Det er dejligt at have fri, når man kommer hjem uden at skulle forberede sig og tænke på skolen. Og "man arbejder faktisk mindre nu", hvor arbejdet foregår på skolen. Det fortæller Lina Møller Hvid, der er lærer på Bording Skole. I Ikast Avis har hun skrevet læserbrevet "Ingen dårlig samvittighed, Antorini" (se link til højre), der i skrivende stund har fået 6.333 likes på facebook.

"Man kommer længere med tingene, hvis man siger det på en lidt sjov eller positiv måde. Og folk har været glade for, at jeg har forsøgt at vende det hele lidt på hovedet, så det ikke bliver så negativt alt sammen", siger hun til folkeskolen.dk om sit læserbrev.

Men hverken i telefonen eller i læserbrevet er den muntre tone entydig. For selvom arbejdsmængden er blevet mindre, er det samme ikke tilfældet med opgaverne. Og det er svært at få tid til at nå alle opgaverne.

"Det er gået op for mange af os, at vi har arbejdet rigtigt meget før. Og når vi går hjem nu, så har vi fri", siger Lina Møller Hvid. Samtidig er der i dele af befolkningen en oplevelse af, at lærerne brokker sig, fordi de skal arbejde mere end de gjorde tidligere - og netop den forskel på lærernes og samfundets oplevelse, forsøgte hun at spille på i læserbrevet.

Det er den fulde tilstedeværelsetid og den firkantede arbejdsform, som den fordrer, der "bare er i vejen" for lærerarbejdet. Mest i forhold til at forberedelsen af timer bliver rigtig svær at nå.

"Det er jo ikke særligt fedt, hvis man står der tirsdag morgen og må sige til 1. b, at: 'Når I er færdige med at læse i jeres bog, så må I tegne en tegning', hvis man ikke har haft tid til at vælge og kopiere de ekstra opgaver, man godt på forhånd kunne se, der var brug for", siger Lina Møller Hvid. Det kan med den meget begrænsede forberedelsestid også blive svært at få lavet specialforløb til eleverne. Der er ikke tid til at gennemgå forskelligt materiale og vælge det mest passende ud.

Nordstjerneskolen: Meget sejler nu, men det må ikke gå ud over børnene

Stik imod intentionerne I dansk står den for eksempel på en fælles læsebog til hele klassen.

"Når jeg nu har 21 børn i min 1. klasse, så kan de jo ikke det samme. Jeg synes, det kan være dybt problematisk, hvis jeg ikke har tid til at finde læsekursusbøger på flere forskellige niveauer og lave opgaver, der passer til hvert niveau. At vi alle sammen læser "Søren og Mette" kan være godt nok, men det holder ikke, hvis jeg er nødt til at fortsætte med kun at vælge ét læseniveau til hele klassen, fordi jeg ikke har tiden til andet", siger Lina Møller Hvid. Det ville stride mod hendes faglige overbevisning, og det er stik imod intentionerne i folkeskolereformen, hvor der skal sættes større fokus på den enkeltes læring.

"Man har fra politikernes side fået blandet arbejdstidsloven og reformen sammen, og det er enormt frustrerende. Jeg kan se mange gode ting ved reformen, det er ikke nødvendigvis dér, problemet ligger. Problemerne opstår derimod, når man gerne vil højne niveauet og forventer, at børnene bliver dygtigere, og man så samtidig forringer vilkårene for lærernes muligheder for at få tilrettelagt en god undervisning.  Det giver slet ingen mening i min verden", siger hun.

Hårdere at være barn Selvom det for Lina Møller Hvid ikke er optimalt, at det kan være svært at finde tid til at forberede undervisningen ordentligt, tror hun ikke, at det som sådan er noget eleverne lægger mærke til. Det har hun trods alt være "nok år i gamet til". Til gengæld frygter hun, at de børn, der har det svært af den ene eller den anden årsag, i den nye skole-virkelighed vil opleve større frustrationer end tidligere.

"Jeg har ofte brugt en del tid på at hjælpe de udsatte børn i skolen. Jeg kunne for eksempel bruge tid på at holde en række møder med en lille pige, hvis hun har sociale eller personlige vanskeligheder. Vi er nødt til at have en plan for, hvad hun gør, hvis hun bliver rigtig ked af det eller gal. Og det møde er jeg nødt til at holde med hende på et tidspunkt, hvor hun ikke er vred", siger Lina Møller Hvid. Den type samtaler ville under den gamle arbejdstidsaftale være en integreret del af hendes arbejdsuge. Hun ville løbende have snor i især de udsatte børn, tjekke op på hvordan det går og hjælpe dem med, hvad de måtte have af problemer.

"På den måde kan man hjælpe mange børn med personlige og sociale udfordringer. Men under den nye arbejdstidslov oplever jeg, at det kan være rigtig svært at finde tiden til de nødvendige samtaler. Jeg kan godt være nervøs for, om de udsatte børn kan komme til at opleve, at det kan være hårdt at gå i skole. Jeg frygter, at det på sigt godt kan gå hen og blive en stor udfordring for både børnene og deres lærere", siger Lina Møller Hvid.