Et af Ditte Christiane Jensens kollegiale råd til lærerne lyder: Husk at give hinanden plads til forskelligheden i reaktionerne på lærerværelserne.

"Nogle er indædt vrede, og frustrationerne skal have plads og luft. Andre forsøger med optimismen, og selvom der er langt mellem de to reaktioner, skal der være plads til det hele, siger Ditte Christiane Jensen.

Du stiller i kronikken spørgsmålet: Skal vi råbe og larme - eller være konstruktive og springe til?

"Vi skal det hele", mener Ditte Jensen. "For når man står i en hverdag, hvor man skal have tingene til at fungere, så er det vigtigt, at man har gejst og glæde ved det, man gør. Det kan lærerne kun have, hvis de tror på det, de skal udfylde rammerne med. Det er rigtig vigtigt, at man får det til at give mening. Hun mener, at der er alt for megen skrivebordstænkning bag reformen og arbejdstidsloven. "Når man for eksempel siger, at man gerne vil højne kvaliteten af undervisningen, samtidig med at man skærer ned på den tid, lærerne har til forberedelse. Det vil være en kæmpe frustration for lærerne, fordi denne tænkning ikke har hold i virkeligheden", mener hun.

Kronik: Fagre nye verden

Vigtigt at vi råber højt

Du tænker også på lærernes frygt for at give køb på integriteten og deres faglige stolthed?

"Jeg tænker meget, at det er os, der som lærere skal stå ansigt til ansigt med eleverne, så det er vigtigt, at det, som lærerne kommer med, er godt. Ellers vil vi hurtigt føle, at vi skal give afkald på vores faglige stolthed. Det kan hurtigt udvikle sig til magtesløshed, når der ikke er tid til god forberedelse, og man så må sige 'Det var der bare ikke tid til'".

"Det kan godt gøre, at man kan få lyst til at arbejde mere, end 'hvad tiden er til'. Men dér tror jeg, det er vigtigt, at vi er gode til at råbe højt og sige: Jamen, der er simpelthen ikke tid. Vi bliver nødt til at vise, at det går ud over kvaliteten, at man skærer i lærernes forberedelsestid".

Hvordan kan lærerne vise det?

"Det er vigtigt at man i det nære, både over for lærere og elever viser, at der for eksempel ikke er tid til, at jeg kan sidde og rette opgaver i samme omfang, som jeg plejer. Så det er en anderledes feedback, der kommer på opgaver".

Vil det ikke plage mange lærere, at de ikke fagligt leverer det samme som hidtil?

"Det er i hvert fald den frustration, jeg oplever hos mig selv og mine kolleger - hvordan skal vi kunne gå på kompromis med de ting, vi tror på? Det er meget svært, men det tror jeg, at vi bliver nødt til at gøre i et vist omfang - for at gøre opmærksom på, at der ikke er nok tid, til det vi egentlig gerne vil".

Lærerne vil udvikling

Du skriver om myten om lærerne, som er tunge at danse med, men du fremhæver også, at lærerne er klar til at reformere skolen?

"Det er jeg ret overbevist om. De lærere, som jeg omgås, er folk som rigtig gerne vil udvikling og som hver dag tænker over, hvordan man kan gøre det lidt bedre næste dag. Så jeg er helt overbevist om, at alle lærere ønsker at gøre det bedste og prøve at tænke nye måder at tænke læring på. Men lige nu står vi overfor en reform, som vi i bund og grund ikke tror på, og vi har på ingen måder været en del af forandringen", mener hun.

"Og det kan man så sige, det skal vi nu - vi skal være med til at udfylde de rammer, som reformen sætter. Den politiske proces har været utrolig dårlig og gør, at lærerne hverken føler sig inddraget eller taget alvorligt".

Lærerens nytårstale: Det livgivende organ

Du skriver om, at lærerne skal genvinde respekten, hvordan?

"Vi skal vise vores faglighed - jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi sætter ord på de ting, vi gør - både i det nære, over for forældre og elever. Men også i et større perspektiv, at vi får vist at det faktisk er en ret kompleks opgave at skulle undervise x-antal elever på forskellige niveauer på samme tid", siger Ditte Jensen og tilføjer:

"Siden lockouten har jeg tænkt meget over at synliggøre over for forældre og elever, hvad det er, jeg gør, for at de skal lære så meget som muligt, og jeg kan se, at folk bliver overraskede over, hvor meget, der ligger bag den undervisning, jeg leverer. Også over hvor mange tanker, jeg har gjort mig om for eksempel, gruppedannelser, individuelle målsætninger og inklusion".

En ny virkelighed

Efter sommerferien skal du ikke være i folkeskolen, men læse pædagogik på universitetet. Hvordan forbereder du dig på, at du skal i gang med noget nyt?

"Jeg er rigtig spændt over at skulle i gang med et nyt studie - jeg glæder mig rigtig meget til at kunne fordybe mig. Da jeg skulle vælge studie, måtte jeg sande, at det, der optager mig, er skoleudvikling og læring. Det glæder jeg mig til at dykke endnu mere ned i, siger Ditte Jensen og fortæller, at hun i år kan være fire uger i sommerhus. "Jeg skal jo for første gang ikke planlægge næste skoleår i min sommerferie, siger hun og ler. Dernæst tilføjer hun: "Men jeg glæder mig til at starte på min kandidatuddannelse i dansk didatik, på Aarhus Universitet".

Hun vil ikke afvise, at hun vender tilbage til folkeskolen som lærer, men siger: "Her er jeg lidt splittet, Nogle dage tænker jeg, at jeg skal tilbage i folkeskolen og give den gas. Andre dage, så tænker jeg, at jeg skal noget andet. Jeg er enormt sulten på at lære mere.  Det er lidt efter min dagsform. Nu har jeg to år til at finde ud af det".