57 rapporter på fem år. I skrivende stund har politikerne modtaget 41 af de mange forskningsrapporter, som de besluttede skulle følge folkeskolereformen. Det er mange flere, end politikerne vil og kan bruge, lyder det i dag fra en række professorer. De er bekymrede for, at politikerne enten ikke lytter til indholdet i de mange rapporter, kun bruger de dele af rapporterne, der i forvejen passer til deres politiske syn på folkeskolen, eller undervejs ændrer på forholdene ude i skolerne, så følgeforskningen ikke længere giver mening.

»Der er slet ingen garanti for, at politikere bruger resultater fra følgeforskning«, fortæller professor på Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen, der forsker i, hvordan evalueringer bruges politisk. Han understreger, at han ikke har et nærmere kendskab til det konkrete forskningsprogram, der følger folkeskolereformen. »Men generelt viser forskningen, at der er mange forhold, der kan være til hinder for, at følgeforskning ender med at blive brugt«, siger han. Folkeskolens samtaler med andre forskere og de skolepolitiske ordførere på Christiansborg viser, at også andre er betænkelige ved effekten af rapporterne.

Da reformen blev forhandlet på plads i sommeren 2013, blev partierne enige om, at reformens succes skulle måles på fremgang i elevernes resultater i de nationale test og indikationer på øget trivsel i elevernes svar i de nationale trivselsmålinger. Samtidig satte politikerne 75 millioner af til, at en række evaluerings- og forskningsinstitutioner skulle spække dem med tal og anden form for viden om reformen ude på skolerne. 41 rapporter er landet, yderligere fem planlagt til at lande inden nytår, og når den sidste følgeforskningsrapport ifølge aftalen lander på politikernes bord i foråret 2020, er reformen målt og vejet i i alt 57 rapporter.

Politikerne har ikke tid

Noget af det, som professor Peter Dahler-Larsen ser på, er, hvordan konklusionerne fra forskningsprogrammer bliver brugt af politikerne. Han er fortaler for, at nye reformer bliver fulgt tæt af forskningen, da det giver politikerne mulighed for at rette til undervejs. Erfaringerne viser nemlig, »at der ikke er ret mange reformer, som rammer skiven i allerførste hug«, fortæller han.

Men det helt store problem er, at det langtfra er sikkert, at forskningen inddrages i de politiske beslutninger.

»Politikere har begrænset opmærksomhed. De kan simpelthen ikke nå at pløje de mange sider igennem i rapporterne. På en rigtig god dag kan de nå at forholde sig til nogle korte og klare samtaler med embedsværket, hvor de bliver opdateret. Men de kan ikke få alle nuancer og detaljer med«, forklarer Peter Dahler-Larsen og peger på, at udfordringen eksempelvis også kan være, at politikerne ikke finder resultaterne pålidelige nok.

Samtidig spiller det ind, hvilke emner der i øvrigt får politisk og mediemæssig opmærksomhed, når forskningen ligger klar.

»Der kan simpelthen være andre begivenheder, som stjæler opmærksomheden. Og det er bare nogle af de forhold, der kan spille ind«, siger han.

Og så peger professoren på, at man ikke må glemme, at politikerne hver især repræsenterer partier med hver deres holdninger. Det gør, at resultaterne bliver læst med forskellige briller.

»Det betyder, at de synes, at forskellige resultater er relevante for deres egen dagsorden. Derfor er der indimellem nogle, der bare ignorerer et resultat, fordi det ikke stemmer med det, de kan lide at høre. Andre gange er det lige omvendt. Så overtolker de resultater, fordi det er politisk bekvemt«.

Samtidig kan politikerne bruge et følgeforskningsprogram som et redskab til at sparke diskussioner af reformen til hjørne, pointerer Peter Dahler-Larsen.

»Det giver politikerne mulighed for at sige: 'Det er for tidligt at handle nu. Vi må vente, til vi har evalueringen'. På den måde kan man ligesom lægge sagen på frys«, siger han.

Politikere: Vi bruger det, som vi synes om 

Politikere bruger, hvad de har lyst til

Folkeskolen har spurgt ti skoleforskere på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet om deres vurdering af betydningen af følgeforskningen. Kun to har ønsket eller set sig i stand til at kommentere. Den ene er professor med speciale i pædagogisk statistisk Peter Allerup, den anden er professor i specialpædagogik Niels Egelund. Og sidstnævnte giver Peter Dahler-Larsen ret i, at følgeforskningsprogrammet meget vel kan ende med ikke at få den store betydning for politikernes syn på reformen.

Hvordan oplever du, at politikerne bruger forskningen?

»Det gør de kun delvist, og sådan er det desværre meget ofte. Man tager det, man kan lide«, lyder det fra Niels Egelund.

Han roser imidlertid følgeforskningen for at være både »indholdsmæssigt og metodisk meget afbalanceret«. Og ifølge Niels Egelund vil politikerne ikke være i stand til »fuldstændigt at vurdere reformens effekt«, hvis ikke de afventer resultaterne af de sidste evalueringsrapporter i foråret 2020.

