Over halvdelen af landets kommuner har øget budgettet til folkeskoleområdet næste år. Meldingen glæder formand for Danmarks Lærerforening.

”Det er meget positivt og glædeligt, at vi måske er på vej til at få vendt udviklingen, hvor vi har set rigtig mange besparelser på folkeskoleområdet gennem de sidste 10 år”, siger Gordon Ørskov Madsen. ”Der er mange kommuner, der bruger ordene at 'investere i folkeskolen'. Det er som om, det er gået op for nogle, at sparer man på folkeskolen, så kommer der en regning på et tidspunkt. Når flere ikke trives i skolen, så bliver det dyrere”.

Tallene kommer fra Danmarks Lærerforenings afdækning af kommunernes budgetter på folkeskoleområdet for budgetåret 2025. Det er Danmarks Lærerforenings 75 lokale kredse, der hver dækker én eller flere kommuner, som har dykket ned i kommunernes vedtagne budgetter og svaret på, om der bliver tilført midler, ikke sker væsentlige ændringer eller om der er tale om besparelser i den enkelte kommune.

Der er tale om en betydelig forbedring fra sidste år, hvor syv ud af ti kommuner budgetterede med nedskæringer på folkeskoleområdet.

I en fjerdedel af kommunerne er der ikke væsentlige ændringer. I 19 procent af kommunerne er der tale om et budget med besparelser på folkeskoleområdet.

”Vi skal have alle med. Der er stadig en femtedel, der sparer på skolen”, siger Gordon Ørskov Madsen og peget på, at skolens udfordringer kræver, at kommunerne er klar til at sætte flere penge af til skolerne flere år i træk.

”Det kræver flere års investeringer. Det er ikke nok med en kortvarig opblomstring et enkelt år. Der er brug for massiv investering i folkeskolen. Især hvis vi skal løse inklusionsudfordringerne. Hvis alle skal føle, at de er en del af folkeskolen, så kræver det flere kroner. Det kan jeg se at flere og flere kommuner får øje for”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Gordon Ørskov Madsen håber, at det på sigt kan vende.

"Hvis man vil have en stærk kommune, skal man også have en stærk folkeskole”, siger han