Her på folkeskolen.dk kan læses historien om, hvorfor den dygtige og engagerede lærer Katja Gottlieb valgte at forlade sit job i folkeskolen.

På skolenindefra.dk kan historien læses med Katjas egne ord: http://skolenindefra.dk/i-lommen-ligger-et-sneglehus/

Katjas beskrivelser af hverdagen svarer desværre til det, jeg hører fra mange lærere rundt om i landet. Det er naturligvis helt uacceptabelt, at en engageret lærer som Katja føler sig tvunget til at forlade sit job for at kunne fastholde sin professionelle selvrespekt. Katja står bestemt ikke alene med den oplevelse, hvad tre forskere fra UCC har dokumenteret: http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE3210655/laererne-stopper-naar-tilliden-er-vaek/

Det er urimeligt for lærerne, men det er jo også hele folkeskolen som institution, der står på spil.

Vi må og skal have KL og kommunerne til at tage ansvar for situationen. Selv den dygtigste skoleleder og den bedste tillidsrepræsentant kan jo ikke løse det grundlæggende problem, at der er alt for mange opgaver, i forhold til den tid der er til rådighed. De kan gøre en afgørende forskel for at få dagligdagen til at fungere bedst muligt - og det ser vi heldigvis, at de gør mange steder - men det løser ikke det grundlæggende problem.

Lærere kan blive tvunget ud i den situation, at de for at overleve i hverdagen løser præcist den opgave de får besked på og så i øvrigt fortrænger det professionelle ansvar og engagement. Den dag det bliver den nye lærerrolle er eleverne og skolen for alvor ilde stedt.

I forlængelse af, at LC tabte sagen i arbejdsretten mod KL om fortolkningen af punkt 3 (i bilag 1.1 til overenskomsten), skrev jeg på vegne af LC til KL og bad KL om at beskrive, hvad de nu vil gøre for at lærere og ledere kan lykkes med deres vigtige opgave. Jeg havde håbet, at jeg kunne sende svaret ud med min sommerferiehilsen. Svaret lader imidlertid vente på sig, men så snart jeg har modtaget svaret, vil det blive videresendt til alle medlemmer ansat i kommunerne.

Sidste efterår blev der holdt møder på næste alle skoler for at drøfte, hvordan den daglige arbejdssituation kunne forbedres med udgangspunkt i OK15. Et flertal af skolerne har efterfølgende meddelt, at det gjorde en positiv forskel. Ja, det er faktisk kun 6%, der giver udtryk for, at det ingen effekt havde. Vi vil fortsætte med at tage initiativer, komme med ideer, stille forslag osv., men vi må også i langt højere grad stille krav til KL og kommunerne om, at de tager ansvar for, at vi kan lykkes med vores opgave.

KL ynder at kalde kommunerne for skoleejere. Det ejerskab forpligter, og det løses ikke ved, at kommunerne overdænger skolerne med den ene opgave efter den anden i form IT-baseret læringsmålstyret undervisning, strukturændringer, læringsplatforme, forvaltningsinitierede kursusforløb, der ikke giver mening på den enkelte skole, luftige inklusionsmålsætninger osv. osv. Nej, det sker ved, at kommunerne tager lærernes og skoleledernes situation alvorligt, går ind i en reel dialog med det mål at sikre nogle ordentlige ramme for arbejdets udførelse og ikke mindst tager ansvar for, at skolerne har de nødvendige resurser til at indfri politikernes målsætninger.

Katja har med sin flotte beskrivelse af sin hverdag været med til at sætte ord og billeder på det dilemma, som mange lærere står i. Det skal Katja have stor tak for.