»Det vil være at gøre grin med de skoleledere, lærere og pædagoger, der har arbejdet med at implementere, hvis man ikke venter, til alt er offentliggjort«, siger han.

Den slags overvejelser genkender Peter Dahler-Larsen fra sin forskning. Han fortæller, at det næsten altid er til diskussion, hvor lang tid der skal gå, før en evaluering bør ligge klar:

»Det siges altid om evalueringer af store reformer, at de kommer for tidligt, fordi man ikke kan se effekterne endnu. Men man siger også altid, at de kommer for sent i forhold til at handle. Jo længere tid der går, desto sværere er det at trække noget tilbage«.

Senest har KL dette efterår bedt politikerne om at fremrykke den sidste følgeforskning, så Folketinget hurtigere kan tage endelig stilling til, hvordan det går med skolereformen.

KL: Forskningen bliver ikke brugt godt nok 

Korte skoledage ødelægger datagrundlaget

På DPU ser professor emeritus med speciale i pædagogisk statistisk Peter Allerup også store udfordringer ved følgeforskningen. Men han peger på et helt andet forhold.

Ifølge Peter Allerup vil programmet nemlig allerede have svært ved at indfange reformens effekter, fordi politikerne har ændret på datagrundlaget. I dag har næsten halvdelen af skolerne for eksempel gjort skoledagen kortere.

»Set fra et statistisk synspunkt er det reelt ødelæggende for en valid evaluering af reformen. Det er simpelthen ikke muligt at 'nøjes' med de skoler, som ikke har meldt sig ud af 'reformrammen'. Resultaterne bliver skæve, og man er henvist til alene at foretage kvalitative sonderinger blandt de skoler, som gennemfører hele reformen«, siger Peter Allerup.

Folkeskolens leder: Hvad skal vi med forskning? 

OFFENTLIGGJORTE RAPPORTER FRA FØLGEFORSKNINGSPROGRAMMET TIL FOLKESKOLEREFORMEN                        

Primær målgruppe:

Elever:

SFI-rapport om »Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever« (2015) | SFI-rapport om »Folkeskolereformen - Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever« (2016) | SFI-notat om »Elevernes holdning til skoledagens længde« (2016) | SFI-rapport om »Folkeskolereformen: Elevernes faglige deltagelse og interesse« (2017) | Vive-rapport om »Elevernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens tredje år« (2017) | Vive-rapport om »Den længere skoledags betydning for elevers fritidsaktiviteter« (2017) | Vive-rapport om »De yngste elevers hverdag i folkeskolen« (2018) | Vive-rapport om »Lektiehjælp og faglig fordybelse« (2018)

| Lærere og pædagoger: Kora-rapport om »Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole« (2015) | Kora-rapport om »En længere og mere varieret skoledag« (2015) | Kora-rapport om »En længere og mere varieret skoledag - Kortlægningsrapport« (2016) | Eva-rapport om »Understøttende Undervisning« (2016) | Kora-rapport om »Inddragelse af pædagoger i skoledagen - de økonomiske overvejelser og konsekvenser« (2016) | Eva-notat om »Den pædagogiske praksis i indskolingen« (januar 2017) | Kora-rapport om »En længere og mere varieret skoledag - implementerings- og effektanalyse« (2017) | Eva-rapport om »Skolernes arbejde med holddannelse« (2017) | IUP og Via-rapport om målstyret undervisning i dansk og matematik (2017) | Eva-rapport om »Lærer-pædagog-samarbejdet« (2017) | Eva-rapport om »Pædagogisk praksis i indskolingen« (2017) | Vive-rapport om »Lærere og pædagogers oplevelser af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år« (2017)

| Skoleledelser: SFI-rapport om »Skoleledelse i folkeskolereformens første år« (2015) | SFI-rapport om »Skoleledelse i folkeskolereformens andet år« (2016) | SFI-notat om »Ledelse af forandringer i folkeskolen« (2016) | Kora-rapport om »Fælles ledelse og holddannelse - Analyse af frihed til fælles ledelse og lempelse af holddannelsesregler« (2016) | SFI-rapport om »Gør skoleledelse en forskel? - Ledelse af implementering af folkeskolereformen« (2017) | Vive-rapport om »Skoleledernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens tredje år« (2017) | Vive-rapport om »Skoleledernes oplevelse af styring, handlefrihed og pædagogisk ledelse i folkeskolereformens tredje år« (2018)

 Skolebestyrelser: Eva-rapport om »Skolebestyrelsens rolle i den nye skole« (2016) | Eva-rapport om »Skolebestyrelsens rolle i den nye skole« (2017) | Vive-rapport om »Skolebestyrelsens oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år« (2017) | Forældre: Eva-rapport om »Forældreperspektiver på folkeskolen« (2017) | Vive-rapport om »Forældres oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år« (2017)

