Hver tredje kommune planlægger at skære flere lærerstillinger væk, end et fald i elevtallet kan begrunde.

"Vi kan ikke se, at der kan komme flere besparelser. Vi hører allerede nu om lærere, der har 30-32 undervisningstimer. Hvis læreren skal levere kvalitet, så skal en undervisningstime altså kunne forberedes. Og hvis lærerne skal undervise mere end nu, så holder det ikke", siger formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen.

Bondo: Der er brug for flere lærere

DLF's budgetundersøgelse er baseret på en rundspørge til de lokale lærerkredse, hvor kredsene ud fra de kommunale budgetforhandlinger vurderer forventningerne til næste års budget.

Klik på din kommune for at se, hvordan den lokale lærerkreds forventer at skolernes økonomi vil være i 2016. Rød: Lavere serviceniveau, Gul: Uændret, Grøn: Højere serviceniveau. De lysere udgaver af farverne indikerer, at budgettet ikke var afsluttet mandag d. 21/9 - 2015., hvor undersøgelsen er afsluttet. 

Besparelserne på folkeskolen vil komme til at gå ud over kvaliteten af den undervisning, eleverne får, siger Bjørn Hansen.

Bornholms lærere skal undervise en time mindre næste år

"Folkeskoleloven bygger på, at alle elever skal få et større udbytte af undervisningen end tidligere. Det får de ikke, hvis ikke lærerne har mulighed for at levere den kvalitet der skal til".

Elever: Hul i hovedet at spare på folkeskolen

Ansigtet på plakaten har forladt folkeskolen

Formand for Danske Skoleelever Silke J. Fogelberg er enig.

"Det er aldrig nogensinde en god ide at lave besparelser på skoleområdet, fordi det er vores vigtigste grunduddannelse. Det handler om, at vi skal ligge i top, så det er fuldstændig hul i hovedet, hvis man sparer på folkeskolens resurser. Især når man tænker på, at der i forvejen er for få resurser".

Budgetundersøgelsen viser, at 28 kommuner planlægger at skære mere i antallet af lærerstillinger, end elevtallet kan begrunde. Men det synes Silke J. Fogelberg er den helt forkerte vej at gå.

"I forvejen ser vi rigtigt gerne, at der ikke kun er en lærer til at undervise. Vi så allerhelst, at det både er en lærer og en pædagog, der varetager undervisningen på samme tid, fordi de bidrager med forskellige kompetencer. Men det kommer næppe til at ske, hvis de skærer ned på antallet af lærere".

24 kommuner vil skære i lærernes forberedelse

Helsingør: Borgmester og lærerformand uenige om konsekvenser af budgetforlig

Ifølge budgetundersøgelsen vil 24 kommuner næste år levere en lavere standard af støtte til elever med særlige behov, der undervises i normalklassen. I 19 kommuner vil standarden på vikardækningen dale og i 24 kommuner vil standarden af forberedelse og efterbehandling af undervisningen falde.

"Lærerne ikke har tid til at forberede kvalificeret undervisning, hvor man tager hensyn til alle elevers behov, så det vil komme til at gå ud over den kvalitet, som læreren kan levere", siger Bjørn Hansen. Han frygter, at den forskel, der er mellem kommunerne i dag, vil blive større. 

"Min frygt er, at nogle af de kommuner, der vil spare, er nogle af de kommuner, der i forvejen ligger meget lavt. For det er dem, der har svært ved at skaffe pengene. Man kan risikere, at der er lærere, der får så dårligt psykisk arbejdsmiljø og bliver syge af, at de ikke kan levere den undervisning, som man som professionel lærer synes, man skal. Og det går igen ud over eleverne og deres undervisning". 

Silke J. Fogelberg fortæller, at eleverne allerede i dag oplever, at lærere ikke er forberedte til undervisningen.

"Hvis det bliver værre i fremtiden, er det noget, der forringer undervisningen, og det ønsker vi selvfølgelig ikke".

I tre kommuner fortæller kredsene, at kommunen vil tilføre flere penge til skolen: Bornholm, Kolding og Faxe.

Kolding vil bruge millioner på flere lærere

Skolelederformand: Det udskyder dele af reformen 

Besparelserne vil ikke kun gå ud over kvaliteten af undervisningen. De vil også føre til, at der går længere tid, før alle reformens elementer er ordentlig implementeret på skolerne. Det fortæller formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

"Det er meget kritisk, hvis man sparer på folkeskoleområdet, der er et kæmpe indsatsområde i de her år. Det betyder formentlig, at der er dele af reformen, der kommer til at trække ud", fortæller han. 

KL ønsker ikke at kommentere på indholdet i budgetundersøgelsen. Men formand for KL Martin Damm sender dette svar per mail.

"Der er stadig en lille måned til, at de endelige budgetter for 2016 vedtages i kommunerne, og budgetforhandlingerne er i fuld gang landet over. Det er derfor alt for tidligt at sige noget om, hvordan tallene ender".