnet og indskolingen. Skolerne skulle bare sørge for, at tilrettelægge undervisning, der stadig havde det samme personaleforbrug, selv om dagen var kortere.

Den mulighed har 74 procent af skolerne benyttet sig af. Her viser undersøgelsen også, at hele 94 procent af gangene har den kortere dag betydet mere undervisning for eleverne med en ekstra lærer eller pædagog i timerne.