Besparelser

For mange ikke-læreruddannede ved katedrene og børn, der ikke får de rette skoletilbud er to af de mest alvorlige konsekvenser af, at skolerne ikke har penge nok, mener Mia Lodberg Nielsen, der er lærer i Esbjerg.

På Mias skole er der hverken råd til nok lærere, museumsbesøg eller pap til juleklip

Det har store konsekvenser for elevernes faglige udvikling og trivsel, når der igen og igen bliver sparet på skoleområdet. Det mener størstedelen af lærerne i en ny stor undersøgelse. 

Offentliggjort Sidst opdateret

8 ud af 10 lærere mener, at der generelt mangler resurser i folkeskolen.

Det fremgår af en ny undersøgelse blandt mere end 2.100 lærere og børnehaveklasseledere  fra Danmarks Lærerforening (DLF).

Mia Lodberg Nielsen fra Vitaskolen i Esbjerg er meget enig med sine kollegaer landet over. Hun oplever en hverdag, hvor de økonomiske rammer i den grad spænder ben for de pædagogiske mål.

”Vi er nødt til at have ikke-læreruddannede til at undervise i folkeskolen, fordi vi ikke har råd til de uddannede, og vi holder på børn, der har brug for at være i et andet skoletilbud, fordi vi ikke har råd til at visitere dem”, fortæller hun.

Besparelserne går med andre ord både ud over eleverne i al almindelighed, fordi de får en mindre kvalificeret undervisning, og de særligt udfordrede elever, som burde få et specialtilbud. Og også på dét punkt minder Mia Lodberg Nielsens oplevelse om det, lærere fra resten af landet beskriver.

I undersøgelsen fra DLF peger langt de fleste lærere nemlig på, at mangel på resurser går ud over elevernes faglige udvikling (73%) og trivsel (68%). 65 procent peger på, at det særligt går ud over de svageste elever i skolen.

Ifølge Mia Lodberg Nielsen koster det i omegnen af 300.000 kroner at visitere et barn i Esbjerg Kommune til et specialtilbud. Selvom det kan virke som mange penge, er det en god investering for kommunerne, påpeger hun.

”For ti år siden visiterede man eleverne tidligere, og nogle af dem vendte jo tilbage til almenklassen. Dér, hvor jeg arbejder, har vi lavet en særligt skoletilbud til dem, der måske har brug for et andet tilbud. Det gør vi for at spare penge, men resultatet er, at når elever endelig bliver visiteret, er de så ødelagte, at de aldrig vender tilbage til almenklassen”, siger læreren, der har været på Vitaskolen i 12 år.

”Den besparelse er der jo nogen, der kommer til at betale for senere”, pointerer hun.

Der er ikke råd til juleklip og skolebøger

Skolernes dårlige økonomi kan også mærkes på et meget konkret niveau i hverdagen, hvor mulighederne for udflugter og lejrskoler, læreres efteruddannelse og adgangen til undervisningsmaterialer bliver sparet væk, beretter lærerne i undersøgelsen.

Kilde: "Lærernes oplevelse af folkeskolens økonomi", Danmarks Lærerforening oktober 2024

”Hos os er det for eksempel busbilletter og analoge læremidler, der bliver sparet på”, siger Mia Lodberg Nielsen.

”Det kan godt være, at vi kan komme gratis ind på museer, men det kan vi jo ikke bruge til så meget, hvis vi ikke har råd til at tage bussen hen til udstillingerne”.

I flere år har læreren desuden måtte lave juleklip af genbrugspapir med eleverne, fordi der ikke er råd til at købe nyt pap og papir. Som supplement beder hun forældrene om at give deres børn en julekugle med hjemmefra, så de kan pynte klassen i december.

”Der er heller ikke bøger nok i hver klasse. Sidste år måtte mine 6.-klasser skiftes til at have den roman, som vi læste i dansk, med hjem. Dem, der ikke havde bogen med hjemme, måtte læse online”, siger Mia Lodberg Nielsen, og griner af absurditeten i sin egen fortælling.

Fri kommune er bundet økonomisk

Esbjerg Kommune, hvor Mia Lodberg Nielsen arbejder, er ellers en af de såkaldte frikommuner, der som et forsøg har været fritaget for nogle af folkeskolelovens krav de seneste knap fire år.

På papiret giver det skolerne mulighed for at lave den skole som lærere og ledere drømmer om, men med de mange ambitioner fulgte desværre igen ekstra resurser, fortæller læreren.

”Med frihedsforsøget gik der jo projektitis i den, men uden flere resurser har vi ikke tiden til at søsætte 27 projekter”, siger hun.

”En af de mest lovende tiltag var, da vi forkortede skoledagen. Det skulle frigive timer til at have flere undervisere i klassen, men der kom aldrig flere undervisere, fordi så skulle vi jo være vikarer, så man kunne spare på vikarkontoen”, siger hun og tilføjer,

”Jeg har endnu til gode at have en to-lærertime. Jeg gad godt at prøve det”.

Mia Lodberg Nielsen kalder sig selv for ”en dedikeret indskolingslærer”, og hun mener, at det særligt er i de små klasser, der skal sættes ind økonomisk.

”Det er indskolingen, der bløder mest, og det er her, der skal sættes ind, så vi kan få uddannede lærere, der kan lære eleverne at regne og læse. Det er ikke godt nok med en 4. g’er. Børnene kommer også fra børnehaver, hvor der ikke har været pædagoger nok, så mange har ikke lært at følelsesregulere. Så vi står med en for stor børneflok, der børneregulerer hinanden og er mindst én lærer for lidt”, siger hun.

I Esbjerg kommune bliver der dog sparet på skoleområdet i år, viser en ny rundspørge blandt kredsene i Danmarks Lærerforening. Det kommer ikke bag på Mia Lodberg Nielsen.

"Jeg er ikke overrasket over, at der bliver sparet. Det er der blevet i mange år", siger hun.