Efter forhalinger, forviklinger og forsinkelser kom forligspartierne i januar ud fra Finansministeriet med en aftale om en justering af folkeskolereformen i hånden.

Analyse: Riisager sendte selv skoleforhandlingerne til finansministeren 

Den betyder, at skoleugen bliver tre lektioner kortere for de yngste elever, mens skolerne selv kan vælge også at forkorte skoleugen med to klokketimer for eleverne i 4.-9. klasse ved at omsætte understøttende undervisning til tolærertimer.

Til gengæld fjernes muligheden for at søge om dispensation til at forkorte skoledagen yderligere for mellemtrin og udskoling via paragraf 16b i folkeskoleloven. De nuværende muligheder i paragraf 16b vil derfor fremadrettet være forbeholdt klasser i indskolingen og på specialområdet.

Her er folkeskole-aftalen 

Danmarks Lærerforening ser gerne, at politikerne dropper at indføre bestemmelsen om, at skolerne ikke må fjerne mere end to klokketimers understøttende undervisning om ugen for eleverne i 4.-9. klasse. Alternativt bør man beholde paragraf 16b, som den er.

Det fremgår af det høringssvar, foreningen i dag har sendt til Undervisningsministeriet.

"Det er foreningens opfattelse, at skoler og kommuner har vist, at man i overensstemmelse med forældre og elevers ønsker og behov har været i stand til at administrere den frihed", skriver formand Anders Bondo Christensen og påpeger et hyrdebrev, daværende minister Ellen Trane Nørby sendte ud i 2015:

"Tilbagemeldingerne fra elever, forældre, lærere og ledere på de skoler, der har fulgt opfordringen i brevet fra 2015, er entydigt positive", skriver lærerformanden.

Næsten halvdelen af landets skoler forkorter skoledagen

Konsekvensen af den nuværende ordlyd i den politiske aftale er, at nogle skoler vil få en længere skoledag, mener Anders Bondo Christensen. Det sker fordi, de allerede har afkortet skoledagen ved hjælp af den paragraf, de nu bliver afskåret fra at bruge:

"Nogle skoler kommer til at opleve, at frihed og fleksibiliteten indskrænkes, og skoledagen bliver længere for nogle elever".

DLF: Lærerens indflydelse bør lovfæstes

Grundlæggende hilser Lærerforeningen justeringen af folkeskolereformen fra 2013 velkommen. Så længe de øgede frihedsgrader til skolerne ikke følges op med flere dokumentationskrav og "unødigt bureukrati", kan den blive et skridt i retning mod mere kvalitet i undervisningen, står der i høringssvaret.

Hvis ordene om øget didaktisk frihed, pædagogisk ekspertise og professionel dømmekraft skal blive til virkelighed, ser Anders Bondo Christensen dog gerne, at det nedfældes i en lovparagraf.

Han peger på paragraf 18, stk 4, som lige nu lyder:

"Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger (...) og elever".

»Professionel dømmekraft kan bringe troen på, at lærerne er eksperter, tilbage« 

Efter hans mening burde den fremadrettet lyde: "Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal ske ud fra en konkret didaktisk vurdering og i videst muligt omfang ...".

"Denne lille tilføjelse til lovens nuværende ordlyd vil understøtte, at forligskredsens intentioner bliver omsat til forandringer af praksis på skolerne", lyder det i høringssvaret.

Desuden ser Anders Bondo Christensen gerne, at det præciseres, at det er skolernes valg, om de vil forkorte skoledagen, og at det ikke må have indflydelse på den økonomiske ramme, kommunen tildeler dem.

Justeringen af folkeskolereformen medfører, at der rykkes rundt på timerne i en række fag mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, mens andre fag får tilført flere timer.

Billedkunstforening: Skoleaftalen tilfører ikke timer nok

Danmarks Lærerforening har derfor indhentet høringssvar fra de faglige foreninger, som også i dag er sendt til Undervisningsministeriet. Læs alle høringsvarene herunder: