19. januar kom en storsmilede undervisningsminister Merete Riisager ud ad dørene i Finansministeriet. Foran sig havde hun daværende finansminister Kristian Jensen, der på dramatisk vis var blevet hidkaldt som mægler under forhandlingerne, der inden da havde stået i stampe i månedsvis.

Flere års debat om skoledagens længde havde ført til, at der nu blev pillet en smule ved reglerne for muligheden for at korte i skoledagen.

Her er folkeskole-aftalen

Udover at fjerne tre ugentlige lektioner for eleverne i 0.-3. klasse skrottede forligspartierne den indskrænkende formulering "i helt særlige tilfælde" for klassetrinnene 4.-9. klasse fra den stærkt omtalte paragraf 16b, der er skolernes lovmæssige hjemmel til at give eleverne tidligere fri.  

Og det viser sig, at regelændringen tilsyneladende i den grad har haft betydning på mange skoler.

For på et år er andelen af skoler, der har benyttet sig af mulighederne i loven for at gøre skoledagen kortere steget fra 48 procent i skoleåret 2018/2019 til 74 procent i skoleåret 2019/2020 - svarende til en stigning på 54 procent.

Det viser tal fra en undersøgelse, som analysebureaet Epinion har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Flere gør også skoledagen kortere for de mindste

Politikerne besluttede at skære tre lektioner af alle indskolingselevernes skoleuge. Alligevel er der også sket en bemærkelsesværdig stigning i andelen af skoler, der bruger paragraf 16b til at forkorte yderligere i indskolingselevernes skoleskemaer. 

Lovjustering fører til længere dage på hver fjerde skole 

Ifølge Epinions undersøgelse forkortede et sted mellem 38-40 procent af skolerne sidste skoleår skoledagene for de mindste via 16b-muligheden for at bytte understøttende undervisning ud med en ekstra voksen i fagtimerne. Det tal er nu steget til 67 procent. Det svarer til en stigning på mellem 68-76 procent.

Den store stigning i antallet af skoler, der har gjort skoledagene kortere, har også resulteret i en kraftig reduktion i andelen af skoler med mindst én lang dag på skemaet.

Sidste skoleår var der indskolingselever, der mindst én dag om ugen først fik fri efter kl. 14 på hver fjerde skole. I indeværende skoleår sker det kun på 4-6 procent af skolerne. Samme markante udvikling er også at finde for elevernes skemaer på mellemtrinnet og udskolingen. 

Artiklen fortsætter efter tabellerne

Hvor mange har fået længere skoledage?

Trods den markante stigning i antallet af skoler, der bruger de gamle og nye muligheder for at gøre skoledagen kortere, siger undersøgelsen ikke noget om, hvor mange steder skoledagen er blevet kortere end sidste skoleår.

Horsens modsætter sig Christiansborg: Fastholder lange skoledage for de mindste

I maj kunne folkeskolen.dk afsløre, at skoledagen faktisk ville blive længere for nogle elever på omkring en fjerdel af skolerne. På de skoler var skoleugerne nemlig sidste skoleår kortere for eleverne på mellemtrinnet, end de må være med de nye regler, hvor det maksimalt er tilladt at fjerne to klokketimer af den understøttende undervisning. 

Epinions undersøgelse viser, at hver fjerde af de skoler, der bruger paragraf 16b til at gøre skoledagen kortere for de mindste, har fjernet mindst 40 procent af den understøttende undervisning.