I forbindelse med lovindgrebet, der stoppede lockouten af lærerne, blev regeringens ordførere tilsendt et omfattende spørgsmål-svar-materiale. Ordførerne bliver heri hjulpet til at forholde sig til de kritiske spørgsmål, som pressen måtte have til lovindgrebet.

De 54 nummererede spørgsmål lyder blandt andet:

Nummer 14) "Har Danmarks Lærerforening været inddraget i udarbejdelsen af lovindgrebet?

og nummer 31)  "Er gymnasielærerne ikke til grin, når de ikke stilles væsentligt bedre end folkeskolelærerne? Gymnasielærerne indgik jo en aftale med Finansministeriet i mindelighed?"

Ordførerne har herefter en række svarmuligheder til rådighed, der er skrevet, så de kan virker som om, det var deres egne ord. Professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock kalder presseberedskabet usædvanlig gennemarbejdet. 

"Det er nedslående at se, i hvor grad det, som ordførere og ministre siger, er forud indstuderede fraser, der ikke er udtryk for noget, politikerne selv har tænkt", siger han og gætter på, at man har gjort ekstra meget ud af presseberedskabet, fordi lærerkonflikten var så betændt. Han hæfter sig særligt ved jeg-formen i materialet. 

"Det er interessant at se, at dem, der har lavet presseberedskabet, oven i købet bruger udtrykket 'jeg'. De skriver manuskriptet fuldstændig, så politikeren kan læse det op. Politikeren kan sige 'jeg', som om det er vedkommende selv, der har fundet på indholdet. Men det er ren oplæsning og det er det indtryk, man ofte får af politikere", siger Christian Kock, der blandt andet er forfatter til bogen 'De svarer ikke' om de tricks, politikere bruger, for at få det til at lyde som om, de svarer på spørgsmål uden i virkeligheden at gøre det.

Afsløring: Her er drejebogen til lærer-lovindgrebet

Bullshit-bingo Retorik-professoren giver et eksempel på, hvordan de præfabrikerede svar ofte er tomme ord, der viger udenom at svare på spørgsmålet. Spørgsmål 26 lyder:

"Hvordan sikres det, at skolelederne er klar til at løfte opgaven?" og et af fem mulige svar lyder:

"Regeringen er opmærksom på, at de nye ledelsesopgaver stiller øgede krav til lederne. De står over for en stor og vigtig opgave med at udfylde de nye, forenklede rammer således, at undervisningen og elevernes resultater forbedres".

"Jamen, det er jo derfor spørgsmålet stilles", kommenterer Christian Kock, hvorefter han gennemgår alle fem svarmuligheder blot for at konstatere, at ingen af dem svarer på, hvordanregeringen vil sikre, at skolelederne er parate. Særligt svarmulighed 3 forarger ham:

"Både KL og staten vil iværksætte implementeringsprojekter, der bl.a. skal identificere de centrale ledelsesmæssige udfordringer og udpege de initiativer, der skal igangsættes for at understøtte en succesfuld implementering af de nye arbejdstidsregler".

"Sikke en omgang. Det er det, man kalder bullshit-bingo", siger han.

Bullshit-ordene er "implementering", "identificere", "udfordringer" og "initiativer", forklarer Christian Kock.

"At høre nogen tale sådan, det er jo som at høre en robot, der ingenting siger. Man svarer intet som helst konkret på spørgsmålet".

Christian Kock tilføjer, at en masse af de svar, som optræder på de 54 forskellige spørgsmål, er de samme svar. Der siges det samme igen og igen.

Bondo: Jeg sagde det til demonstrationen på slotspladsen

Minutterne skal bare gå Formålet med have et spørgsmål-svar-manuskript er ifølge Christian Kock, at man som politiker vil fremstå uangribelig.

"Hvis seerne ikke lytter særlig grundigt efter, så kan det jo synes som om, at politikeren har nul huller og svar på alt. Det hænger nok sammen med, at de fleste samtaler i medierne om sådan noget her kun varer et par minutter. For politikerne gælder det bare om at sige noget, der udfylder tiden", siger han.

Politikerne har klaret sig, hvis ikke de har måttet indrømme eller gå til bekendelse på nogle punkter. Hvis de er sluppet igennem interviewet uden at få sagt noget, der stiller dem i et dårligt lys. Og så er det lige meget, at de reelt ingenting har sagt, vurderer Christian Kock;    

"De har kun sagt tomme fraser og ting, man har hørt hundrede gange før. Det at gå ind på svære ting, at indrømme, at der er problemer og forholde sig til modspørgsmål, det er klart, at de ikke har lyst til det, når de kun har to minutters taletid. Så vil de hellere bruge dem på at gentage de samme yndlingsideer", siger han.

Lotte Rod: Jeg er fint tilfreds med det materiale, jeg har fået

Som at tale til børn Et af helt store spørgsmål efter lovindgrebet er spørgsmål 3 i pressestrategien:

"Har hele forløbet været aftalt på forhånd? Internt i regeringen? Med KL? Med det politiske flertal?"

Til det bliver ordførerne blandt andet udstyret med følgende replik:

"Som bekendt har både finansministeren og KL's formand klart afvist, at der skulle være indgået en aftale med KL om et lovindgreb".

"Det er en ren affejning. Den kunne måske gå i Anders Foghs tid. Når han sagde, at der intet er at komme efter, så faldt de fleste journalister til patten og sagde ok, det er også rigtig. Men det går altså snart ikke længere at høre de der afvisninger, som udelukkende siger, at der ikke er noget at komme efter, men uden at begrunde eller give et argument for afvisningen", siger Christian Kock og kalder det et cirkelargument, når man bare gentager noget, man har sagt før.

"Det er som at svare til børn, der spørger, hvorfor de skal tage støvler på: Fordi jeg siger det. Den kan måske gå over for børn, men her går den ikke. Den er beregnet til at lukke ned og få tiden til at gå i de to minutter, man er på skærmen", afgør Christian Kock.