Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

"Vi vil gerne lægge den beslutning ud lokalt, så skolerne selv kan bestemme, om de vil forkorte skoledagene eller lade dem have den længde, de har i dag. Jeg er lærerstuderende, og jeg har set begge dele virke. Det afhænger meget af skolernes organisering".

Kan skoledagen blive for kort?

"Jeg tror ikke på, at der skal være en hård nedre grænse for skoledagens længde, det handler meget om, hvordan man tilrettelægger tiden. Det vil nok være mere intensitet på de kortere dage, men det kan måske også være med til at holde elevernes opmærksomhed, og så er læringsudbyttet reelt det samme. Så kan der være lidt mere frirum til, at børnene kan udvikle nogle af de mere dannende aspekter i deres liv", siger Nicklas Hakmann Petersen og understreger, at korte skoledage ikke må blive en spareøvelse.

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

"Kvaliteten i folkeskolen er for lav, men det er ikke på grund af lærerne, det er på grund af vilkårene".

"Jeg ville være åben for at se, om vi kan finde nogle metoder til at sikre kvaliteten i skolen, men det skal ikke være, som det er i dag, hvor man tester eleverne for at måle på kvaliteten. For der mister vi nogle perspektiver, der er meget centrale for skolen, der handler om dannelse og udvikling af sociale kompetencer. Det kan man ikke tjekke af i et spørgeskema".

Burde man fastsætte et minimumsbeløb pr. elev til at drive skole?

"Ja, det kunne jeg godt se for mig. Jeg ved ikke, hvad beløbet skulle være. Jeg vil gerne have, at der bliver brugt flere penge per elev. For eksempel til at få flere lærere ud på skolerne. Men inden jeg slynger et beløb ud, vil jeg gerne have nogle folk til at regne på, hvor de penge skal komme fra, og hvordan økonomien hænger sammen.

Hvordan løser vi problemet med lærermangel?

"Vilkårene er et centralt problem, der skræmmer folk væk fra faget. Jeg har arbejdet på en del forskellige skoler, og jeg har en stærk fornemmelse af, at man hurtigt kan gå hjem med en dårlig fornemmelse i maven, fordi man ikke har leveret det, man gerne vil levere til eleverne. Man har ikke tiden til at bruge den sin faglighed, og det gør ondt. Så vilkårene er det helt store problem, man ville skulle løse. Når jeg er færdig som lærer, kommer jeg til at tage en uddannelse, så jeg ikke skal undervise på en folkeskole, for jeg kan simpelthen ikke leve med de vilkår. Jeg kan ikke se børnene i øjnene hver dag og levere det, som jeg gerne vil, og som de fortjener. Vi har nogle rigtigt fede visioner. For eksempel er inklusionsvisionen ret fed, men lige nu har vi bare ikke vilkårene til at lykkes med den".

Skal lærerlønnen højnes – og er det noget, Christiansborg skal medvirke til?

"Jeg har aldrig hørt en lærer klage over lønnen, det er vilkårene, der er problemet. Det handler om, at der ikke er nok hænder til at fylde timerne ud, så vi kan få en forberedelsestid, der rent faktisk kan resultere i ordentlig undervisning og ikke bare fabriksundervisning fra Clio og Gyldendal og alle de andre. Så jeg ser meget hellere, at debatten kommer til at handle om vilkår end om løn. Noget af den diskussion handler også om resurser til materialer. Når jeg taler med håndværk og design-lærere, så fortæller de, at de ikke har penge til noget som helst. Noget så simpelt som udstyr til at lave papfigurer, der koster 2.000 per klassesæt, det har de svært ved at få ind i økonomien".

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

"Vi skal have et større fokus på læring og mindre fokus på præstation i skolen. Der er en præstationskultur, som skaber mistrivsel i skolen. Især i de større klasser. Jeg er hverken for eller imod test, men jeg synes, at test skal laves i det omfang, som læreren og skolen finder der relevant. Test kan godt give mening, hvis man har brug for at vide, hvor klassen står rent fagligt. Det kan jo også være en skjult test, men man skal væk fra at tale som præstationen og i stedet skal vi til at tale om læringen. Og den sker, når vi laver fejl og ikke, når vi gør det godt. For så kan vi det jo i forvejen. Så lærer vi jo ikke noget. Så i stedet for at have en nulfejlskultur, skal vi have en fejlkultur".

