Illustration: Maibritt Amsler
Skolerne får flere elever med særlige behov
Antallet af børn med blandt andet angst og autisme vokser
og vil presse skolerne til at segregere flere elever, advarer landets skoleledere og professor i specialpædagogik.
INKLUSION BEGYNDER AT SKRIDE
KL ser tegn på, at andelen af børn, som henvises tilspecialtilbud, er begyndt at stige. I sin seneste budgetvejledningtil kommunerne bringer KL en graf over segregeringen hvert år iapril fra 2013 til 2017.
I 2013 lå andelen på 5,1 procent, i 2015 på 4,74 procent, mensandelen af børn i specialtilbud i april i år var steget til 4,9procent. Tallene har fået KL til at indskærpe over for kommunerne,at »arbejdet med inkluderende læringsmiljøer for alle fortsatkræver et stort fokus«.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommuner må til lommerne: Behovet for specialundervisning vokser på ny
Nogle børn er så angste, at de ikke kan være i klassen, og der kommer også flere børn med autisme til. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har netop været rundt i landet for at tale med medlemmerne - og budskabet er det samme overalt: Skolelederne fortæller om stadig flere børn med særlige behov.
Derfor er der grund til at være bekymret for, om skolerne fortsat kan blive ved med at inkludere 95 procent af eleverne, som er nivauet i dag, mener Claus Hjortdal.
»For det første har skolerne ikke fået tildelt alle pengene fra de lukkede specialskoler. For det andet indgår en del af de børn, der er blevet 'normaliseret', i den almindelige tildelingsmodel, og den er blevet beskåret. Det gør det svært for skolerne at give inkluderende undervisningstilbud. Det hænger ikke sammen«, siger Claus Hjortdal, der for to år siden stod i spidsen for regeringens inklusionseftersyn.
Professor i specialpædagogik Niels Egelund fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet bekræfter, at flere børn har det svært i dag end tidligere.
»For ti år siden talte vi slet ikke om børn med angst. Ordblinde elever fylder også mere, og der er også mere fokus på, at nogle børn er skrøbelige og ikke trives i et alment klassemiljø. Alt andet lige peger det på et behov for mere specialpædagogisk bistand. Det ses i alle lande i den vestlige verden og i dele af Sydøstasien«, siger han.
Udviklingen skyldes, at samfundet stiller større krav til det enkelte barn, mener nogle. Andre peger på, at new public management med blandt andet nationale test presser eleverne, ligesom de sociale medier er med til at stresse børn i dag.
I Børne- og Kulturchefforeningen er formand Jan Henriksen enig i betragtningerne om, at flere børn i dag mistrives socialt som fagligt, og han forudser, at udviklingen vil fortsætte.
»Vi ser børn med komplekse problemstillinger, som kræver helhedsløsninger, og dem får vi flere af i de kommende år«, forudser han.
Budgetdisciplin slippes ikke
Når flere kommuner er begyndt at bevilge ekstra penge til specialundervisning, hænger det i høj grad sammen med, at opsvinget giver kommunerne en bedre økonomi, vurderer Tom Ahmt, formand for Økonomidirektørforeningen.
»Med penge på kistebunden er det naturligt for politikere at give en bedre service. Det skinner også igennem, at Ellen Trane Nørby som undervisningsminister kaldte en inklusion på 96 procent for rigidt og afskaffede måltallet. Det signal gør det legitimt for byrådspolitikere at vægte lokalt skønnede behov højere end en udgiftsramme«, siger Tom Ahmt.
Han tror dog ikke, at man vil se otte-ti procent af eleverne blive henvist til specialundervisning som for 10-15 år siden.
»For få år siden talte man om, at specialundervisningen kannibaliserede almenundervisningen, men i dag ved vi, at nogle elever kan inkluderes, mens andre ikke kan. Italesættelsen af, at ekskluderede børn udelukkes fra fællesskabet, har også stadig klang i de faglige miljøer, så budgetdisciplinen bliver ikke sluppet som tidligere«, siger Tom Ahmt.
Jan Henriksen fra Børne- og Kulturchefforeningen tror heller ikke på, at eksklusionstallene vil blive så høje som tidligere, selv om der er flere børn med særlige behov i dag.
»At måltallet på 96 procent er væk, ændrer ikke på ambitionen om, at så mange børn som muligt skal være tæt på almenområdet. Men kommunerne vil finde deres egne løsninger. Nogle vil give tillægsbevillinger til specialundervisning, mens andre vil oprette tværgående tilbud mellem skole- og familieområdet. Mange kommuner er begyndt at se mere helhedsorienteret på opgaven, for hvis forældrene ikke lykkes, gør børnene det heller ikke«, siger Jan Henriksen.
Professor Niels Egelund mener da heller ikke, at der er belæg for at sige, at skolerne har svigtet. De har gjort et stort stykke arbejde uden altid at have midlerne til det.
»Kommunerne har investeret i inklusionsvejledere og kurser, men inklusion er en svær øvelse. Både skoleledere, lærere og speciallærere oplever, at der mangler resurser. Det vil folk altid sige, men her er det rigtigt, for der har været tale om en voldsom omstilling«, siger professoren.
Mere manpower kan løse problemet Leder: Fra tålt ophold til inklusion?