Der er blevet en tendens til, at undervisningsministeriet har fået en lang behandlingstid, lyder det fra Jacob Mark, som beder ministeren forlænge tidsfristen.
Foto: William Vest (pressefoto SF)
Ministeriet forlænger ansøgningsfristen til forsøg om kortere skoledage
Undervisningsministeriet har valgt at forlænge tidsfristen for ansøgninger til forsøget med kortere skoledage til 16. maj. Det sker efter, at flere har kritiseret den korte tidsfrist.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er for kort tid til, at skolerne kan lave ansøgninger, og at kommunerne efterfølgende kan behandle dem. Sådan har kritikken lydt fra både skoleledernes formand, lærernes formand og flere kommunalpolitikere.
Det får nu undervisningsminister Merete Riisager til at forlænge søgefristen fra 4. maj til 16. maj. Det skriver ministeriet i en pressemeddelselse.
Tidligere i dag sagde undervisningsordfører Jacob Mark, SF, til folkeskolen.dk, at han har fået mange opkald fra kommunale SF'ere.
Riisager om skoleforsøg: Vi giver lidt energi tilbage til skolerne
"Jeg er blevet kimet ned af mine byrådsmedlemmer. De siger, at de rigtig gerne vil arbejde med det her forsøg. Men der er for kort tid, fortæller de. Så hvis man skal have de gode intentioner, der ligger i forsøget med, så er der brug for mere tid", lød det fra ordføreren.
SF: Ny tendens med lang behandling i ministeriet
Hun undrer sig over, at der skulle gå over to måneder fra, at ministeren den 2. februar afslørede, at hun snarligt ville præsentere forsøget til, at ministeriet kom med nyt om forsøget.
"Jeg synes, at det er en tendens, at der er en ret lang sagsbehandling i undervisningsministeriet, som man også ser det med reduktionen af fælles mål. Det er ikke særlig godt for skolerne, som skal have det til at fungere", sagde Jacob Mark.
Forsøg med kortere skoledage klar: Men skoler har kort tid til at søge
Udover at skolerne kan være udfordret af den korte tidsfrist, er skolerne afhængige af, at kommunalbestyrelserne vender tommelfingeren opad til deres eventuelle planer om at gøre skoledagen kortere.
I marts måned indgik KL et samarbejde med en række faglige organisationer om, at skolen ikke har brug for nogen reformforsøg. I går udtalte undervisningsminister Merete Riisager til folkeskolen.dk, at hun dog forventer, at KL vil bakke op om forsøget.
KL: "Vi har ikke brug for misforstået frihed"
I et skriftligt svar til folkeskolen.dk fortæller formand for KL's børne- og kulturudvalg Anna Mee Allerslev, at KL respekterer forsøget, men at hun mener, at det skaber unødig uro om rammerne for reformen.
"Vi respekterer altid regeringens ret til at lave forsøg. Og vi er på ingen måde imod forsøg generelt. Tværtimod. Vi har blot været bekymrede for, om det giver for meget uro om rammerne lokalt. Men vi har haft en god dialog med regeringen om rammerne for forsøgene, og vi er selvfølgelig konstruktive uanset hvad", lyder det i det skriftelig svar fra Anna Mee Allerslev.
KL: Ser frem til at se, hvad der kommer ud af forsøget
Ministeren har lagt vægt på, at de frigivne resurser fra forsøget blandt andet kan bruges til særlige forløb rettet mod de fagligt svage eller stærke elever eller oprettelsen af en særlig teknologiprofil i udskolingen.
Nyt skolereform-samarbejde uden om lærerne
KL ser ifølge Anna Mee Allerslev derfor frem til at se udbyttet af de initiativer, som skolerne vælger at tage i brug.
"Vi er meget optagede af at blive klogere på, hvordan vi bl.a. arbejder med digitalisering, faglig fordybelse på tværs, motion og åben skole, herunder inddragelse af foreninger, kulturlivet og erhvervslivet mv. Derfor går vi selvfølgelig ind i arbejdet og er interesserede i at få viden bredt ud, selvom vi har haft vores bekymringer".
BUPL, KL og FOA vil have DLF med i reform-samarbejde