 Kommuner: Kora-rapport om »Den kommunale styring forud for folkeskolereformen - baselineundersøgelse« (2016) | Kora-rapport om »Midtvejs i folkeskolereformen« (2016) | Kora-rapport om »Økonomisk, personalemæssig og faglig styring i folkeskolen« (2016) | LANGE-gruppen-rapport om »Kompetencedækning i folkeskolen« (2017) | Kora-rapport om »Kompetencedækning og kompetenceudvikling i folkeskolen« (2017) | Specialundervisningstilbud: Rambøll, UCC og Via-rapport om »Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud« (2017) | Rambøll, UCC og Via-midtvejsnotat om »Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud« (2018) | Øvrige publikationer: SFI og Kora-hæfte om »Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis?« (2017) |

KOMMENDE RAPPORTER FRA FØLGEFORSKNINGSPROGRAMMET TIL FOLKESKOLEREFORMEN

Rapport/forventet hovedindhold (forventet offentliggørelse i parentes):

VIVE-rapport om elevernes syn på folkeskolen - årlig kortlægningsrapport (oktober/november 2018). Udviklingen i elevernes syn på folkeskolen, herunder også forskelle på tværs af klassetrin og elevbaggrund mv. | Vive-rapport af den længere og mere varierede skoledag - årlig kortlægningsrapport (oktober/november 2018). Udviklingen i lærerne og pædagogernes arbejde med de nye elementer i folkeskolen, herunder også forskelle på tværs af fag, klassetrin og lærernes alder | Vive-rapport om skoleledelse - årlig kortlægningsrapport (oktober/november 2018). Udviklingen i skoleledelsernes arbejde med implementering af reformen, herunder forskelle på tværs af ledelsesformer mv. Rambøll-rapport om forældreperspektiver på folkeskolen (oktober/november 2018) | Analyser af udviklingen og betydningen af forældrenes rolle i folkeskolen fra 2014 til 2018, herunder også analyser af besvarelser fra forældre til elever på de ældre klassetrin fra foråret 2018 | Rambøll-rapport om skolebestyrelsens rolle i folkeskolen (oktober/november 2018). Udviklingen i skolebestyrelsens rolle og arbejde efter folkeskolereformen | IUP og Via-rapport om undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik (december 2018/januar 2019). Dansk- og matematiklærernes undervisning med udgangspunkt i Fælles Mål, herunder lærerne og elevernes erfaringer og oplevelser samt betydning for elevernes læringsudbytte | Vive-rapport om kompetencedækning, læreruddannelsesbaggrund og kompetenceudvikling (december 2018/januar 2019). Undersøgelse af betydningen af kompetencedækning, læreruddannelsesbaggrund og kompetenceudvikling i folkeskolen | Vive-rapport om evaluering af læringskonsulentforløb og aktiviteter (december 2018/januar 2019) | Undersøgelse af, om læringskonsulenterne lykkes med de formål og mål, der er opstillet for korpset i årene 2014 -2017 | Vive-rapport om kommunal styring og initiativer på folkeskoleområdet (foråret 2019) | Udviklingen i den kommunale styring og initiativer på folkeskoleområdet, herunder effekt af forskellige kommunale tiltag | Eva-rapport om evaluering af folkeskolens nye fag: »madkundskab« og »håndværk og design« (foråret 2019). Undersøgelser af skolernes implementering, herunder eventuelle udfordringer med de nye fag samt

Eleverne og lærernes oplevelser af fagene | Vive-rapport om elevernes syn på folkeskolen - analyserapport (efterår 2019). Kvantitative og kvalitative effektanalyser af den nye folkeskoles betydning for elevernes syn på, oplevelser af og ageren i folkeskolen | Rambøll, UCC og Via-rapport om specialundervisningstilbud (efteråret 2019) | Udviklingen i specialundervisningstilbuddenes organisering, elevernes skoledag og undervisning,

Elevernes trivsel, faglighed og overgang til ungdomsuddannelse | Rambøll, UCC og Via-inspirationskatalog om specialundervisningstilbud (efteråret 2019) | Opfølgning på forskningsrapporten målrettet medarbejdere på specialundervisningstilbud | Kataloget formidler centrale resultater og præsenterer cases og bud på god praksis på specialundervisningstilbuddene | Vive-rapport om skoleledelse - analyserapport (vinter 2019/2020). Analyse af reformens betydning for skoleledelse og skoleledelsens betydning for lærernes undervisningspraksis samt elevlæring og -trivsel, herunder også kvalitative uddybninger, forklaringer og perspektiver på de kvantitative resultater | Rapport om kendetegn ved højt- og lavtpræsterende skoler (efterår 2019).

Kvantitativ analyse af kendetegn ved skoler, der har implementeret elementerne i reformen og løftet elever fagligt og trivselsmæssigt | Vive-rapport om den længere og mere varierede skoledag - forskningsrapport (vinter 2019/2020). Kvantitative og kvalitative analyser af implementeringen og effekterne af de nye elementer ifolkeskolen for elevlæring og -trivsel | Antologi med hovedresultater fra følgeforskningsprogrammet. Samlet antologi med hovedresultater fra følgeforskningsprogrammet |