Professionshøjskolerne står overfor store besparelser. Og efter 10 år med faldende bevillinger har de svært ved at finde nye steder at spare og effektivisere.

"Besparelserne har allerede i dag ført til et snigende fald i kvaliteten på visse uddannelser", lyder det fra Harald Mikkelsen og Carsten Koch, som udgør formandsskabet i Danske Professionshøjskoler. De kommer derfor i dag med et noget utraditionelt forslag.

14 undervisere må forlade læreruddannelsen i København

"I Danmark bruges årligt 15,2 mia. kr. på SU til studerende på videregående uddannelser og 15,4 mia. kr. på uddannelserne i form af tilskud til uddannelsesinstitutionerne. Et sådant størrelsesforhold mellem udgifter til SU og uddannelse ses ikke tilsvarende noget sted i verden. De nye besparelser med finansloven for 2016 betyder, at udgifter til SU er på vej til at overhale de direkte investeringer i undervisningen på uddannelserne. Spørgsmålet er derfor, om tiden er inde til at overveje, om balancen mellem udgiften til SU og investering i uddannelsernes undervisning, vejledning og praktik er blevet forrykket?", spørger de i en pressemeddelelse.

SU skal blive til flere undervisningstimer De foreslår en model efter norsk forbillede, hvor de studerende har mulighed for at tage et årligt lån på 82.754 kroner, og hvis de består deres eksaminer, kan de få eftergivet 40 procent af lånet årligt. Til sammenligning kan danske studerende med SU og SU-lån hæve maksimalt knap 108.000 kroner. Professionshøjskolerne mener, at man kan flytte de frigivne midler til uddannelserne. "Med skelen til Norge vil en passende andel af midlerne kunne omprioriteres til et kvalitetsløft af undervisningen uden at påvirke de studerendes rådighedsbeløb. Hvis det nuværende SU-stipendie omlægges til et lån med årlig eftergivelse på ca. 75% vil et skøn være, at 1 mia. kr. af de samlede udgifter til SU vil kunne omprioriteres til investeringer i undervisning. De studerendes samlede rådighedsbeløb på over 100.000 kr. årligt vil ikke blive berørt af omlægningen, selvom deres stipendie vil blive reduceret med op mod 25%". Til gengæld lover professionshøjskolerne at arbejde for, at midlerne øremærkes til et markant løft af undervisningstimerne, mere praktikvejledning og mindre hold med plads til faglig sparring. De mener dog ikke, at man skal gå så langt som i Norge, hvor eftergivelsen af lånet kræver, at de studerende består alle eksaminer. De foreslår, at kravet i Danmark kunne være, at studerende gennemfører på normeret tid eventuelt med en marginal overskridelse. De mener dog også, at man skal overveje meget nøje, hvordan man sikrer, at det fortsat er muligt for alle uanset baggrund og livssituation at læse en videregående uddannelse, men peger på, at erfaringerne i Norge er, at det ikke har reduceret den sociale mobilitet i uddannelsessystemet, men derimod øget både bachelorproduktion og studiefremdrift.

Finsk læreruddannelse skaber undervisnings-eksperter

LL: En dårlig ide De lærerstuderende er dog ikke med på, at deres SU skal gå til et kvalitetsløft af uddannelsen. Formand for LL Christian Dalby mener at diskussionen om størrelsen af SU'en bør holdes adskilt fra diskussionen om kvaliteten på uddannelsen. "Forslaget er en dårlig ide. Det hjælper jo ikke noget, at man løfter kvaliteten på uddannelsen, hvis man samtidig fratager os forudsætningen for at deltage i den, og det er jo det, SU'en er - en sikkerhed for, at alle har mulighed for at tage en uddannelse". Han er dog meget tilfreds med, at profesionshøjskolernes rektorer anerkender kvalitetsforringelsen. "Det er jo en indrømmelse af, at kravene til uddannelsen ikke kan honoreres ved den nuværende bevilling. Det synes jeg, vi skal tale om. Hvordan man sørger for bevillinger, der kan sikre at uddannelsens kvalitet kan hæves". Han mener, at et lånesystem vil presse de studerende yderligere i forhold til at tage flere moduler samtidig for at være sikre på, at de består eksaminer nok. "Man risikerer jo, at man bliver gældsat, hvis man dumper. Det betyder, at de studerende ikke har mulighed for at prøve sig selv af fagligt og turde ting, hvilket er meget vigtigt i vores uddannelse".

Ministre siger nej til femårig uddannelseLink