Regeringsordførerne fik tilsendt et omfattende pressemateriale, da det den 25. april blev klart, at regeringen havde tænkt sig at stoppe lockouten af lærerne med et lovindgreb. Materialet indeholder blandt andet 54 spørgsmål og svar, som skulle klæde regeringsordførerne på til at håndtere den mediestorm, som indgrebet medførte. Det fremgår af materialet, som Folkeskolen har fået aktindsigt i.

Spørgsmål nummer 14 lød for eksempel:

"Har Danmarks Lærerforening været inddraget i udarbejdelsen af lovindgrebet?"

Hvortil ordførerne ifølge manuskriptet kunne svare:

"Der har ikke været behov for inddragelse af Danmarks Lærerforening i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget".

Det er DLF-formand Anders Bondo Christensen lodret uenig i. Han mente og mener fortsat, at der var behov for at inddrage Lærerforeningen.

"Helt principielt er det selvfølgelig totalt uacceptabelt, at man tager den ene part ind og ikke den anden. De beregninger, vi har foretaget, blev slet ikke lagt til grund. Det er derfor vi nu flere måneder efter stadig forsøger at få et møde med statsministeren", siger Anders Bondo Christensen med henvisning til, at den statslige styrelse Moderniseringsstyrelsen, der var arbejdsgiverpart i konflikten, i høj grad var aktiv i udarbejdelsen af lovteksten. Moderniseringsstyrelsen forhandler overenskomst for friskolelærerne, som KL gør det med folkeskolelærerne.

Afsløring: Her er drejebogen til lærer-lovindgrebet

'Et økonomiprojekt' Af en mailkorrespondance fremgår det, at den radikale undervisningsordfører Lotte Rod havde brug for en række uddybninger til spørgsmål-svar-materialet. Ordføreren skriver:

"Jeg kunne godt tænke mig, at vi har nogle endnu bedre politiske svar på 1) om aftalen ikke bare bliver brugt til besparelser i kommunerne fremover, 2) hvor stift arbejde i dagtimerne skal forstås, for hvad med forældresamarbejde. 3) det samme med opgaveoversigten - hvad nu hvis man vil have endnu mere ansvar lagt ud i teamet. 4) Hvordan adresserer vi spørgsmålet om lærerarbejdspladser til lærere, gode eksempler på lokale løsninger. Vh. Lotte (RV)"

Det fremgår også af materialet, at Moderniseringsstyrelsen ender med at skrive de nye politiske svar, ligesom Moderniseringsstyrelsens logo står på 12 slides, der har titlen 'Lovmodel'. Det kommer ikke bag på Anders Bondo Christensen, at det blev dem, der endte med at svare Lotte Rod.

"Hele den her proces har været styret af Moderniseringsstyrelsen. Det her er et økonomiprojekt fra starten af. Det ser vi med en række af de højst besynderlige ændringer, der er kommet til folkeskoleloven. Hvorfor skulle man fjerne uddannelseskravet til den vigtige funktion som skolebibliotekaren har, der er en eneste grund, det er økonomi. Det samme gælder klasselærerfunktionen. Og sådan er det hele vejen igennem, og derfor er det også Moderniseringsstyrelsen, der får lov til at svare på sådan et spørgsmål", siger Anders Bondo Christensen.

Retorik-professor: Politkerne holder os for nar

Et grotesk eksempel Det kommer heller ikke bag på lærerformanden, at politikerne fik et så omfangsrigt manuskript, hvormed de kunne håndtere eventuelle spørgsmål fra pressen.

"Jeg stod på Christiansborgs Slotsplads og sagde, at vi mangler nogle politikere, der ikke bare vil lade sig dirigere af embedsmændene, men selv har visioner og ambitioner for deres politiske virke. Man har accepteret, at embedsmændene har taget styringen, og det er det her et helt grotesk eksempel på", siger Anders Bondo Christensen.