"Vi skal arbejde mere med mental robusthed i skolen. Man skal kunne tackle, når man har det dårligt, nogle værktøjer til at arbejde med det på. Man kunne arbejde mere med klassens time, og selvfølgelig sørge for noget mere efter- og videreuddannelse, så man kan dykke mere ned i det. Jeg er for eksemell åben for, at man med en læreruddannelse skal kunne tage en cand.pæd.psyk og blive skolepsykolog, men jeg tror, at det er en flerhed, der er vigtig. Det er måden, vi snakker med eleverne om tingene, og derfor er det også et kulturskifte, vi skal arbejde med. Især det her med at sørge for flere deltagelsesmuligheder i undervisningen, så man ikke føler, at man er helt bagud, når man ikke er så fagligt stærk. Hvordan skaber vi succesoplevelser, der styrker deres selvværd?"

Skal PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunerne, red) styrkes med flere resurser?

"Ja, der skal flere resurser til PPR, for der er masser af børn, som vi ikke har grebet. Men flere resurser til PPR er også reparationspolitik. Det vil gøre, at flere kan behandles, når de mistrives, men det er for sent. Vi skal i stedet se på selve systemet og ikke bare på behandlingen, efter at systemet har smadret børn".

Skal skolernes inklusion af elever med særlige behov styrkes?

"Enten skal vi finde en anden vision end inklusion, eller også skal tilføre flere resurser. Lige nu fejler vi i begge ender. Jeg tror faktisk at mange elever i komplicerede læringssituationer ville klare sig bedre, hvis de fik et specialtilrettelagt tilbud. Vi kunne nok godt tage flere ind i skolen, end vi gjorde før inklusionsreformen, men nu er vi gået i den anden grøft, hvor vi hiver for mange elever med udfordringer ind i folkeskolen, så det bliver dårligt både for de elever og for resten af klassen".

Hvordan vil du sikre, at de frie skoler tager deres del af opgaven?

"Ja, det er jo million-kroner-spørgsmålet. Jeg vil gerne have, at de frie skoler tager flere elever, der har nogle udfordringer. Hvis jeg var minister, ville jeg starte med at gå i dialog med de frie skolers hovedorganisation for at undersøge, hvordan de mener, at man kunne opnå det, og hvis i det ikke førte til noget, så ville jeg se, om der skulle tages skrappere midler i brug".

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

"Ja. Og jeg kunne også godt tænke mig, at man prøvede at udvide det til at køre kommunalt, så man i kommunen også havde en tættere dialog imellem parten om skolen".

Har partnerskabet har leveret de resultater, du kunne ønske dig?

"Vi er ikke i mål endnu, men så længe har det jo heller ikke været i gang. Så jeg er håbefuld. Jeg ville godt have haft, at der var sket mere på vilkårsområdet og frihedsområdet, men politik tager lang tid, og det må det gerne".

Hvad vil være partnerskabets vigtigste opgaver efter valget?

"Det er at finde og fjerne de strukturelle problemer og udfordringer, der er i folkeskolen. For der er nogle politisk strukturelle problemer som gør at skoler, elever og lærere ikke trives, og den vigtigste opgave for partnerskabet ville være at få afdækket dem".

Det lyder som om, at du har spenderbukserne på, hvor skal pengene komme fra?

"Ja, det har jeg. Grundlæggende skal vi kigge på en bred vifte af muligheder for at få penge ind. Co2-afgifter ville kunne skabet et provenu i noget tid, også taler vi jo om ting, som vi har haft råd til før. Vi er blevet rigere som land, så måske man kunne kigge på at genindføre nogle af de skatter, som Lars Løkkes regering fjernede. Og så kunne man godt se på en større beskatning af indtægter ved salg af aktier. Det beskatter vi ikke særligt hårdt i dag, og slet ikke i nærheden af, hvor hårdt vi beskatter indkomst ved arbejde".