Ifølge en undersøgelse foretaget af TNS/Gallup for Berlingske Medier den 4. marts mente godt 64 procent af danskerne, at det er skoleledernes ret at lede og fordele arbejdet, og at der ikke skal stå en overenskomst, der siger det modsatte, mellem dem, lærerne og skoleeleverne.

Al magt til lederne

Dagen efter bragte Jyllands-Posten en forsidehistorie på baggrund af en meningsmåling foretaget af Rambøll Management/Analyse Danmark, hvor det blandt andet fremgik, at godt halvdelen af de adspurgte støttede KL's ønske om at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. I samme undersøgelse fremgik det, at to ud af tre af de adspurgte mente, at folkeskolelærerne skal undervise mere.

De to meningsmålinger står i skarp kontrast til en undersøgelse, Epinion foretog for Danmarks Lærerforening få uger før. Her fremgik det, at 91 procent af de adspurgte repræsentativt udvalgte forældre til folkeskoleelever var enige eller overvejende enige i, at der bør være en generel aftale om lærernes arbejdstid, som sikrer tid til blandt andet forberedelse og forældresamarbejde.

Som man spørger får man svar Mens DLF-undersøgelsen er foretaget blandt danskere med børn i folkeskolen, skeler meningsmålingerne i Jyllands-Posten og Berlingske Medier, hvor historien blandt andet har været bragt i BT og Jydske Vestkysten, ikke til, hvorvidt de adspurgte har folkeskoleelever i hjemmet.

Ifølge Kresten Roland Johansen, Project Manager ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som står bag bogen 'En ny undersøgelse viser - eller gør den?' kan det dog være svært at sige med sikkerhed, præcis hvilken betydning, det får, om man spørger børnefamilier eller voksne danskere generelt.

Fra offentlig hemmelighed til etableret sandhed:
 Ingen reform uden ny arbejdstidsaftale

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at spørgsmålsformuleringerne spiller en helt afgørende rolle for, hvad folk svarer. Diskussionen om lærernes arbejdstidsaftale og undervisningstid er en kompliceret affære, og almindelige danskere kender sjældent detaljerne i lærernes vilkår og de forslag, der er i spil. Derfor får formuleringerne af spørgsmålene i rundspørgerne så stor betydning.

"De færreste har på forhånd afklarede og velunderbyggede holdninger til spørgsmålene. Det betyder, at man er mere påvirkelig i situationen, hvor man skal afgive sin holdning eller stemme - og dermed er man også ekstra påvirkelig af mediekonteksten og den konkrete spørgsmålsformulering", siger Kresten Roland Johansen.

KL negligerer evaluering af lærernes arbejdstidsaftale

Spørgsmål vendes og drejes I TNS/Gallups undersøgelse for Berlingske Medier bliver der spurgt, om det ikke er ledernes ret at lede og fordele arbejdet.

"Det er vel ikke overraskende, at flertallet er i hvert fald delvist enig i dette udsagn. Sådan er det jo på arbejdspladser," siger Kresten Roland Johansen.

I meningsmålingen for Jyllands-Posten bruger Rambøll Management/Analyse Danmark ordet "afskaffe" om lærernes arbejdstidsaftale - og de adspurgte har kun mulighed for at sige ja eller nej. Derfor overrasker det ikke Kresten Roland Johansen, at tilslutningen blandt de adspurgte til dette spørgmål er noget lavere end i Berlingske Mediers meningsmåling.

"Det er et meget aktivt valg at ville afskaffe noget eksisterende. Og man kan ikke gradbøje, altså blot erklære sig delvist uenig i den eksisterende ordning," understreger han.

I undersøgelsen foretaget af Epinion for DLF er spørgsmålet vendt om, så der bliver spurgt, om der ikke skal være tid til forberedelse og forældresamarbejde.

Hvem kan være imod to så grundlæggende fornuftige ting?

Lærerne får tid til forberedelse i nabolandene

Beviser ikke et holdningsskred Ifølge Kresten Roland Johansen kan man derfor fint være enig i, at der bør være en generel aftale om lærernes arbejdstid den ene dag, mens man den næste dag erklærer sig overvejende enig i, at det dog må være skolelederen, der fordeler arbejdet.

"Man svarer jo blot på netop det, man bliver spurgt om - og ikke de implicitte konsekvenser, som man ikke kender ordentligt alligevel."

Gymnasielærerne vil støtte lockoutvarslede lærere

Formuleringerne er altså afgørende, og selvom de tre undersøgelser omhandler nært beslægtede emner, så mener Kresten Roland Johansen ikke, at de tre undersøgelser reelt måler det samme.

Han mener heller ikke, man på baggrund af undersøgelserne kan konkludere, om der er sket et holdningsskred i befolkningen fra da DLF offentliggjorde sin undersøgelse i starten af februar og til nu. Han kan dog heller ikke udelukke, at det kan være tilfældet. For at måle omfanget af et eventuelt holdningsskred ordentligt, ville det kræve, at man stillede enslydende spørgsmål på forskellige tidspunkter, påpeger han.

"Lockouten føles som en personlig kritik"