"Kære Bent   Du og dine kolleger i Herlev skal vide, at der er en tidligere chefforhandler, der skammer sig over det der foregår i denne tid. En aftale skal have et medejerskab af begge parter for at den kan give mening og værdi i det daglige, og den bedste undervisning skabes kun gennem åbenhed, frihed og tillid til fællesskabet og den enkelte".

 Sådan skriver Kjeld Hansen i en mail sendt via Herlev Lærerforenings hjemmeside til kredsformand Bent Larsen.

Bent har været kredsformand halvdelen af sit liv

Kjeld Hansen var indtil november sidste år borgmester i Herlev. Han var KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne i 2005, hvor lærerne kæmpede for at komme over på en professionsaftale, som ligner den, de fleste lærere arbejder efter i dag. I 2005 lykkes det ikke ved det centrale bord, men inden de centrale forhandlinger var afsluttet sikrede Kjeld Hansen, at lærerne i hans kommune lokalt fik en professionsaftale. Den aftale var sammen med flere andre lokale aftaler med til at bane vejen for, at parterne i 2008 indgik en central professionsaftale, som skulle forhandles på plads ude i kommunerne. Det er den aftale, som danner basis for de arbejdstidsaftaler, der er blevet forhandlet på plads i 74 kommuner. 

Lockouten gør alle lokalaftaler ugyldige

Kjeld Hansen er nu på vej ud af politik. Han sidder stadig i byrådet i Herlev og er medlem af både arbejdsmarkedsudvalget og børn- og ungeudvalget. Han trak sig som borgmester i efteråret. 

Han følger forhandlingerne om lærernes arbejdstid tæt. Og den retorik han ser arbejdsgiverne bruge, bryder han sig ikke om. "Jeg ser, at der er sådan en tendens til, at man dæmoniserer lærerne. Arbejdsgiverne bruger begrebet normalisering, det skal være som alle andre - bag det ligger der nogle signaler om, at lærerne har det meget bedre end alle andre - at de laver meget mindre. Det synes jeg ikke er rimeligt", siger Kjeld Hansen til folkeskolen.dk.

Finansministeren: Lærernes arbejdstid skal normaliseres

Den nuværende aftale begrænser ikke Netop arbejdsgivernes retorik er medvirkende årsag til, at den tidligere socialdemokratiske borgmester gik til tasterne og skrev til den lokale lærerformand. "Min hilsen til Bent, som jeg har haft en tæt forhold til, er at jeg skammer mig over det, der foregår. Jeg ved, der ikke er noget unormalt i den nuværende tjenestetidsaftale. Det billede, arbejdsgiverne tegner, er at den er stiv og begrænsende og lader lærerne kører hjem fra skole, når de er færdige med at undervise. Alt det, som ligger 20 år tilbage. Den nuværende aftale siger ikke noget om, at lærerne ikke bør være på skolen i 37 timer om ugen. Den siger heller ikke noget om, at man ikke kan fordele timerne anderledes. Hele det kassesystem blev jo netop blødt op med den nye aftale", siger Kjeld Hansen.

Ledelse efterlyses Kjeld Hansen mener, at skolelederne ikke har levet op til den ledelsesopgave, som arbejdstidsaftalen fra 2008 stillede dem overfor.

"Den nuværende tjenestetidsaftale bygger på tre principper; ledelse, ledelse, ledelse - aftalen skulle udfyldes gennem dialog og gennem ledelse og har man ikke flyttet folkeskolen nok i dag, så er det fordi, der mangler ledelse", siger Kjeld Hansen, der mener, at det er "hyklerisk", når skoleledernes formand Anders Balle siger, at lærerne skal have en ny arbejdstidsaftale, fordi den nuværende bærer en gammel kultur i sig.

Skolelederne ønsker en fælles arbejdstidsaftale

"Man kan ikke skabe en ny kultur gennem en ny tjenestetidsaftale. Kultur skabes mellem elever, lærere og ledelse. Det er den dagligdag, der fungerer på skolen, den måde man løser opgaven på og behandler hinanden på - det skaber en kultur", siger Kjeld Hansen.

Folkeskolen har brug for bredt medejerskab

Han undrer sig over, at han igen og igen hører, at den nuværende arbejdstidsaftale begrænser en ny folkeskolereform.

"Det er rent sludder. Det passer ikke. Aftalen i sig selv er ikke begrænsende for den nye skolereform", siger han. "Hvis man spillede med åbne kort og sagde, at det handlede om at finansiere folkeskolere-formen, så havde forligsmanden haft en chance. Så kunne man begynde at snakke om faktoren. Så kunne hun sige, det er ikke 25 timer lærerne skal undervise, det er 26 timer", siger Kjeld Hansen.

Han fortæller, at da man indgik den nuværende aftale i 2008 blev den hyldet for at give adgang til ledelse og for at være fleksibel.

"Og det er også rigtigt, men hvis man ledelsesmæssigt sætter sig ned på sin flade og lader den gro endnu fladere og bredere og ikke arbejder med kulturen og ikke forandrer den enkelte folkeskole, fordi det kræver en indsats, så sker der ikke noget. Det virker som om, man bare have ladet stå til og venter på, at der kommer noget fra oven. Men det er ikke det, folkeskolen har brug for. Den har brug for det brede medejerskab - eleverne, forældre, lærere, kommunalbestyrelser og også folketinget skal tage ansvar for folkeskolen". 

Kjeld Hansen vil ikke give gode råd til de kommunalpolitikere, der nu sidder ved de samme forhand-lingsborde, som han selv har siddet ved. Men han tror, det er svært at komme videre i den situation, parterne står i nu.

"Hvad er det for et billede der står bagefter? Et billede af et politisk system, der ikke kan tackle det her, og at lærerne er blevet massakreret. Har folkeskolen godt af det? Hvad skal man sige til eleverne?"

"Der er sket så meget i denne her situation, at det kan være svært at ændre på det".