Regeringens støtteparti SF spiller højt spil og truer nu indirekte med ikke at stemme for regeringens finanslov for næste år, hvis efterårets politiske forhandlinger ikke også medfører en konkret aftale på skoleområdet med mere frihed til skolerne, kortere skoledage og lavere klassekvotienter.

Mens et andet støtteparti de Radikale forleden gjorde op med den udskældte folkeskolereform med et oplæg til diskussion om en storstilet frihedsreform og milliardplan for folkeskolen, går SF dermed mere konkret til værks.

For med SF-udspillet står det klart, at forhandlinger om folkeskolen bliver et helt centralt og afgørende tema i efterårets politiske forhandlinger på Christiansborg.

"Vi vil sætte noget på spil for at sige det rent ud - ligesom da vi sidste år sagde, at det var afgørende for at lave en finanslov, at der var minimumsnormeringer med på børneområdet. Nu siger vi, at det er afgørende for os for at lave en finanslov, at vi får lavet en folkeskoleaftale samtidig", siger SF's undervisningsordfører Jacob Mark til folkeskolen.dk.

Radikale foreslår mere frihed og stort milliardtilskud til skolen 

Frihed til skolerne

Støttepartiet præsenterer et nyt skoleudspil med de centrale forslag, der ifølge SF skal vedtages for, at partiet vil stemme for regeringens finanslov.

Her fremgår det, at en folkeskoleaftale skal give mulighed for kortere skoledage og lavere klassekvotienter, ligesom den skal give skolerne mere frihed til at tilrettelægge skoledagen på den måde, der giver bedst mening på den enkelte skole.

Hertil kommer, at aftalen skal give mere plads til børn, der ikke er stærke bogligt - fx ved at styrke de praktiske fag eller en udbredelse af mesterlæreordningen i folkeskolen.

Men når man sætter tingene på spil på den her måde, kan det jo også få nogle konsekvenser, hvis man ikke får det, man ønsker sig?

"Det er rigtigt. Sådan er det jo. Hvis vi skal lande en finanslov, så skal vi være enige - og Socialdemokraterne ved godt det her. Og ligesom jeg ikke ville foregribe, hvad der skete, hvis vi ikke havde fået vores minimumsnormeringer sidste år, så har jeg det på samme måde nu. Jeg føler mig overbevist om, at når vi siger, at det er afgørende for SF - som er et af de vigtigste støttepartier - at vi laver en folkeskoleaftale, jamen, så tror jeg også på, at der kommer det. Men det er klart, at når vi siger, at det er afgørende for, at lande en finanslov, så mener vi det også", siger Jacob Mark.

Skoleåret skudt i gang med krav om kortere skoledage

Konkret foreslår SF, at der på finansloven afsættes finansiering til at sænke klasseloftet til 24 elever, mens skoledagen forkortes med én time om dagen for alle klassetrin, og desuden vil partiet have afsat 400 millioner kroner om året i fem år til at forbedre indeklimaet i folkeskolen.

Også SF's formand Pia Olsen Dyhr understreger, at det bliver afgørende for, at SF kan stemme for en finanslov, at der samtidig laves en forpligtende aftale for folkeskolen med kortere skoledage og lavere klassekvotienter.

"Coronakrisen har jo gjort det endnu mere tydeligt, hvor forkert det er at tvinge 28 syvårige ind i et lille klasselokale i mange timer hver dag. Det gør hverken børnene gladere eller bedre til at læse og regne - tværtimod er fagligheden dykket siden 2013. Derfor haster det med en ny aftale for folkeskolen, som gør op med de lange skoledage og sikrer, at der er færre børn i klasserne", siger hun.

Fokus på praktiske fag

Forslaget om et klasseloft på 24 elever vil koste ca. 100 millioner kroner i 2021, fordi det ifølge SF skal indfases med én ny årgang ad gangen. Efter 10 år vurderes det at koste 1,9 mia. kr.

Og det er her, at SF vil skaffe en del af finansieringen ved at forkorte skoledagen med én time for alle klassetrin. Den øvrige påkrævede finansiering skal bl.a. skaffes via nye initiativer til at lukke skattehuller og omlægge arveafgiften, lyder det fra SF.

Minister: Vi skal ikke have kortere skoledage, men skolerne skal have mere frihed

Som en del af baggrunden for at kræve mere fokus på de børn, der er bogligt svage, påpeger SF i sit nye udspil, at 51 procent af timerne i den danske folkeskole i dag er humanistiske fag, mens færre end 10 procent af timerne er praktiske fag.

"En styrkelse af de praktiske fag vil både gøre skolen mere rummelig for de børn, som af forskellige årsager har svært ved at sidde stille og lærer bedst gennem hænderne, og på sigt kan et ændret fokus bidrage til at åbne flere unges øjne for erhvervsuddannelserne", lyder det i SF-udspillet.

Derfor foreslår partiet også, at minimumstimetallene i dansk, matematik og historie bør erstattes af vejledende timetal, så skolerne får større frihed til selv at tilrettelægge skoledagen - og fx bruge flere timer på praktiske fag.

Kalder DLF-opfordring "fejlskud": Pengene kan bruges til lavere klasseloft