FAKTA: SF's FORSLAG
SF kræver, at finanslovspartierne forpligter sig til at indgå enaftale for folkeskolen, der giver skolerne større frihed og sænkerklasseloftet:
- Aftalen skal give mulighed for kortere skoledage og lavereklassekvotienter.
- Aftalen skal give skolerne mere frihed til at tilrettelæggeskoledagen på den måde, der giver bedst mening på den enkelteskole
- Aftalen skal give mere plads til børn, der ikke er stærkebogligt - eksempelvis gennem styrkelse af de praktiske fag ellerudbredelse af mesterlæreordningen i folkeskolen.
Konkret foreslår SF, at der på denne finanslov afsættesfinansiering til at sænke klasseloftet til 24 elever, mensskoledagen forkortes med én time for alle klassetrin.
SF foreslår desuden, at der afsættes 400 mio. kr. årligt i femår til at forbedre indeklimaet i folkeskolen.
Kilde: SF.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
SF anklages nu for at lægge op til et brud på folkeskoleforliget med meldingen om, at partiet kun vil stemme for regeringens finanslov, hvis den også indeholder en skoleaftale med kortere skoledage og lavere klasseloft.
Og det er ganske vist også helt inden for skiven at tilføre penge til folkeskolen i en finanslov - men hvis man samtidig begynder at ændre på indholdet i folkeskoleloven, skal det foregå i forligskredsen bag folkeskolereformen, understreger Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.
Både hun og Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, slår derfor fast, at det vil være et brud på folkeskoleforliget, hvis SF aftaler kortere skoledage og lavere klasselofter sammen med en mindre gruppe partier bag regeringens kommende finanslov.
SF: Ingen finanslov med os uden en aftale om kortere skoledage
"SF må finde ud af, om de vil være en del af forligskredsen, eller om de vil gå ud af den. Selvfølgelig kan man tilføre penge til folkeskolen i en finanslovsforhandling. Men man kan naturligvis ikke røre ved indholdet", siger Ellen Trane Nørby til folkeskolen.dk.
Dansk Folkepartis folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen deler Ellen Trane Nørbys vurdering af, at skoledagens længde er bundet af folkeskoleforliget og derfor ikke kan ændres i en rød finanslov.
"Der er ikke så meget at rafle om. Hvis de vil træde ud af forliget for at kunne lave en finanslov, så må de jo gøre det - men det ændrer jo ikke ved tingenes tilstand. Og det forventer jeg da, at en regering vil respektere", siger han og tilføjer:
"Hvis SF får sin vilje, så kommer regeringen jo også til at bryde skoleforliget. Og det tror jeg ikke, de har nogen interesse i."
"Det skal være en lokal beslutning"
Venstre mener, at beslutningskompetencen om skoledagens længde i højere grad skal ud på den enkelte skole. Dog ikke i forhold til det totale timetal.
S og V afviser kortere skoledage
"Der er vi af den opfattelse, at der skal være en fast ramme. Men i hele diskussionen om konvertering af understøttende undervisning, der mener vi, det skal besluttes lokalt og ikke på Christiansborg", siger Ellen Trane Nørby, der dog ikke regner med at få anledning til at debattere forslaget med SF i finanslovsforhandlingerne:
"Den socialdemokratiske regering har valgt at føre blokpolitik alle årene omkring finansloven, hvor vi ikke er blevet inviteret til forhandlinger. Så vi kommer næppe til at sidde og diskutere det med SF i forhandlingerne".
Alex Ahrendtsen frygter, at SF er helt med på, at skoledagens længde ikke kan besluttes i finanslovsforhandlingerne, og at forslaget primært har til formål at score point hos lærerne.
"Man kunne jo have dem mistænkt for, at det her er et spil for galleriet. Og at de melder det her ud - og så må de bagefter give forligskredsen skylden, når det ikke kan blive til noget", siger han.
SF klar til at gå til valg på kortere skoledage
SF's skoleordfører Jacob Mark medgiver, at skoledagens længde er bundet af folkeskoleforliget.
"Det er alt, hvad der vedrører folkeskolen for så vidt, fordi man vil sikre en form for stabilitet i skolepolitikken", siger han og understreger, at stabilitet de seneste år har været lig med, at man i forligskredsen ikke har villet lave nødvendige ændringer:
"Forligskredsen har de seneste fem år har været en stopklods imod alt, hvad der minder om at lytte til sund fornuft. Uanset hvor mange evalueringer og rapporter, der viser, at for eksempel de lange skoledage er med til at forhindre en varieret skoledag, så sidder der enkelte partier og blokerer for at ændre dem".
Politikerne har ikke tid til reform-forskningen
Derfor vælger SF nu via finanslovsforhandlingerne at lægge pres på regeringen for at få nogle reelle ændringer, forklarer ordføreren.
Partiet forstiller sig dog, at der parallelt skal foregå forhandlinger i Undervisningsministeriet.
"Men det er klart, at hvis der sidder nogen, der bliver ved med at blokere, så kan man komme til et punkt, hvor man må gå til valg på at være uenige og på den måde lave ændringer efter et valg, uden det er forligsbrud", siger han.
Jacob Mark understreger, at SF fortsat ser sig selv som en del af forligskredsen omkring folkeskolereformen.
Han mener ikke, det er illoyalt over for aftalen at ville ændre den, da han opfatter, at der er enighed om, at der skal ske justeringer.
"I og med at selv Bjarne Corydon, der stod fadder til folkeskolereformen, indrømmer, at den var en fejl, og at alle politikere mere eller mindre har været ude og sige, at man skal kigge på de lange skoledage, ser jeg ikke, hvorfor andre partier mener, at vi skulle være på vej ud", siger han.
Corydon: Skolereformen skuffer, fordi den aldrig blev implementeret
