Finansminister Bjarne Corydon har et hovedkrav i de kommende overenskomstforhandlinger: Lærernes arbejdstid skal ændres i en mere fleksibel og nutidig retning.
Finansminister: Lærernes arbejdstid skal normaliseres
En normalisering og modernisering af lærernes arbejdstid er finansminister Bjarne Corydons hovedkrav ved de kommende overenskomstforhandlinger – og det lige meget, om man underviser 1. klasse eller 1.G. Lærerformand kalder det et tilbageskridt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I dag er overenskosmtforhandlingerne også skudt i gang på det statslige område, og det står klart, at én gruppe er i samme bås, uanset om arbejdsgivermodparten hedder finansminister Bjarne Corydon (S) eller KL's topforhandler Michael Ziegler - lærerne.
Mens KL har meldt deres krav ud om en ændring i folkeskolelærernes arbejdstid, sigter Bjarne Corydon nu på lærerne i friskolen samt på erhvervs-, ungdoms- og voksenuddannelserne. Herunder hører også DLF-lærerne på private gymnasiers grundskoler.
"Lærernes arbejdstidsregler er helt særlige, og problematikken er grundlæggende den samme på friskolerne og ungdoms- og voksenuddannelserne som i folkeskolen: Der skal indgås aftaler med den faglige organisation, som binder anvendelsen af arbejdstiden", skriver ministeren i sine krav ved OK13.
En gammel og rynket model Ministerens krav tager udgangspunkt i en opgørelse over gymnasielærernes undervisningstid fra OECD, der lander på et gennemsnitligt ugentligt undervisningstimetal på ni. Det svarer til 369 timer om året og er det laveste i deltagerlandene, konkluderer opgørelsen, der samtidig viser, at gymnasielærerne bruger 481 timer om året på forberedelse. Det er utidssvarende, mener ministeren, der ønsker at lade lederne styre arbejdstidsfordelingen i højere grad.
"Jeg synes ikke, argumenterne for den nuværende aftale svarer til en virkelighed, hvor man underviser unge mennesker", sagde Bjarne Corydon efter kravudvekslingen.
"Forberedelse er vigtig, men de ni timers undervisning om ugen er ikke meget i forhold til vores ambitioner for de studerende".
Lærerformand: Opgøret har fundet sted Ligesom KL's chefforhandler Michael Ziegler fokuserer også finansministeren på, at den nuværende arbejdstidsaftale mangler den nødvendige fleksibilitet, der kan sikre en moderne undervisning. Det forstår formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ikke.
"Vi lavede en helt ny arbejdstidsaftale i 2008, hvor vi netop fik taget fat i alt bureaukrati og manglende fleksibilitet. Den problemstilling har vi løst, men det er som om, det slet ikke bliver registreret. Man tager alt over én kam, og nu skal alt væk. Jeg sagde selv til finansministeren, at man i virkeligheden kan løse nogle af de udfordringer, vi har, gennem aftaler", siger han.
"Grunden til, at vi har en velfungerende offentlig sektor, er i høj grad, at man har taget fælles ansvar gennem aftaler. Det er som om, det er fuldstændig fraværende i finansministerens optik".
Usammenligneligt grundlag Lærerformanden forstår heller ikke, hvorfor man i Finansministeriet vælger at sætte folkeskolelærerne i samme bås som gymnasielærere, professionshøjskoleundervisere og andre lærergrupper.
"Man kan af gode grunde ikke lave den sammenligning. Professionshøjskoler og folkeskoler er vidt forskellige undervisningssteder, og vi har meget forskellige aftaler i dag. Der er helt forskellige vilkår".
Anders Bondo savner derimod mere diskussion af, hvorfor lærerne har den aftale, de har.
"Vi har lavet to fælles evalueringer af vores arbejdstidsaftale, og alle roser den. I to et halvt år har den været en kæmpe succes. Vi lavede dengang en modernisering. Det her vil jeg ikke kalde en modernisering, men en tilbagevenden til tiden før 2008".
