For mange ikke-læreruddannede ved katedrene og børn, der ikke får de rette skoletilbud er to af de mest alvorlige konsekvenser af, at skolerne ikke har penge nok, mener Mia Lodberg Nielsen, der er lærer i Esbjerg.Foto: Villads Kirk Thomsen
På Mias skole er der hverken råd til nok lærere, museumsbesøg eller pap til juleklip
Det har store konsekvenser for elevernes faglige udvikling og trivsel, når der igen og igen bliver sparet på skoleområdet. Det mener størstedelen af lærerne i en ny stor undersøgelse.
8 ud af 10 lærere mener, at der generelt mangler resurser i
folkeskolen.
Annonce:
Det fremgår af en ny undersøgelse blandt mere end 2.100
lærere og børnehaveklasseledere fra Danmarks Lærerforening (DLF).
Mia Lodberg Nielsen fra Vitaskolen i Esbjerg er meget enig
med sine kollegaer landet over. Hun oplever en hverdag, hvor de økonomiske rammer
i den grad spænder ben for de pædagogiske mål.
”Vi er nødt til at have ikke-læreruddannede til at undervise i folkeskolen,
fordi vi ikke har råd til de uddannede, og vi holder på børn, der har brug for at
være i et andet skoletilbud, fordi vi ikke har råd til at visitere dem”, fortæller
hun.
Besparelserne går med andre ord både ud over eleverne i al
almindelighed, fordi de får en mindre kvalificeret undervisning, og de særligt udfordrede
elever, som burde få et specialtilbud. Og også på dét punkt minder Mia Lodberg
Nielsens oplevelse om det, lærere fra resten af landet beskriver.
Annonce:
I undersøgelsen fra DLF peger langt de fleste lærere nemlig
på, at mangel på resurser går ud over elevernes faglige udvikling (73%) og
trivsel (68%). 65 procent peger på, at det særligt går ud over de svageste
elever i skolen.
Ifølge Mia Lodberg Nielsen koster det i omegnen af 300.000
kroner at visitere et barn i Esbjerg Kommune til et specialtilbud. Selvom det kan virke som mange penge,
er det en god investering for kommunerne, påpeger hun.
”For ti år siden visiterede man eleverne tidligere, og nogle
af dem vendte jo tilbage til almenklassen. Dér, hvor jeg arbejder, har vi lavet
en særligt skoletilbud til dem, der måske har brug for et andet tilbud. Det gør vi for
at spare penge, men resultatet er, at når elever endelig bliver visiteret, er
de så ødelagte, at de aldrig vender tilbage til almenklassen”, siger læreren, der
har været på Vitaskolen i 12 år.
”Den besparelse er der jo nogen, der kommer til at betale
for senere”, pointerer hun.
Annonce:
Der er ikke råd til juleklip og skolebøger
Skolernes dårlige økonomi kan også mærkes på et meget
konkret niveau i hverdagen, hvor mulighederne for udflugter og lejrskoler,
læreres efteruddannelse og adgangen til undervisningsmaterialer bliver
sparet væk, beretter lærerne i undersøgelsen.
”Hos os er det for eksempel busbilletter og analoge læremidler,
der bliver sparet på”, siger Mia Lodberg Nielsen.
”Det kan godt være, at vi kan komme gratis ind på museer,
men det kan vi jo ikke bruge til så meget, hvis vi ikke har råd til at tage
bussen hen til udstillingerne”.
Annonce:
I flere år har læreren desuden måtte lave juleklip af genbrugspapir med eleverne,
fordi der ikke er råd til at købe nyt pap og papir. Som supplement beder hun forældrene om at
give deres børn en julekugle med hjemmefra, så de kan pynte klassen i
december.
”Der er heller ikke bøger nok i hver klasse. Sidste år måtte
mine 6.-klasser skiftes til at have den roman, som vi læste i dansk, med
hjem. Dem, der ikke havde bogen med hjemme, måtte læse online”, siger Mia
Lodberg Nielsen og griner af absurditeten i sin egen fortælling.
Fri kommune er bundet økonomisk
Esbjerg Kommune, hvor Mia Lodberg Nielsen arbejder, er
ellers en af de såkaldte frikommuner, der som et forsøg har været fritaget for
nogle af folkeskolelovens krav de seneste knap fire år.
Annonce:
På papiret giver det skolerne mulighed for at lave den skole
som lærere og ledere drømmer om, men med de mange ambitioner fulgte desværre
igen ekstra resurser, fortæller læreren.
”Med frihedsforsøget gik der jo projektitis i den, men uden
flere resurser har vi ikke tiden til at søsætte 27 projekter”, siger hun.
”En af de mest lovende tiltag var, da vi forkortede
skoledagen. Det skulle frigive timer til at have flere undervisere i klassen,
men der kom aldrig flere undervisere, fordi så skulle vi jo være vikarer, så man
kunne spare på vikarkontoen”, siger hun og tilføjer,
”Jeg har endnu til gode at have en to-lærertime. Jeg gad
godt at prøve det”.
Mia Lodberg Nielsen kalder sig selv for ”en dedikeret
indskolingslærer”, og hun mener, at det særligt er i de små klasser, der skal
sættes ind økonomisk.
”Det er indskolingen, der bløder mest, og det er her, der
skal sættes ind, så vi kan få uddannede lærere, der kan lære eleverne at regne
og læse. Det er ikke godt nok med en 4. g’er. Børnene kommer også fra børnehaver,
hvor der ikke har været pædagoger nok, så mange har ikke lært at følelsesregulere.
Så vi står med en for stor børneflok, der børneregulerer hinanden og er mindst én
lærer for lidt”, siger hun.