Hun havde sovet 12 timer i træk, og alligevel var skolelæreren, bloggeren og forfatteren træt. Hun havde ikke lyst til at smække med døre. Ikke lyst til at sygemelde sig eller søge orlov. Hun ville stoppe helt. Gennem ti år har hun været glad for jobbet på Byskolen i Helsingør, for kollegerne, for eleverne, for ledelsen og forældrene. Beslutningen var vemodig og følelsen, der udløste den var kommet listende over de sidste par måneder, og denne morgen, hvor hun rystede, var udmattet og følte sig så syg, vendte hun tankerne med kæresten.

"Jeg var simpelthen så langt ude i tovene. Var så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen. Det blev bare ved og ved. Jeg vågnede og snakkede frem og tilbage med min kæreste og tænkte; nu får jeg et foredrag om min pension, for han er matematiklærer. Men han støttede mig. Så tænkte jeg, jeg gør det, og så håber jeg, at jeg lander på fødderne".

Mandag meldte hun sig syg. Tirsdag gik hun på arbejde for at møde den 7. klasse, hun skulle starte op næste skoleår.

Se KL's kort: Har din kommune sværere ved at få lærere?

"Jeg er bagud hele tiden"

For tre år siden, da Katja Gottlieb skulle starte den 7. klasse op, hun lige har vinket farvel til, kunne hun godt se, at der var fine ting i den reform, som hun nu skulle til at afprøve.

"Der var ting i skolen, som godt kunne trænge til at være anderledes. Jeg var ikke enig i alt i reformen, men der var klart ting, jeg gerne ville prøve af".

Hun fik en god og nem klasse. Alligevel var det svært at få tingene til at hænge sammen.

"Jeg har haft svært ved at nå de ting, som jeg skulle. Hvis jeg havde undervisning fra 8 til 10, så havde jeg bagefter to lektioner til at forberede mig, inden jeg skulle have flere timer. I tænkningen svarer det til, at jeg har to timers forberedelse. Men i praksis står jeg med en teenagepige, der er ked af det og har brug for en snak. Den tager jeg. Og så går jeg ned til kopimaskinen, og så er den gået i stykker. Det hænger ikke sammen. Jeg er bagud hele tiden. Og jeg laver brandslukning i stedet for at gøre mit arbejde ordentligt".

Hendes hjerte banker for teenagerne og lige nu er hun ved at lægge sidste hånd på novellesamlingen "Det, de kalder livet" om den svære tid.

"Der er mange teenagere, der er i mistrivsel. Det behøver ikke være store ting, men det fylder meget. Opgaverne fylder rigtig meget og den eneste tid, som jeg kan tage til at bruge på det er fra min forberedelse".

Det betyder, at hun har haft mange undervisningstimer, hvor hun ikke har været forberedt.

"Nogle gange åbner jeg læringsplatformen, og så må jeg stå og lære med, mens eleverne er der. Eller også må jeg gennemgå en novelle af Martin Andersen Nexø, hvor jeg kører på erfaringen. Jeg får ikke givet feedback på deres opgaver andet end nogle krydser. Det er jo slet ikke tanken bag reformen, og det gør, at jeg slet ikke føler mig som en god lærer".

Blog: Overlærerens håndbog i overlevelse 

Hun har netop haft elever op til den nye prøve i kristendomskundskab. Og hun har arbejdet i døgndrift for at sætte sig ind i prøveformen og få alt klar.

"Jeg skal undervise og tage mig af opgaverne knyttet til eleverne og sætte mig ind i, hvad går den her prøveform ud på i arbejdstiden. Jeg endte med at sige, det her kan jeg ikke, så de sidste måneder har jeg arbejdet i døgndrift. Sådan var det også før reformen og arbejdstidsloven, men før kunne jeg tilpasse det, sådan er det ikke mere, for de dage, hvor jeg ikke har haft afgangsprøver, kunne jeg lige være vikar. Det hænger ikke sammen".

Beskeden til skoleledelsen

Tirsdag den 21. juni mødte Katja Gottlieb op i gymnastiksalen for at møde de kommende elever i 7. klasse.

"Jeg kunne simpelthen ikke overskue det. Jeg kender de der unger. Jeg har haft deres søskende.  Jeg ville gerne have dem. Det er skønne forældre, skønne unger - men jeg kommer ikke til at kunne give det, som jeg forbinder med en god lærer. Jeg skal gå for meget på kompromis. Jeg kunne mærke, jeg kommer ikke til at kunne løfte det her, det kan jeg simpelthen ikke".

Efter mødet gik hun til sin nærmeste leder og sagde op.

"Det var, fordi klasserne og forældrene ikke skulle få at vide, at det var mig, der skulle have dem. Det var vigtigt for mig. Han spurgte, om jeg ikke skulle sygemeldes eller søge orlov. Det syntes jeg ikke, jeg skulle", siger Katja Gottlieb.

"Jeg bliver hele tiden mødt af, at jeg må sætte ambitionsniveauet ned. Det kan man jo blive ved med, men det er ligesom en elastik - på et tidspunkt springer den. Hvis jeg bliver ved lige nu, så bliver jeg syg af det. Så jeg må træde ned og finde ud af, hvad jeg så kan gøre".

Hun har ikke et andet job. Hun har sin bog. Lidt konsulentarbejde, hvor hun skal hjælpe med at udarbejde undervisningsmaterialer. Og hun er frikøbt nogle timer til fagligt arbejde i lærerkredsen. Men det er ikke noget, hun kan leve af.

"Jeg har altid sparet penge sammen, så jeg havde, hvis køleskabet skulle gå i stykker. Nu er det mig, der ikke skal gå i stykker. Jeg vil helst være i folkeskolen. Men jeg kan ikke holde den kørende længere. Det kan godt være, jeg ikke har til smør på brødet om tre måneder, og så bliver jeg nødt til at søge en privatskole, men det er ikke det, jeg vil".

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt 

En lærers råd til KL

"Vi kan så godt lide dig". "Du er en god lærer", "Vi kan også lide dig, selvom du nogle gange er sur". Ordene kommer fra bogen, som Katja Gottlieb fik af sin afgangsklasse, da de vinkede farvel til folkeskolen. Det er ikke sådan Katja Gottlieb vil huskes: "Men når jeg bliver presset, så bliver jeg kort for hovedet. Så bliver det sæt dig ned og læs. Og det er slet ikke sådan en lærer, jeg er".

Da hun sagde op og skrev det på Facebook, fik hun mange henvendelser fra lærere, som havde det ligesom hende. Og hun er sikker på, at det ikke kun er hende, som er presset af de mange nye krav, som hele tiden kommer til lærerne og skolerne. Og netop det med at give tingene tid er et af de råd hun har til KL, hvis de skal dæmpe udfordringerne med at rekruttere lærere til skolerne.

"Det er som at stå i en skyttegrav. Lederne gør, hvad de kan. Men man bliver konstant bombarderet med nye måder at gøre tingene på, skolestrukturændringer, læringsplatforme og meget mere. På tre år har lærerne på min skole fået nye initialer fire gange. Det er en lille ting, men der er bare intet af det nye, der når at rodfæste sig".

"De skal passe på den skolekultur, som har været med til at gøre danskerne til verdens lykkeligste folk. Hvis de ikke begynder at passe på den, så ender vi som i Sverige, som har massiv lærermangel".

I går bar Katja Gottlieb tre store sække ud til skolens skraldespande. Et lærerliv fylder meget. I morgen regner hun med, der er tre mere. Og så håber hun, at folkeskolen en dag igen bliver et sted, hvor hun har plads til at være den gode lærer, hun allerhelst vil være.  

Debat: Vi skal have Katja tilbage i folkeskolen